Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Det 20de kapitel

Ahab overvinder Benhadad, men sparer ham

1 Syriens konge Benhadad samlede hele sin hær, og der var 32 konger med ham og heste og vogne, og han drog op og belagde Samaria og kjæmpede imod den;

2 og han sendte bud ind i staden til Israels konge Akab

3 og lod ham sige: Saaledes siger Benhadad: Dit sølv og dit guld hører mig til; dine hustruer og bedste børn blive mine!

4 Israels konge svarede saaledes: Det blive ved dit ord, min herre konge; jeg skal være din med alt, hvad mit er!

5 Men buddene kom igjen og sagde: Saa siger Benhadad: Jeg skikkkede dig vel bud og lod sige: Dit sølv og dit guld, dine koner og børn skal du give mig;

6 men paa denne tid i morgen vil jeg skikke mine tjenere til dig, og de skal gjemmensøge dit hus og dine tjeneres huse, og alt, hvad der forlyster dine øjne, skulle de tage i deres hænder og føre bort.

7 Da kaldte Israels konge alle landets ældste og sagde: Kjære! mærker og seer, at denne søger, hvad ondt er; thi han sendte bud til mig om mine koner og børn, mit sølv og guld, og jeg har ikke nægtet ham dem.

8 Da sagde alle de ældste og hele folket til ham: Du skal ikke høre ham og ikke indvillige dette.

9 Han sagde da til Benhadads sendebud: Siger til min herre kongen: Alt, hvad du første gang sendte bud om til din tjener, det vil jeg gjøre; men denne ting kan jeg ikke gjøre. Saa gik budene og bragte ham svar tilbage.

10 Derpaa sendte Benhadad bud til ham og lod sige: Saadan og saadan gjøre guderne mod mig og hvad værre er, om støvet i Samaria skal forslaa til, at alt folket, som er i mit følge, kan fylde deres næver;

11 men Israels konge svarede: Siger ham: Den, som ombinder bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det.

12 Da han hørte dette svar, og han just drak med kongerne i teltene, sagde han til sine tjenere: Opstiller eder! og de stillede sig mod staden.

13 Men se, en profet traadte frem for Israels konge Akab og sagde: Saa siger Herren: Har du seet hele denne store sværm? se, jeg giver den idag i din haand, for at du kan vide, at jeg er Herren!

14 Men Akab sagde: Ved hvem? Han svarede: Saa siger Herren: Ved landsfogedernes svende. Han sagde: Hvem skal begynde slaget? Han svarede: Du.

15 Saa mønstrede han landsfogedernes svende, og de vare 232; og efter dem mønstrede han hele folket, alle Israels børn, og de vare 7.000.

16 Ved middag drog de ud, og Benhadad drak og var beruset i teltene, baade han og de 32 konger, som hjalp ham.

17 Landsfogedernes svende droge altsaa først ud; og Benhadad sendte bud, og de meldte ham: Mænd er dragne ud fra Samaria.

18 Han sagde til dem: Dersom de ere dragne ud for fredens skyld, saa griber dem levende, og dersom de ere dragne ud paa krig, saa griber dem levende.

19 Disse vare altsaa dragne ud af staden: Landsfogedernes svende og hæren, som fulgte dem;

20 og hver slog sin mand; Syrerne flygtede, Israeliterne forfulgte dem, og Syriens konge Benhadad reddede sig til hest med rytterne.

21 Men Israels konge drog ud, slog heste og vogne, og Syrerne slog han med et stort nederlad.

22 Derpaa traadte en profet frem for Israels konge og sagde til ham: Gaa, forstærk dig, viid og se, hvad du skal gjøre; thi naar aaret er omme, vil kongen af Syrien drage op mod dig.

23 Men Syriens konges tjenere havde sagt til ham: Deres guder ere bjergguder, derfor ere de stærkere end vi; men lad os stride mod dem paa sletten, om vi ikke da skulde blive stærkere end de!

