Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Kong Salomons historie

Det 2det kapitel

Davids sidste villie og død. Salomons forhold mod Adonia, Abjatar, Joab og Sime-i

1 Davids dage stundede nu til, at han skulde dø, og han gav sin søn Salomon denne befaling:

2 Jeg gaaer nu al jordens vej, men vær du stærk og bliv en mand!

3 og du skal holde Herrens, din Guds, befalinger, saa du vandrer i hans veje, holder hans skikke, befalinger, bud og love, som skrevne staa i Moselov, for at du kan handle forstandig i alt, hvad du gjør, og i alt, hvad du vender dig til,

4 for at Herren kan stadfæste sit Ord, som han talede over mig, da han sagde: Dersom dine sønner bevare deres vej, saa de vandre i sandhed for mit ansigt, af deres ganske hjærte og deres ganske sjæl, saa skal, sagde han, du ikke fattes en mand paa Israels trone. -

5 Men du veed ogsaa, hvad Joab, Zerujas søn, har gjort mod mig, og hvad han har gjort mod Israels to krigshøvdinger, Ners søn Abner og Jeters søn Amasa, da han slog dem ihjel, og udgød krigerblod i freden, og kom krigerblod paa beltet om sine lænder og skonene paa sine fødder.

6 Du skal handle efter din visdom og ikke lade hans graa haar fare med fred til de dødes rige! -

7 Mod Gileaditen Barsillajs sønner skal du vise kjærlighed; de skal være blandt dem, som spise ved dit bord; thi saaledes holdt de sig nær til mig, da jeg flygtede for din broder Absalon. -

8 Se, du har Benjaminiten Geras søn Sime-i fra Bakurim hos dig, og han har bandet mig med en gruelig forbandelse den dag, jeg drog til Mahanaim; men han drog ned for at møde mig ved Jordan, og jeg tilsvor ham ved Herren og sagde: Jeg vil ikke slaa dig ihjel med sværdet.

9 Men nu, du skal ikke holde ham uskyldig; thi du er en viis mand, og du vil vide, hvad du skal gjøre med ham, for at du kan føre hans graa haar med blod til de dødes rige. -

10 Saa hvilede David hos sine fædre og blev begraven i Davids stad.

11 Den tid, David havde været konge over Israel, var 40 aar; han havde regjeret 7 aar i Hebron og 33 aar i Jerusalem.

12 Og Salomon sad paa sin fader Davids trone, og hans rige blev vel grundfæstet.

13 Adonia, Hagits søn, gik ind til Salomons moder Batseba, og hun sagde til ham: Kommer du med fred? og han svarede: Ja!

14 og han sagde: Jeg har et ord til dig! og hun svarede: Tal!

15 Han sagde: Du veed, at riget var mit, og hele Israel havde vendt deres øjne til mig, at jeg skulde være konge, men riget blev fravendt mig og blev min broders; thi det er blevet hans af Herren;

16 men nu har jeg en begjæring til dig, du maa ikke forskyde min person! Men hun sagde til ham: Tal!

17 Saa sagde han: Siig dog til kong Salomon - thi din person vil han ikke forskyde - at han giver mig Sunamitinden Abisag til hustru!

18 Batseba sagde: Godt! jeg skal tale for dig til kongen. -

19 Batseba gik da ind til kong Salomon for at tale med ham for Adonia, og kongen rejste sig op for hende, bukkede sig for hende og satte sig paa sin trone, og man satte en stol til kongens moder, og hun sad ved hans højre side!

20 Hun sagde: Jeg har en lille begjæring til dig, da maa ikke forskyde min person! og kongen sagde til hende: Forlang, min moder! thi jeg vil ikke forskyde din person.

21 Hun sagde: Lad Sunamitinden Abisag blive given din broder Adonia til hustru!

22 Men kong Salomon svarede og sagde til sin moder: Hvorfor begjærer du Sunamitinden Abisag til Adonia? begjær og riget til ham; thi han er min broder, som er ældre end jeg; og han har baade præsten Abjatar og Joab, Zerujas søn, med sig!

23 Saa svor kong Salomon ved Herren og sagde: Saa og saa gjøre Gud mod mig og hvad værre er, om Adonia ikke har talet dette ord mod sit liv!

