Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 10de kapitel

Jehu udrydder Akabs slægt og Ba-als præster

1 Akab havde 70 sønner i Samaria; og Jehu skrev breve og sendte til Samaria, til de fornemste i Israel, de ældste nemlig og formynderne for Akabs børn, og lod sige:

2 Naar dette brev kommer eder til hænde, saa, efterdi i have eders herres sønner hos eder og vognene og hestene, samt en fast stad og krigsrustningen,

3 saa seer, hvem der er den bedste og skikkeligste af eders herres sønner, sættere ham paa hans faders trone og kjæmper, for eders herres hus!

4 Men de bleve meget bange og sagde: Se, to konger har ikke kunnet staa sig for ham, hvorledes skulde vi kunne staa os?

5 Saa sendte befalingsmanden over slottet og over staden, de ældste og formynderne bud til Jehu og lod sige: Vi ere dine tjenere; alt, hvad du byder os, ville vi gjøre, vi ville ikke sætte nogen til konge; gjør du, hvad godt er i dine øjne.

6 Saa skrev han dem et andet brev til og lod sige: Dersom i ere mine og vil lyde min røst, tager saa hovederne af de mænd, eders herres sønner, og kommer til mig ved samme tid i morgen til Jisreel! Men kongens sønner, 70 mand, vare hos stadens store, som opdrog dem.

7 Da denne skrivelse kom til dem, toge de kongens sønner og slagtede de 70 mand, lagde deres hoveder i kurve og sendte dem til Jisreel til ham.

8 Der kom et bud, som meldte ham og sagde: De har bragt kongens sønners hoveder. Han sagde: Lægger dem i to bunker ved indgangen til tinget til i morgen.

9 Om morgenen gik han ud, stod der og sagde til hele folket: I ere uskyldige. Jeg stemplede mod min herre og dræbte ham, men hvem slog alle disse ihjel?

10 Saa mærker da, at ikke et af Herrens Ord, som Herren har talet mod Akabs hus, er faldet magtesløst til jorden, men Herren har gjort, som han har talet ved sin tjener Elia.

11 Derpaa slog Jehu alle, som vare tilbage af Akabs hus i Jisreel, alle hans stormænd, kyndinger og præster, indtil der ikke var een tilbage.

12 Derpaa gjorde han sig rede, drog op og gik til Samaria; og han var i hyrdernes Bet Eked ved vejen.

13 Her traf Jehu Judas konge Akasjas brødre, og han sagde: Hvem ere i? De svarede: Vi ere Akasjas brødre, vi ere tagne herned for at hilse paa kongens og paa dronningens sønner.

14 Han sagde: Griber dem levende! De greb dem da levende, og han slagtede dem ved Bet Ekeds vandgrav, 42 mand, og lod ikke een blive tilbage af dem. -

15 Da han gik derfra, traf han Rekabs søn Jonadab, sommødte ham og velsignede ham. Han sagde til ham: Er dit hjærte oprigtigt, sommit hjærte er mod dit hjærte? Jonadab svarede: Det er det. Er det saa, da giv mig din haand! saa gav han ham haanden og han lod ham stige op til sig paa vognen.

16 Han sagde: Gaa med mig, og se min iver for Herren! og de kjørte ham paa hans vogn. -

17 Derpaa kom han til Samaria og slog alle dem ihjel, som vare tilbage af Akabs i Samaria, indtil han havde lagt ham øde efter Herrens Ord, som han havde talet til Elia.

18 Jehu samlede hele folket og sagde til dem: Akab dyrkede Ba-al daarlig; Jehu vil dyrke ham bedre.

19 Saa kalder nu alle Ba-als profeter, alle hans tjenere og alle hans præster til mig; ingen maa savnes; thi jeg har et stort slagtoffer for til Ba-al; enhver som savnes, skal ikke beholde sit liv. Det gjorde Jehu med svig, for at han kunde ødelægge Ba-als tjenere.

20 Derpaa sagde Jehu: Helliger forsamlingsdagen for Ba-al! og de udraabte den.

21 Saa sendte Jehu bud over hele Israel, og alle Ba-als tjenere kom; der blev ikke een tilbage, at han jo kom; og de gik ind i Ba-als tempel, og Ba-als tempel blev fuldt til alle sider.

22 Derpaa sagde han til ham, der var over klædningskammeret: Tag klæder ud til alle Ba-als tjenere! og han tog klædninger ud til dem.

23 Derpaa gik Jehu og Rekabs søn Jonadab ind i Ba-als tempel, og sagde til Ba-als tjenere: Undersøger og seer til, at her ikke er nogen af Herrens tjenere uden Ba-als tjenere alene.

24 Da de gik ind for at berede slagtofrene og brændofrene, opstillede Jehu 80 mand udenfor og sagde: Hvis nogen af de mænd, som jeg har ført herind under eders hænder, undkommer, saa skal dennes liv være for hans liv.

25 Da man var færdig med at bringe brændofret, sagde Jehu til drabanterne og vognkjæmperne: Gaaer ind, slaaer dem ned; ikke en mand maa gaa ud. Saa slog drabenterne og vognkjæmperne dem med skarpe sværd, og de gik til Ba-alstemplets stad.

26 Derpaa bare de støtterne ud af Ba-als tempel og brændte dem op;

27 de nedbrød Ba-als støtte, sløjfede Ba-alstemplet og jgorde lillehuse deraf indtil denne dag.

28 Saa ud udryddede Jehu Ba-al af Israel;

29 men Jeroboams, Nebats søns, synder, hvormed han havde bragt Israel til at synde, dem vendte Jehu sig ikke fra, de guldkalve nemlig, som vare i Betel og Dan.

30 Herren sagde til Jehu: Fordi du har gjort tilgavns, hvad ret var for mine øjne, da du gjorde mod Akabs hus efter alt, hvad der var i mit hjærte, skal dine børn i fjerde led sidde paa Israels trone.

31 Men Jehu havde ikke varet paa at vandre i Herrens, Israels Guds, lov af sit gangske hjærte, han var ikke vegen fra Jeroboams synder, hvormed han havde bragt Israel til at synde. -

32 I disse dage begyndte Herren at beskjære Israel; Hasael slog dem i hele Israels landemærke;

33 fra Jordan øster paa, hele Gileads land, Gaditerne, Rubeniterne og Manassiterne, fra Aroer ved Arnons bæk, Gilead og Basan.

34 Men hvad der iøvrigt var at fortælle om Jehu, om alt, hvad han gjorde, og om al hans magt, det er jo beskrevet i Israels kongekrønike.

35 Jehu laa hos sine fædre, og de jordede ham i Samaria, og han søn Joakas blev konge i hans sted.

36 De dage, Jehu havde regjeret over Israel i Samaria, vare 28 aar.