Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Ezekia konge i Juda

Det 18de kapitel

Ezekia bliver konge. Jerusalem belejres af Sankerib.

1 I Israels konge Hoseas, Elas søns, tredje aar blev Ezekia, en søn af Judas konge Akas, konge.

2 Han var 25 aar gammel, da han blev konge, og han regjerede 29 aar i Jerusalem; hans moder, som hed Abi, var en datter af Zakarja.

3 Han gjorde, hvad ret var i Herrens øjne, i alle maader som hans fader David havde gjort.

4 Han afskaffede højene, nedbrød støtterne, omhuggede offerlunden, knuste den kobberslange, som Moses havde gjort, fordi Israels børn havde bragt røgelse for den indtil denne tid, og man kaldte den Nekustan.

5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, og hans lige var der hverken efter eller før ham blandt alle Judas konger.

6 Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham; han holdt Herrens bud, som han havde givet Mose.

7 Herren var med ham; han handlede klogelig i alt, hvad han tog sig for; og han faldt fra Assyriens konge, saa han tjente ham ikke.

8 Filisterne slog han til Gaza og dens landemærker, baade hyrdetaarnene og de faste stæder.

9 I kong Ezekias fjerde aar, som var Israels konge Hoseas, Elas søns, syvende aar, drog Assyriens konge Salmanasar op mod Samaria og belejrede den.

10 Efter tre aar tog han den i Ezekias sjette aar; det var i Israels konge Hoseas niende aar, Samaria blev tagen;

11 og Assyriens konge bortførte Israel til Assyrien, og førte dem til Hala og Habor ved floden Gosan og til Mediens stæder;

12 fordi de ikke havde adlydt Herrens, deres Guds, røst, men overtraadt hans pagt og alt, hvad Herren havde befalet sin tjener Mose; de havde ikke hørt, ej heller gjort det.

13 I kong Ezekias fjortende aar drog Assyriens konge Sankerib mod alle Judas faste stæder og tog dem.

14 Da sendte Judas konge Ezekias bud til Lakis til Assyriens konge og lod sige: Jeg har syndet, drag tilbage fra mig, og hvad du vil paalægge mig, vil jeg bære; og Assyriens konge paalagde Judas konge Ezekia 300 centner sølv og 30 centner guld.

15 Ezekia udgav alt sølv, som fandtes i Herrens hus og i kongens husskat.

16 Paa samme tid brækkede Ezekia guldet af dørene paa Herrens tempel og de dørposter, som Judas konge Ezekia selv havde beslaaet, og han gav Assyriens konge det.

17 Derpaa sendte Assyriens konge Tartan, Nabsaris og Rabsake fra Lakis til kong Ezekia med en stor hær til Jerusalem; og de drog op og kom til Jerusalem, og da de drog op, kom de og stillede sig ved overdammens vandledning, som ligger ved blegdamsvejen,

18 og de kaldte ad kongen. Saa gik hofmesteren Eliakim Hilkas søn, skriveren Sebna og historieskriveren Joa, Asafs søn, ud,

19 og Rabsake sagde til dem: Siger dog til Ezekia: Saa siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en trods, du forlader dig paa?

20 Du siger vel - men det er kun læbers ord - her er raad og kraft til krig! nu, hvem forlader du dig paa, siden du har gjort oprør mod mig?

21 Nu se, forlader du dig paa Ægypten, den brudte rørkjæp! støtter sig nogen paa den, gaaer den ham i haanden og gjennemborer den. Saadan er Ægyptens konge Farao mod alle, som forlade sig paa ham.

22 Og om i ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren, vor Gud! er det da ikke ham, hvis høje og altere Ezekia har afskaffet og sagt til Juda og Jerusalem: For dette alter skal i tilbede i Jerusalem.

23 Og nu, slaa dog til væds med min herre kongen af Assyrien, og jeg vil give 2000 heste, om du kan sætte ryttere paa dem!

24 Hvorledes vil du da drive en lensmand tilbage af de mindste af min herres tjenere? Men du forlod dig paa Ægyptens vogne og ryttere!

25 Nu, mon jeg er dragen op mod dette sted for at ødelægge det, foruden Herren? Herren har sagt til mig: Drag op mod dette land og læg det øde. -

26 Da sagde Hilkas søn Eliakim og Sebna og Joa til Rabsake: Kjære, tal syrisk til dine tjenere, thi vi forstaa det, men tal ikke jødisk med os for folkets øren, som er paa muren.

27 Men Rabsake sagde til dem: Har min herre vel sendt mig for at tale disse ord med din herre og til dig og ikke til de mænd, som sidde paa muren til at æde deres eget skarn og drikke deres eget vand med jer.

28 Saa stod Rabsake, raabte med høj røst paa jødisk, talede og sagde: Hører dog den store konge, Assyrienskonges ord:

29 Saa siger kongen: Lad Ezekia ikke bedrage eder; thi han kan ikke redde eder af min haand;

30 og lad Ezekia ikke faa eder til at stole paa Herren, naar han siger: Herren skal sikkert redde os, og denne stad skal ikke overgives i kongen af Assyriens vold.

31 Hører ikke efter Ezekia, thi saa siger Assyriens konge: Slutter fred med mig og drager ud t il mig, saa skal hver mand spise af sin vinstok og af sit figentræ, og hver drikke vand af sin vandgrav;

32 indtil jeg kommer og henter eder til et land, der ligner eders land, et eland med korn og most, et land med brød og vingaarde, et land med oliventræer og honning; og i skal beholde livet og ikke dø! men hører ikke efter Ezekia; thi han forfører eder og siger: Herren vil redde os!

33 Har da folkenes guder virkelig reddet hver sit land fra Assyriens konges haand?

34 Hvor er Hamats og Arpads guder? hvor ere Sefarvaims, Henas og Ivas guder? Har de reddet Samaria fra min haand?

35 Hvem er der af alle landes guder, som har reddet deres land af min haand? saa Herren skulde redde Jerusalem fra min haand? -

36 Folket tav stille, og de svarede ham ikke et ord; thi det var kongens befaling: I skal ikke svare ham. -

37 Saa kom hofmesteren Eliakim Hilkias søn, skriveren Sebna og historieskriveren Joa, Asafs søn, til Ezekia med sønderrevne klæder, og de meldte ham Rabsakes ord.

Anden Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25