Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Det 18de kapitel

Elia og Ba-als profeterne

1 Mange dage derefter kom Herrens Ord til Elia i det tredje aar og sagde: Gaa, viis dig for Akab, for at jeg kan give regn paa jorden!

2 Saa gik Elia for at vise sig for Akab; men hungeren var svær i Samaria. -

3 Akab kaldte paa Obadja, som var hofmester; men Obadja frygtede Herren saare;

4 og da Jesabel udryddede Herrens profeter, tog Obadja 100 profeter og skjulte dem, 50 mænd i hver hule, og han forsørgede dem med brød og vand. -

5 Akab sagde til Obadja: Drag ud i landet til alle vandkilder og alle bække; maaske vi kunde finde græs og holde hestene og mulddyrene i live, for at vi ikke skulle miste alt kvæget.

6 De delte da landet mellem sig, for at gjennemvandre det; Akab drog ene en vej, og Obadja drog ene en anden.

7 Da Obadja var paa vejen, se, da mødte Elia ham; og han kjendte ham, faldt paa sit ansigt og sagde: er du ikke min herre Elia?

8 Han svarede ham: Jo! gaa, siig din mægtige herre: Her er Elia!

9 Men han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din tjener i Akabs haand til at slaa mig ihjel?

10 Saasandt Herren din Gud lever, om der er et folk eller rige, hvor min herre ikke har sendt bud for at søge dig; og de svarede: Han er her ikke; og han tog ed af det rige og det folk paa, at man ikke kunde finde dig;

11 og nu siger du: Gaa, siig til din mægtige herre: Her er Elia!

12 Og, naar jeg gaaer fra dig, kunde det ske, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg var kommen for at melde Akab det, og naar han ikke fandt dig, da slog han mig ihjel! og din tjener frygter Herren fra min ungdom!

13 Er det ikke fortalt min herre, hvad jeg gjorde, da Jesabel dræbte Herrens profeter, at jeg skjulte 100 mænd af Herrens profeter, 50 mænd i hver hule, og forsørgede dem med brød og vand;

14 og nu siger du: Gaa, siig til din mægtige herre: Her er Elia, for at han skal slaa mig ihjel!

15 Men Elia sagde: Saasandt Herren lever, den Almægtigste, for hvis aasyn jeg staaer, da vil jeg idag vise mig for ham.

16 Saa gik Obadja for at møde Akab, og han meldte ham det; og Akab gik Elia imøde.

17 Da Akab saae Elia, sagde Akab til ham: Er det dig, der forstyrrer Israel?

18 Men han svarede ham: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din faders hus, fordi i forlode Herrens bud, og du vandrede efter Ba-alerne.

19 Men nu sende du bud og samle hos mig hele Israel ved Karmels bjerg og de 450 Ba-als profeter, som spise ved Jesabels bord.

20 Saa sendte Akab bud til alle Israels børn og samlede profeterne ved Karmels bjerg.

21 Men Elia traadte hen til hele folket og sagde: Hvorlænge halte i endnu til begge sider? Dersom Herren er Gud, saa vandrer efter ham; men dersom Ba-al er det, da vandrer efter ham! Men folket svarede ham ikke et ord. -

22 Derpaa sagde Elia til folket: Jeg er ene tilbage, en Herrens profet; men Ba-als profetere ere 450 mænd.

23 Man give os nu to oxer, og de maa vælge sig den ene oxe, hugge den i stykker og lægge den paa brændet, men ild maa de ikke lægge til; og jeg vil berede den anden oxe og lægge den paa brændet, men ild vil jeg ikke lægge til;

24 saa skal i paakalde i eders Guds navn, og jeg vil paakalde i Herrens navn; og det skal ske, at den Gud, som svarer ved ilden, han er Gud! Da svarede hele folket og sagde: Det forslag var godt!

25 Derpaa sagde Elia til Ba-als profeter: Udvælger eder den ene oxe og tilbereder den først; thi i ere mange; og paakalder i eders Guds navn; men ild maa i ikke lægge til.

26 De toge da tyren, som man havde givet dem, tilberedte den og paakaldte i Ba-als navn fra morgen til middag og sagde: Bønhør os Ba-al! men der var ingen røst og ingen, som svarede; og de hinkede om alteret, man havde gjort.

27 Men ved middag spottede Elia med dem og sagde: Raaber højere, han er jo Gud! han er vel falden i tanker; eller han har noget at vare paa; eller han er paa; eller han er paa en rejse, elle rhan er maaske falden i søvn, - for at han kan vaagne.

28 De raabte da højt og ridsede sig paa deres vis med knive og syle, indtil blodet flød af dem.

29 Da middagen var forbi, profeterede de, indtil man skulde bringe madofret; men der var ingen røst, ingen, som svarede, og ingen, som hørte dem.

30 Men Elia sagde til hele folket: Træder hen til mig! og hele folket traadte hen til ham, og han satte Herrens alter istand, som var nedbrudt;

31 og Elia tog 12 stene efter tallet paa Jakobs sønners stammer, til hvem Herrens Ord kom og sagde: Dit navn skal være Israel;

32 og han byggede stenene til et alter i Herrens navn, og han gjorde en grav trindt om alteret, saa vid som til to maader sæd.

33 Derpaa ordnede han brændet, huggede oxen i stykker og lagde den paa brændet;

34 og han sagde: Fylder 4 krukker med vand, og øser det paa brændofret og brændet; og han sagde: Gjører det anden gang, og de gjorde det anden gang; og han sagde: Gjører det tredje gang, og de gjorde det tredje gang;

35 og vandet løb rundt om alteret, og graven blev ogsaa fyldt med vand.

36 Da man skulde bringe madofret, traadte profeten Elia nærmere og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og jeg din tjener, og at jeg paa dit Ord har gjort alt dette!

37 Bønhør mig, Herre, bønhør mig! for at dette folk maa vide, at du Herre er Gud, og at du har ført deres hjærte tilbage.

38 Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofret og brændet og stenene og jorden; og vandet, som var i graven, opslikkede den.

39 Da hele folket saae det, faldt de paa deres ansigt og sagde: Herren er Gud, Herren er Gud!

40 og Elia sagde til dem: Griber Ba-als profeter, at ingen slipper bort af dem; og de greb dem, og Elia førte dem ned til Kisons bæk og slagtede dem der. -

41 Elia sagde derpaa til Akab: Drag op, spis og drik; thi der er en susen af megen regn.

42 Saa drog Akab op for at spise og drikke; men Elia steg op paa toppen af Karmel, bøjede sig til jorden og lagde sit ansigt mellem sine knæ;

43 og han sagde til sin dreng: Gaa dog op og se ud mod havet; hangik da op og saae ud, men sagde: Her er ikke det midste! men han sagde syv gange: Gaa derhen igjen;

44 og den syvende gang sagde han: Se, en lille sky som en mands haand stiger op af havet; og han svarede: Gaa op, siig til Akab: Spænd for, drag ned, at regnen ikke skal standse dig.

45 Og i et øjeblik blev himlen mørk af tykke skyer og uvejr, og det blev en stærk regn; og Akab kjørte og drog til Jisreel;

46 men Herrens haand var med Elia; han lagde beltet om sine lænder og løb foran Akab, til man kommer til Jisreel.