24 og nu, saasandt Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min fader Davids trone, og som har gjort mig et hus, ligesom han har tilsagt, saasandt skal Adonia idag miste sit liv!

25 Og kong Salomon sendte Jojadas søn, Benaja, og han faldt an paa ham, og han døde.

26 Men til præsten Abjatar havde kongen sagt: Gaa til Anatot til dine agre, thi du er en dødsens mand; men paa denne dag vil jeg ikke slaa dig ihjel, fordi du bar Gud Herrens ark for min fader Davids ansigt, og fordi du delte al trængsel med min fader.

27 Men Salomon fortrængte Abjatar fra at være præst for Herren, saa han opfyldte Herrens Ord, som han havde talet mod Elis hus i Silo.

28 Da dette rygte kom for Joab - thi Joab havde holdt sig efter Adonia, men Absalon havde han ikke holdt sig efter - flygtede Joab til Herrens telt og holdt fast ved alterets horn;

29 og man meldte kong Salomon, at Joab var flygtet til Herrens telt, og at han var ved alteret, og Salomon sendte Jojadas søn Benaja og sagde: Gaa, fald an paa ham!

30 Da Benaja kom til Herrens telt, sagde han til ham: Saa har kongen sagt: Gaa herud! men han sagde: Nej, thi her vil jeg dø! og Benaja bragte kongen dette svar og sagde: Saaledes talede Joab, og saaledes svarede han mig.

31 Men kongen sagde til ham: Gjør, som han har sagt! fald an paa ham og begrav ham, og du skal borttage det uskyldige blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min faders hus!

32 og Herren skal føre hans blod tilbage paa hans hoved, fordi han overfaldt de to mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og dræbte dem med sværdet, og min fader David vidste det ikke, nemlig Ners søn Abner, Israels krigshøvding, og Jeters søn Amasa, Judas krigshøvding;

33 og deres blod skal komme tilbage paa Joabs hoved og hans afkoms hoved evindelig; men David og hans afkom, hans hus og hans trone skal have fred af Herren til evig tid.

34 Saa gik Jojadas søn Benaja op, fladt an paa ham og dræbte ham, og han blev begraven i sit hus i ørken.

35 Men kongen satte Jojadas søn Benaja i hans sted over hæren, og præsten Zadok havde kongen sat istedenfor Abjatar.

36 Derpaa sendte kongen bud, kaldte Sime-i og sagde til ham: Byg dig et hus i Jerusalem, og der skal du bo, og du maa ikke gaa ud deraf, hverken her eller der;

37 thi paa den dag, du gaaer ud deraf og sætter over Kedrons bæk, da vid forvist, at du skal miste dit liv, dit blod skal være over dit hoved!

38 Sime-i sagde til kongen: Det ord er godt; som min herre kongen har talet, saa skal din tjener gjøre! og Sime-i boede lang tid i Jerusalem.

39 Men efter 3 aars forløb flygtede to af Sime-is trælle til Gats konge Akis, Magakas søn, og man meldte Sime-i og sagde: Se, dine trælle ere i Gat.

40 Da gjorde Sime-i sig rede, sadlede sit æsel, drog til Akis i Gat for at søge sine trælle, og Sime-i gik for at føre sine trælle fra Gat.

41 Men det blev meldt Salomon, at Sime-i var draget fra Jerusalem til Gat og kommen tilbage igen.

42 Da sendte kongen bud, kaldte Sime-i og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren, vidnet for dig og sagt: Paa den dag, du gaaer ud og drager her og eller der, da vid for vist, at du skal miste dit liv! og du sagde til mig: Det ord var godt, som jeg hørte;

43 og hvorfor har du ikke holdt Herrens ed og den befaling, som jeg gav dig?

44 Endvidere sagde kongen til Sime-i: Du veed alt det onde, som dit hjærte kjender, hvad du gjorde mod min fader David, og Herren har hørt din ondskab tilbage paa dit hoved!

45 Men kong Salomon er velsignet, og Davids trone skal være grundfæstet for Herrens ansigt til evig tid!

46 Saa gav kongen Jojadas søn Benaja befaling og han gik ud, faldt an pa aham, og han døde. Men riget blev grundfæstet ved Salomon.

Første Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22