Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Det 17de kapitel

Elia forudsiger Akab en tørke. Elia underholdes ved ravne. Elia hos enken i Zarepta.

1 Tisbiten Elia, en indsidder fra Gilead, sagde til Akab: Saasandt Israels Gud, for hvis aasyn jeg staaer, lever, om der i disse aar skal falde dug eller regn, uden paa mit ord!

2 Men Herrens Ord kom til ham og sagde:

3 Gaa herfra, vend dig mod østen og hold dig skjult ved bækken Krit, som er østen for Jordan;

4 af bækken skal du drikke, og ravnene skal jeg byde at forsørge dig der.

5 Saa gik han og gjorde efter Herrens Ord; han gik hen og blev ved bækken Krit, som er østen for Jordan;

6 og ravnene bragte ham brød og kjød om morgenen, og brød og kjød om aftenen, og han drak af bækken;

7 men da aaret var omme, blev bækken tør; thi der var ikke falden regn i landet.

8 Saa kom Herrens Ord til ham og sagde:

9 Rejs dig, gaa til Zarepta, som er ved Sihon, og bliv der; se, der har jeg budet en enkekone at forsørge dig!

10 Han rejste sig da, gik til Zarepta og kom til indgangen af staden, og se, der var en enkekone, som sankede træ, og han kaldte paa hende og sagde: Kjære, hent mig lidt vand i dette kar, for at jeg kan drikke.

11 Hun gik for at hente det; men han kaldte paa hende og sagde, hent mig et stykke brød i din haand!

12 Men hun sagde: Saasandt Herren din Gud lever, om jeg har en kage, uden en haandfuld mel i krukken og en smule olie i kruset, og se, jeg samler et par pinde brænde og vil gaa hjem og tilberede det for mig og min søn, og saa vil vi spise det og dø!

13 Men Elia sagde til hende: Frygt ikke! gaa ind og gjør, som du har sagt, men lav mig først en lille kage deraf og bring den ud til mig, og saa kan du bagefter lave til dig og din søn;

14 thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i krukken skal ikke gaa med, og oliekruset skal ikke blive tomt indtil den dag, Herren giver regn over jorden!

15 Saa gik hun og gjorde, som Elia havde sagt, og hun spiste og han og hendes hus eet aar om;

16 Melet i krukken gik ikke med, og oliekruset blev ikke tomt, efter Herrens Ord, som han havde talet ved Elia.

17 Sidenefter blev konens, husets ejerindes, søn syg, og hans sygdom blev meget haard, indtil der ikke længer var aande i ham;

18 og hun sagde til Elia: Hvad har jeg med dig at skaffe, du Guds mand! du er kommen til mig for at bringe min brøde i erindring og tage livet af min søn!

19 Men han sagde til hende: Giv mig din søn! og han tog hamaf hendes skjød, bar ham op paa salen, hvor han boede, og han lagde ham paa sin seng;

20 og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du ogsaa gjort saa ilde mod den enke, hos hvem jeg er gjæst, at du lader hendes søn dø!

21 og han strakte sig tre gange over barnet, raabte til Herren og sagde: Herre min Gud, lad denne drengs sjæl vende tilbage til ham igjen!

22 Og Herren hørte Elias røst, drengens sjæl vendte tilbage til ham, og han blev levende.

23 Saa tog Elia drengen og bragte ham fra salen ned i huset og gav hans moder ham; og Elia sagde: Se, din søn lever!

24 Da sagde konen til Elia: Nu, det kan jeg forstaa, at du er en Guds mand, og Herrens Ord i din mund er sandhed!

Første Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22