Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 17de kapitel

Hosea sidste konge i Israel. De ti stammer bortføres. Samaritanernes herkomst og Gudstjeneste.

1 I Judas konge Akas' tolvte aar blev Elas søn Hosea konge i Samaria over Israel i 9 aar.

2 Han gjorde, hvad ondt var i Herrens øjne, dog ikke som Israels konger, der havde været før ham.

3 Mod ham drog Assyriens konge Salmanasar op, og Hosea blev hans tjener og betalte ham skat.

4 Men da Assyriens konge opdagede en sammensværgelse hos Hosea, at han nemlig havde sendt bud til Ægyptens konge So, og ikke havde betalt Assyriens konge skatten aarlig aars, hæftede han ham i fangehuset;

5 Assyriens konge drog nemlig op i hele landet, gik mod Samaria og belagde den i 3 aar;

6 i Hoseas niende aar indtog Assyriens konge Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bo i Hala og Habor ved Gosans flod og i Mediens stæder.

7 Dette skete, fordi Israels børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægyptens land, fra Ægyptens konge Faraos haand; men de frygtede andre guder

8 og vandrede efter de hedningers skikke, som Herren havde uddrevet for Israels børn og Israels konger, som de havde gjort.

9 Israels børn fandt paa ting, som ikke var ret mod Herren deres Gud; de byggede sig høje i alle deres stæder, baade ved hyrdetaarnene og i de faste stæder;

10 de oprejste sig støtter og afgudsbilleder paa alle høje bakker og under hvert grønt træ;

11 de ofrede røgelse der paa alle høje ligesom de hedninger, Herren havde bortført for dem, og de gjorde disse onde ting til at fortørne Herren.

12 De dyrkede afguderne, hvorom Herren havde sagt til dem: I maa ikke gjøre dette!

13 og Herren vidnede mod israel og Juda ved alle profeter og seere og sagde: Vender om fra eders onde veje, holder mine bud, mine skikke efter hele den lov, som jeg bød eders fædre, og som jeg sendte eder ved mine tjenere, profeterne.

14 Men de havde ikke hørt; de gjorde deres nakker stive som deres fædre, som ikke havde troet paa Herren, deres Gud.

15 Og de foragtede hans skikke og hans pagt, som han havde sluttet med deres fædre, og han love, som han havde vidnet for dem, og de vandrede efter afguderne og deres afguderi, og efter de hedninger, som omgave dem, om hvem Herren havde budet dem at de maatte ikke gjøre som de;

16 og de forlod alle Herrens, deres Guds, bud; de gjorde sig to støbte kalve, og de gjorde offerlunde, og tilbad himlens hær og dyrkede Ba-al;

17 de ofrede deres sønner og deres døtre i ilden, de drev spaavæsen og øvede trolddom, og solgte sig til at gjøre, hvad ondt var i Herrens øjne til at fortørne ham;

18 og Herren blev meget vred paa Israel, saa han forkastede dem fra sit ansigt; der blev ingen tilbage uden Juda stamme alene.

19 Men heller ikke Juda havde holdt Herrens, deres Guds, befalinger; de vandrede efter Israels skikke, som de havde gjort sig.

20 Saa forskjød Herren al Israels afkom, han plagede dem og gav dem i røveres vold, indtil han havde uddrevet dem fra sit ansigt.

21 Thi Israel havde revet sig løs fra Davids hus, og de satte Jeroboam, Nebats søn, til konge, og Jeroboam drev Israel bort fra Herren og bragte dem til at synde storligen;

22 og Israels børn vandrede i alle Jeroboams synder, som han havde gjort, og vendte sig ikke fra dem;

23 indtil Herren forskjød Israel fra sit ansigt, ligesom han havde talet ved alle sine tjenere, profeterne; og Israel blev bortført af sit land til Assyrien indtil denne dag.

Samaritanerne

24 Assyriens konge førte folk fra Babel, Kuta, Ava, Hamat og Sefarvaim og lod dem bo i Samarias stæder istedenfor Israels børn, og de tog Samaria i besiddelse og boede i dens stæder.

25 I forstningen, de boede der, frygtede de ikke Herren, men Herren sendte løver mellem dem, og de dræbte nogle af dem.

26 Da sagde de til Assyriens konge: De folk, som du bortførte og lod bo i Samarias stæder, kjende ikke den Guds dyrkelse, som er i landet; derfor har han sendt løver, og se, de slaa dem ihjel, fordi de ikke kjende den Guds dyrkelse, som er i landet.

27 Saa befalede Assyriens konge: Lader en af præsterne, som i har bortført derfra, vandre derhen, og de kan gaa hen og bo der, og han skal lære dem landets Guds dyrkelse.

28 Saa kom en af præsterne, som de havde bortført fra Samaria, og han boede i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren;

29 men hvert folk blev ved at gjøre sig sine guder og de opstillede dem i husene paa de høje, som Samaritanerne havde gjort, hvert folk i sine stæder, hvori de boede.

30 Folkene fra Babel gjorde sig Sukot-Benot; folkene fra Kut gjorde sig Nergal, folkene fra Hamat gjorde sig Asima;

31 Aviterne brændte deres børn i ilden til ære for Adramelek og Anamelek, som vare guder i Sefarvaim.

32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig præster til højene af deres midte, og de ofrede for dem i husene paa højene.

33 Herren frygtede de, og deres guder dyrkede de paa de hedningers vis, som de vare bortførte fra.

34 Indtil denne dag gjør de paa deres gamle vis: Herren frygte de ikke; ikke heller holde de deres skik og ret efter loven og budet, som Herren bød Jakobs børn, hvis navn han kaldte Israel,

35 med hvem Herren sluttede pagt, bød og sagde: I maa ikke frygte andre guder, ikke tilbede dem, ikke dyrke dem og ikke ofre til dem;

36 men Herren, som førte eder op af Ægyptens land med stor kraft og en udstrakt arm, ham skal i frygte, ham skal i tilbede, til ham skal i ofre.

37 De skikke og rette, den lov og det bud, han foreskrev eder, dem skulle i holde, saa i gjøre derefter alle dage; og i maa ikke frygte andre guder.

38 Og den pagt, som jeg sluttede med eder, maa i ikke glemme; og i maa ikke frygte andre guder;

39 men Herren, eders Gud, skal i frygte, og han vil fri eder fra alle eders fjenders haand.

40 Men de hørte ikke; men de gjorde efter deres gamle vis.

41 Disse hedninger frygtede Herren og dyrkede deres afgudsbilleder, og baade deres børn og børnebørn gjøre indtil denne dag, ligesom deres fædre havde gjort.