24 og gjør dette: Bortfjern kongerne, hver fra sit sted, og sæt lensmænd i deres sted;

25 og skaf dig en hær, som den hær var, der faldt for dig; Heste som de heste og vogne som de vogne, og lad os stride med dem paa sletten, om vi da ikke skulde blive stærkere end de! og han hørte efter deres ord og gjorde saaledes;

26 og, da aaret var omme, mønstrede Benhadad Syrerne og drog op til Asek til krig mod Israel. -

27 Israels børn bleve mønstrede og forsynede med fødemidler og drog dem imøde. Israels børn lejrede sig ligeoverfor dem som so gedehjorde; men Syrerne havde opfyldt landet.

28 Da traadte en Guds mand frem, talede til Israels konge og sagde: Saa siger Herren: Fordi Syrerne har sagt: Herren er en bjerggud og ikke Gud over dalene, har jeg givet hele denne store sværm i din haand, for at i skal vide, at jeg er Herren!

29 Saa laa de 7 dage i lejr ligeoverfor hverandre, men paa den syvende dag droge de sammen til kamp, og Israels børn slog Syrerne, 100.000 fodfolk, paa een dag.

30 De, som bleve tilbage, flygtede til Asek ind i staden, og muren styrtede ned paa 27.000 mand, som vare blevne tilbage, og Benhadad flygtede og kom til staden, fra kammer til kammer.

31 Da sagde hans tjenere ham: Se kjære, vi have hørt, at Israels konger ere barmhjærtige konger; lad os da lægge sørgeklæder om vore lænder og strikker om vore halse, og gaa ud til Israels konge; maaske han lader os beholde livet.

32 Saa lagde de sørgeklæder om deres lænder og strikker om deres halse, kom til Israels konge og sagde: Din tjener Benhadad siger: Kjære, lad mig beholde livet! Men han svarede: Lever han endnu? Han er min broder!

33 Mændene mærkede sig dette ord, skyndte sig og lod ham stadfæste, at det var alvor, og de sagde: Benhadad er din broder! Og han sagde: Gaaer ind og henter ham! Benhadad gik da ud til ham, og lod ham stige op paa vognen.

34 Han sagde til ham: De stæder, som min fader tog fra din fader, vil jeg give tilbage; og gader maa du anlægge dig i Damask, ligesom min fader gjorde i Samaria; og jeg - svarede han - vil lade dig drage bort med et forbund. Saa sluttede han forbund med ham og lod ham fare.

35 Men en mand af profeternes børn sagde til en anden ved Herrenes Ord: Slaa mig kjære! men manden vægrede sig ved at slaa ham.

36 Da sagde han til ham: Fordi du ikke adlød Herrens røst, da se, naar du gaaer fra mig, skal enløve slaa dig; og, da han gik fra ham, traf en løve ham og slog ham.

37 Saa traf han en anden mand og sagde: Slaa mig, kjære! og manden slog ham haardt og svarede ham.

38 Derpaa gik profeten, stillede sig for kongen ved vejen og gjorde sit ansigt ukjendeligt ved et klæde over sine øjne.

39 Da kongen drog forbi, raabte han til kongen og sagde: Din tjener var dragen midt ind i kampen, og se, en mand gik til side og bragte enmand til mig og sagde: Pas paa denne mand; bliver han savnet, skal dit liv være for hans liv, eller du skal betale et centner sølv;

40 men da din tjener havde noget at gjøre her og der, da var han der ikke mere! Da sagde Israels konge til ham: Ret er din dom, selv har du fældet den!

41 Men han skyndte sig og tog klædet fra sine øjne, og Israels konge kjendte ham, at han var en af profeterne.

42 Han sagde da til ham: Saa siger Herren: Fordi du slap den mand, jeg har lyst i band, af hænderne, skal dit liv være for hans liv og dit folk for hans folk.

43 Saa drog Israels konge til sit hus, mismodig og vred, og kom til Samaria.