Bibelen
II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog
Det 12te kapitel
Rigets deling. Hvorledes Jeroboam vil sikre sig Israels rige
Rigets deling
1 Roboam drog til Sikem; thi hele Israel var kommen til Sikem for at gjøre ham til konge.
2 Da Jeroboam, Nebats søn, som endnu var i Ægpyten, hvorhen han var flygtet for kong Salomon, - Jeroboam boede nemlig i Ægpyten, - hørte,
3 at de sendte bud og kaldte ham, saa kom Jeroboam og hele Israels forsamling og talede saaledes til Reboam:
4 Din fader havde lagt et svært aag paa os; men gjør du nu din faders haarde arbejde og hans svære aag, som han lagde paa os, lettere, saa ville vi tjene dig.
5 Han sagde til dem: Gaaer hen endnu i 3 dage, og kommer til mig igjen! saa gik folket bort.
6 Kong Roboam raadførte sig med de ældste, som havde tjent hans fader Salomon, medens han endnu levede, og sagde: Hvorledes raade i mig at svare dette folk?
7 De talede da saaledes til ham: Dersom du idag vil være dette folk til tjeneste, være dem til villie, svare dem vel go give dem gode ord, saa ville de blive dine tjenere alle dage.
8 Men han forlod de ældstes raad, som de havde givet ham, og han raadførte sig med de unge, som vare voxede op med ham, og som tjente ham.
9 Og han sagde til dem: Hvad raade i, at vi skal svare dette folk, som tiltaler mig saaledes: Gjør det aag, som din fader lagde paa os, lettere.
10 De unge, som vare opvoxede med ham, talede saaledes: Saa skal du sige til dette folk, som tiltaler dig saaledes: Din fader gjorde vort aat svært, gjør du det lettere, saaledes skal du tale dem til: Min lille finger er tykkere end min faders lænder;
11 og nu, min fader lagde et svært aag paa eder, jeg vil gjøre det sværere; min fader tugtede eder med svøber; jeg vil tugte eder med skorpioner. -
12 Saa kom Jeroboam og hele folket til Roboam paa den tredje dag, ligesom kongen havde talet til dem, da han sagde: Kommer til mig igjen paa den tredje dag;
13 og kongen svarede folket haardt og forlod de ældstes raad, som de havde givet ham;
14 og han talede dem til efter de unges raad og sagde: Min fader har gjort eders aag svært, men jeg vil gjøre det sværere; min fader tugtede eder med svøber, men jeg vil tugte eder med skorpioner.
15 Kongen havde ikke adlydt folket, thi sagen var fra Herren, for at han kunde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet ved Siloniten Akia til Nebats søn Jeroboam.
16 Da hele Israel saae, at kongen ikke hørte dem, svarede folket kongen og sagde: Hvad del har vi i David? vi har ingen lod i Isajs søn! hjemad Israel! se du nu til dit hus, o David! Saa drog Israel hjem;
17 dog Israels børn, som boede i Judas stæder, over dem blev Reboam konge.
18 Derpaa udsendte kong Roboam rentemesteren Adoram; men hele Israel overvældede ham med stene, saa han døde, og kong Roboam skyndte sig af alle kræfter med at komme til vogns for at flygte til Jerusalem.
19 Saa faldt Israel fra Davids hus til den dag idag. -
20 Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, sendte de bud, kaldte ham til menigheden og gjorde ham til konge over hele Israel; og der blev ingen ved Davids hus, uden Judas stamme alene.
21 Da Roboam kom til Jerusalem, samlede han hele Judas hus og Benjamins stamme, 180.000 udvalgte krigsmænd, for at føre krig mod Israels hus, for at bringe riget tilbage til Salomons søn Roboam.
22 Men Guds Ord kom til den Guds mand Semaja og sagde:
23 Siig saaledes til Salomons søn Roboam, Judas konge, til hele Judas og Benjamins hus og det øvrige folk:
24 Saa siger Herren: I maa ikke drage op, og ikke kjæmpe med eders brødre, Israels børn, vender tilbage, hver til sit hus; thi fra mig er denne sag; og de adlød Herrens Ord og vendte tilbage for at gaa bort efter Herrens Ord.
Jeroboam, konge i Israel
25 Jeroboam befæstede Sikam paa Efraims bjerg og boede der; og han drog ud derfra og befæstede Pnuel.
26 Men Jeroboam tænkte i sit hjærte: Ne, riget vil falde tilbage til Davids hus!
27 Dersom dette folk skal drage op for at ofre i Herrens hus i Jerusalem, vil dette folks hjærte vende sig til deres mægtige herre, Judas konge Roboam; saa ville de slaa mig ihjel og vende tilbage til Judas konge Roboam!
28 Derfor holdt kongen raad, og han gjorde to guldkalve og sagde til dem: Det er eder for meget at drage op til Jerusalem; se her dine guder, Israel, som førte dig op af Ægyptens land!
29 og han opstillede den ene i Betel, den anden satte han i Dan.
30 Men denne gjerning blev til synd, og folket gik for den ene lige til Dan.
31 Han indrettede ogsaa huse paa højene og gjorde præster af folket iflæng, som ikke var af Levis børn;
32 og Jeroboam indrettede en fest paa den femtende dag i den ottende maaned, efter den fest, som holdtes i Juda og ofrede paa alteret; saaledes gjorde han i Betel for at ofre til kalvene, som han havde gjort, og han beskikkede præster i Betel til højene, som han havde gjort,
33 og han ofrede paa alteret, som han havde gjort i Betel, paa den femtende dag i den ottende maaned, i den maaned, som han havde optænkt af sit eget hjærte, og han gjorde højtid for Israels børn og ofrede paa alteret for at bringe røgoffer.
|