Bibelen

II. De tolv historiske bøger
6. Første konge-bog

Det 22de kapitel

Akabs go Josafats krig med Syrerne. Akabs fald. Josafats regjering

1 I tre aar sad de stille, der var ingen krig mellem Syrien og Israel;

2 men i det tredje aar drog Judas konge Josafat ned til Israels konge,

3 og Israels konge sagde til sine tjenere: Veed I, at Ramot i Gilead hører os til, og vi tie stille om at tage den fra Syriens konge!

4 Og han sagde til Josafat: Vil du drage med mig i krigen mod Ramot til Gilead? Josafat svarede Israels konge: Jeg vil være som du, mit folk skal være som dit folk, og mine heste som dine heste.

5 Josafat sagde endvidere til Israels konge: Kjære, adspørg idag Herrens Ord!

6 Saa samlede Israels konge profeterne, henved 400 mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage i krig mod Ramot i Gilead eller lade det være? Drag op, og Herren vil give den i kongens haand.

7 Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens profet, at vi kunde spørge ham?

8 Israels konge svarede Josafat: Her er endnu en mand, ved hvem man kan adspørge Herren, men jeg hader ham, fordi han spaaer mig ikke godt, men ondt, og det er Mika, Jimlas søn; men Josafat sagde: Kongen sige ikke saaledes!

9 Saa kaldte Israels konge en hofmand og sagde: Hent snart Mika, Jimlas søn!

10 Israels konge og Judas konge sad i deres klæder, hver paa sin trone paa en aaben plads ved indgangen til Samarias ting, og alle profeter spaaede for dem;

11 og Zedekia, Knaenas søn, havde gjort sig jernhorn, og han sagde: Saa siger Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil du faaer ende paa dem!

12 og alle profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op mod Ramot i Gilead, og vær lykkelig, og Herren skal give den i kongens haand. -

13 Budet, som var gaaet for at kalde Mika, talede saaledes til ham: Se kjære, profeternes ord ere, som af een mund, gode for kongen, lad da dit ord blive som et af deres, og tal du godt!

14 Men Mika sagde: Saasandt Herren lever! hvad Herren vil sige til mig, det vil jeg tale!

15 Saa kom han for kongen, og kongen sagde: Mika! skal vi drage i krig mod Ramot i Gilead eller lade det være? og han svarede: Drag op, vær lykkelig, og Herren vil give den i kongens haand.

16 Da sagde kongen til ham: Hvormange gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden sandheden i Herrens navn!

17 Han sagde: Jeg saae hele Israel adspredt paa bjergene som faar, der ikke have nogen hyrde; og Herren sagde: Disse have ingen Herrer, lad dem vende tilbage, hver til sit hus, i fred!

18 Saa sagde Israels konge til Josafat: Sagde jeg dig det ikke nok: Han vil ikke spaa mig godt, men ondt.

19 Men han sagde: Derfor hør Herrens Ord! Jeg saae Herren siddende paa sin trone, og hele himlens hær stod om ham ved hans højre og venstre side;

20 og Herren sagde: Hvem vil overtale Akab, saa han drager op og falder ved Ramot i Gilead? og den ene sagde saa og den anden saa;

21 men saa gik en aand ud, stod for Herrens ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham! og Herren sagde til ham: Hvormed?

22 Han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig aand i alle hans profeters mund! og han sagde: Du vil overtale ham, og du kan gjøre det; gaa ud og gjøre saaledes!

23 Og se nu, Herren har givet en løgnagtig aand i alle disse profeters mund; men Herren har talet ondt over dig.

24 Men Knaenas søn Zedekia traadte til, slog Mika under øret og sagde: Hvorledes? er Herrens Aand gaaet fra mig for at tale med dig?

25 Mika svarede: Se, det skal du faa at se paa den dag, du gaaer fra kammer til kammer for at skjule dig! -

26 Men Israels konge svarede: Tag Mika, før ham tilbage til borgmesteren Amon og kongens søn Joas;

27 og du skal sige: Sætter denne i fangehuset og spiser ham med trængsels brød og trængsels vand, til jeg kommer med fred.

28 Men Mika sagde: Kommer du tilbage med fred, har Herren ikke talet ved mig! og han sagde fremdeles: Hører dette, alle i folk!

29 Israels konge og Judas konge Josafat drog op mod Ramot i Gilead;

30 og Israels konge sagde til Josafat: Forklædt vil jeg gaa i kampen; men tag du dine klæder paa! Saa forklædte Israels konge sig og gik i kampen.

31 Men Syriens konge havde befalet de 32 høvdinger over sine vogne og sagt: I skal ikke kjæmpe mod liden eller stor uden mod Israels konge alene.

32 Da høvdingerne over vognene saae Josafat, sagde de: Han er vistnok Israels konge; og de bøjede af for at stride mod ham. Men Josafat raabte.

33 Da høvdingerne over vognene saae, at han ikke var Israels konge, holdt de fra ham.

34 Men en mand havde spændt sin bue paa lykke og fromme, og han skjød Israels konge mellem pandserringene. Da sagde han til sin vognstyrer: Holdt af, før mig ud af hæren, thi jeg er saaret!

35 Kampen tog til paa denne dag, og kongen blev staaende paa vognen mod Syrerne og døde om aftenen, og blodet flød af hans saar midt i vognen.

36 Ved solens nedgang udraabte man gjennem lejren og sagde: Hver til sin stad, hver til sit land!

37 Kongen døde da og kom til Samaria; og de begravede kongen i Samaria;

38 men vognen skyllede man ved Samarias dam, og hundene slikkede hans blod, og skjøger vaskede hans lig efter Herrens Ord, som han havde talet. -

39 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Akab og alt, hvad han havde gjort, om det Filsbens hus, han havde bygget, og alle de stæder, han havde befæstet, det er jo beskrevet i Israels kongekrønike.

40 Og Akab laa hos sine fædre, og hans søn Akasia blev konge i hans sted.

Josafat, konge i Juda

41 Asas søn, Josafat blev konge over Juda i Israels konge Akabs fjerde aar.

42 Josafat var 35 aar gammel, da han blev konge, og han regjerede 25 aar i Jerusalem. Hans moder, som hed Asuba, var en datter af Silhi.

43 Han vandrede i alle sin fader Asas veje og veg ikke fra dem, saa han gjorde, hvad ret var for Herrens øjne;

44 kun højene bleve ikke afskaffede, folket ofrede endnu og gjorde røgelse paa højene.

45 Josafat holdt fred med Israels konge. -

46 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Josafat, den magt, han skaffede sig, og hvorledes han førte krig, det er jo beskrevet i Judas kongekrønike.

47 Men de øvrige skjørlevnere, som vare blevne tilbage fra hans fader Asas dage, skaffede han bort af landet.

48 Der var ingen konge i Edom, men en sættekonge.

49 Josafat havde bygget store kjøbmandsskibe for at drage til Ofir efter guld; men de kom ikke derhen, thi skibene strandede ved Eziongeber.

50 Da sagde Akabs søn Akasia til Josafat: Lad mine tjenere fare paa skibene med dine tjenere; men Josafat vilde ikke. -

51 Josafat laa hos sine fædre og blev begraven hos sine fædre i sin fader Davids stad, og hans søn Joram blev konge i hans sted.

Første Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22