Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Det 13de kapitel

En profet spaaer mod alteret i Betel, han bliver selv forført og sønderreven af en løve

1 Men se, der kom en Guds mand ved Herrens Ord fra Juda til Betel, og Jeroboam stod ved alteret for at bringe røgofret;

2 og han raabte mod alteret ved Herrens Ord og sagde: Alter, alter! saa siger Herren: Se, en søn skal fødes for Davids hus, Josias skal han hedde, og han skal ofre paa dig højenes præster, som bringe røgelse paa dig, og menneskeben skal de brænde paa dig!

3 Han gjorde samme dag et jærtegn og sagde: Det er jærtegnet paa at Herren har talet: Se, alteret skal revne, og asken, som er derpaa, skal adspredes.

4 Men da kongen hørte den Guds mands Ord, som han raabte mod alteret i Betel, udrakte Jeroboam sin haand fra alteret og sagde: Griber ham! men hans haand, som han udrakte imod ham, visnede, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig;

5 og alteret revnede, og asken adspredtes fra alteret efter det jærtegn, soom den Guds mand gjorde ved Herrens Ord.

6 Da tog kongen ordet og sagde til den Guds mand: Anraab, kjære, Herren din Guds ansigt, og bed for mig, for at min haand kan komme sig igjen! og den Guds mand anraabte Herrens ansigt, og kongens haand kom sig igjen og blev som før.

7 Derpaa sagde kongen til den Guds mand: Kom hjem med mig, og vederkvæg dig, og jeg vil give dig en gave!

8 Men den Guds mand sagde til kongen: Omdu vilde give mig halvdelen af dit hus, vilde jeg ikke gaa med dig, og jeg vil ikke spise brød og ikke drikke vand paa dette sted;

9 thi saaledes har han budet mig ved Herrens Ord og sagt: Du maa ikke spise brød og ikke drikke vand, og ikke vende tilbage ad den vej, du er gaaet.

10 Saa gik han en anden vej og vendte ikke tilbage ad den vej, hvorpaa han var kommen til Betel.

11 Men der boede en gammel profet i Betel, og hans søn kom og fortalte ham al den gjerning, som den Guds mand denne dag havde gjort i Betel; og de Ord, han havde talet til kongen, dem fortalte de deres fader.

12 Da sagde deres fader til dem: Hvad vej er han dragen? hans sønner havde nemlig seet vejen, hvorpaa den Guds mand, som var kommen fra Juda, var dragen bort.

13 Han sagde da til sine sønner: Sadler mig æslet;og de sadlede æslet til ham; og han red paa det.

14 Saa drog han efter den Guds mand og traf ham siddende under en terebinte, og han sagde til ham: Er du den Guds mand, som er kommen fra Juda? Han svarede: Ja.

15 Han sagde til ham: Gaa hjem med mig og spis brød!

16 Men han svarede: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og tage ind hos dig; og jeg vil ikke spise brød og ikke drikke vand med dig paa dette sted;

17 thi der er sagt til mig ved Herrens Ord: Du maa ikke spise brød og ikke drikke vand der; du maa ikke gaa den vej tilbage, hvorpaa du er gaaet!

18 Men han sagde til ham: Jeg er ogsaa en profet ligesom du; og en engel talede til mig ved Herrens Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit hus, for at han kan spise brød og drikke vand; men han løj for ham.

19 Saa vendte han tilbage med ham, spiste brød i hans hus og drak vand.

20 Men medens de sad til bords, kom Herrens Ord til profeten, som havde ført ham tilbage;

21 og han raabte til den Guds mand, som var kommen fra Juda og sagde: Saa siger Herren: Fordi du har været gjenstridig mod Herrens befaling og ikke holdt det bud, som Herren din Gud befalede dig,

22 men vendte tilbage, spiste brød og drak vand paa det sted, som han havde sagt dig om, at du ikke der maatte spise brød og ikke drikke vand, skal dit legeme ikke komme i dine fædres grav!

23 Efterat han havde spist brød og drukket, sadlede han æslet til ham, nemlig til profeten, som han havde ført tilbage.

24 Han drog da bort, men en løve traf ham paa vejen og dræbte ham, og hans legeme laa kastet paa vejen, og æslet stod hos det, og løven stod ved liget;

25 og se, folk, som gik forbi, saae liget kastet paa vejen og løven staaende ved liget, og de kom og fortalte det i staden, hvor den gamle profet boede.

26 Da profeten, som havde ført ham tilbage fra vejen, hørte det, sagde han: Det er den Guds mand, som var gjenstridig mod Herrens befaling; derfor gav Herren ham til løven; den sønderrev ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talede til ham.

27 Og han talede til sine sønner og sagde: Sadler mig æslet; og de sadlede det.

28 Saa drog han ud og fandt hans lig kastet paa vejen, og æslet og løven sad ved liget; Løven havde ikke fortæret liget og ikke sønderrevet æslet.

29 Da opløftede profeten den Guds mands lig, lagde ham paa æslet og førte ham tilbage, og den gamle profet kom til staden for at sørge over ham og begrave ham;

30 og han nedlagde hans lig i sin grav og beklagede ham: Ak min broder! -

31 Efterat han havde begravet ham, sagde han saaledes til sine sønner: Naar jeg døer, skal i jorde mig i den grav, hvori den Guds mand er jordet; lægger mine ben ved hans ben!

32 thi det Ord, som han udraabte ved Herrens Ord mod alteret, som er i Betel og mod alle husene paa højene, som er i Samarias stæder, skal visselig ske.

33 Men efter denne begivenhed vendte Jeroboam ikke om fra sin onde vej; men atter gjorde han præster til højene af folket iflæng; hvem han fik lyst til, i hans haand lagde han fuldmagten, og de blev præster ved højene;

34 og denne gjerning blev Jeroboams hus til synd, saa de maatte udslettes og ødelægges af jordens kreds.