Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Det 21de kapitel

Nabots vingaard

1 Det skete efter disse begivenheder, at Jisreeliten Nabot havde en vingaard i Israel ved siden af Akabs, Samarias konges, pallads;

2 og Akab talede saaledes til Nabot: Giv mig din vingaard, for jeg vil have den til en kaalgaard, fordi den er nær ved mit hus, og jeg vil give dig en bedre vingaard istedetfor, eller, om du synes bedre derom, vil jeg give dig i rede penge, hvad den er værd.

3 Men Nabot sagde til Akab: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulle give dig mine fædres arv!

4 Saa gik Akab hjem, mismodig og vred for det ord, som Jisreeliten Nabot havde talet til ham, da han sagde: Jeg vil ikke give dig mine fædres arv; og han lagde sig paa sengen, vendte sit ansigt bort og spiste ingen mad.

5 Men hans hustru Jesabel gik ind til ham og sagde til ham: Hvad er det, at din aand er saa mismodig, at du ingen mad spiser!

6 Han svarede hende: Jeg talede nemlig til Jisreeliten Nabot og sagde: Giv mig din vingaard for rede penge, eller om du har lyst, vil jeg give dig en vingaard istedetfor; men han sagde: Jeg vil ikke give dig min vingaard.

7 Da sagde hans hustru til ham: Nu, du skulde ogsaa have kongemagt i Israel! staa op, spis brød og vær ved godt mod; jeg vil give dig Jisreeliten Nabots vingaard.

8 Saa skrev hun breve i Akabs navn og forseglede dem med hans signet, og hun sendte brevene til de ældste og fornemste i hans stad, som boede hos Nabot;

9 og hun skrev saaledes i brevene: Udraaber en faste og sætter Nabot øverst blandt folket;

10 og sætter to skarns karle istedetfor ham, for at de kan vidne mod ham og sige: Nabot har bandet Gud og kongen, og fører ham ud og stener ham, saa han døer.

11 Hans bymænd, de ældste og fornemste, som boede i hans stad, gjorde da, ligesom Jesabel havde sendt bud til dem om, ligesom der var skrevet i brevene, hun havde sendt dem;

12 de udraabte en faste, de satte Nabot øverst blandt folket;

13 og der kom to skarns karle og satte sig ligeoverfor ham, og disse skarns folk vidnede mod Nabot for folket og sagde: Nabot har bandet Gud og kongen; og de førte ham udenfor staden og stenede ham, saa han døde.

14 Derpaa sendte de bud til Jesabel og lod sige: Nabot er stenet og død.

15 Da Jesabel hørte, at Nabot var stenet og død, sagde Jesabel til Akab: Rejs dig, tag Jisreeliten Nabots vingaard i besiddelse, som han vægrede sig ved at give dig for penge; thi Nabot er ikke levende mere, thi han er død.

16 Da Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig for at gaa ned i Jisreeliten Nabots vingaard for at tage den i besiddelse. -

17 Men Herrens Ord kom til Tisbiten Elia og sagde:

18 Rejs dig, gaa ned for at møde Israels konge Akab i Samaria, se, han er i Nabots vingaard, hvor han er gaaet ned for at tage den i besiddelse;

19 og du skal tale til ham og sige: Saa siger Herren: Har du myrdet ham og ogsaa taget den i besiddelse? og endvidere skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det sted, hvor hundene slikkede Nabots blod, skal hundene slikke dit blod, ja ogsaa dit!

20 Men Akab sagde til Elia: Har du fundet mig, min fjende? Han svarede: Jeg har fundet dig, fordi du har solgt dig til at gjøre, hvad ondt er i Herrens øjne.

21 Se, jeg fører ulykke over dig, jeg vil borttage dine efterkommere og udrydde af Akabs endog en lettelaar, baade den bundne og forladte i Israel;

22 og jeg vil gjøre dit hus som Jeroboams, Nebats søns, hus, og som Baesas, Akias søns, hus, for den fortørnelse, hvormed du har fortørnet mig og bragt Israel til at synde;

23 og om Jesabel har Herren ogsaa talet og sagt: Hundene skal æde Jesabel inden Jisreels mure;

24 hvo, som af Akabs døer i staden, ham skal hundene æde, hvo som døer paa marken, ham skal himlens fugle æde;

25 sandelig, der har ikke været nogen som Akab, der havde solgt sig til at gjøre, hvad ondt var i Herrens øjne, fordi hans hustru Jesabel skyndede ham dertil;

26 og han handlede saare vederstyggelig ved at vandre efter de fæle afguder i alle maader, som Amoriterne gjorde, hvem Herren udjog for Israel børn. -

27 Da Akab hørte disse Ord, sønderrev han sine klæder, lagde sørgedragt om sit legeme, fastede, laa i sørgedragten og gik forknyt omkring;

28 og Herrens Ord kom til Tisbiten Elia og sagde:

29 Du seer, at Akab har ydmyget sig for mit ansigt; fordi han har ydmyget sig for mit ansigt, vil jeg ikke lade ulykken komme i hans dage; i hans søns dage vil jeg føre ulykken over hans hus!