Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 19de kapitel

Fortsættelse. Jesaja lover redning. Herren slaaer Assyrerne. Sankerib myrdes.

1 Da kong Ezekia hørte det, sønderrev han sine klæder, anlagde sørgedragt og gik ind i Herrens hus;

2 og han sendte hofmesteren Eljakim, skriveren Sebna og de ældste præster, iførte sørgedragt, til profeten Jesaja, Amoz' søn;

3 og de sagde til ham: Saa siger Ezekia: Det er en trængsels, tugtelses og bespottelses dag idag; børnene ere komne til fødslen, men der er ingen kraft til at føde.

4 Maaske Herren, din GUd, vil høre alle Rabsakes ord, hvem hans mægtige herre, Assyriens konge, sendte, for at haane den levende Gud, og han vil straffe de ord, som Herren din Gud har hørt. Saa opløft din bøn for de tilbageblevne, som endnu findes!

5 Kong Ezekias tjenere kom til Jesaja;

6 og Jesaja sagde til dem: Saa skulle i sige til eders mægtige herre: Saa siger Herren: Du skal ikke frygte for de ord, du haver hørt, hvormed kongen af Assyriens svende spottede mig;

7 se, jeg vil give ham en aand, og han skal høre et rygte og drage til sit land, og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land! -

8 Da Rabsake vendte tilbage, traf han Assyriens konge kjæmpende mod Libna; thi han havde hørt, at han var brudt op fra Lakis.

9 Da han fik at høre om Ætiopiens konge Tirhaka: Se, han er dragen ud for at kjæmpe mod dig! sendte han atter bud til Ezekia og sagde:

10 Saaledes skulle i sige til Judas konge Ezekia: Lad din Gud, paa hvem du forlader dig, ikke bedrage dig, naar han siger: Jerusalem skal ikke gives i kongen af Assyriens haand!

11 Se, du har hørt, hvad Assyriens konger har gjort ved alle landene, at vi har lyst dem i band, og du skulde blive reddet?

12 Har folkenes guder reddet dem, hvem mine fædre ødelagde, nemlig Gosan, Karan, Rezef, og Edens børn, som vare i Telassar?

13 Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad, kongen over Sefarvaims stad, Hena og Iva?

14 Da Ezekia havde modtaget brevene af budene, læste han dem og gik op i Herrens hus, og Ezekia udbredte dem for Herrens ansigt.

15 Og Ezekia bad for Herrens ansigt og sagde: Herre, Israels Gud, du som sidder over tordenenglene, du er Gud alene over alle jordens riger, du har skabt himlen og jorden!

16 Herre, bøj dit øre og hør! oplad, o Herre, dine øjne og se! hør Sankeribs ord, som han sendte til at haane den levende Gud!

17 Det er sandt, o Herre, Assyriens konger har ødelagt hedningerne og deres land;

18 og de har overgivet deres guder til ilden, fordi de vare ikke guder, men menneskehænders gjerning, stok og sten, og de fordærvede dem;

19 men nu, Herre vor Gud, frels os, kjære, af hans haand, saa at alle jordens riger kan forstaa, at du Herre er Gud alene!

20 Jesaja, Amoz' søn, sendte bud til Ezekia og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Hvad du bad til mig om Assyriens konge, Sankerib, det har jeg hørt.

21 Det er det ord, som Herren har talet imod ham: Jomfruen, Zions datter, foragter dig, hun spotter dig; Jerusalems datter ryster paa hovedet ad dig!

22 Hvem har du haanet og spottet? mod hvem har du opløftet din røst? hovmodig opløftede du dine øjne mod Israels hellige!

23 Ved dine bud har du haanet Herren; du sagde: Med mine mange vogne er jeg faret op paa de høje bjerge, Libanons sider, og jeg vil afhugge dens knejsende cedre og udvalgte fyrrestammer; jeg vil komme til dens yderste vaaning i dens lystskov;

24 jeg har gravet og drukket de fremmede vande, og med mine fodsaale vil jeg udtørre alle Ægyptens floder.

25 Men har du ikke hørt, at jeg fra fjerne tider har gjort dette og fra gamle dage beredet det? nu har jeg ladet det komme, og du skal være til at forvandle faste stæder til øde grusdynger;

26 og de, som bo i dem, ere blevne afmægtige, knuste og beskjæmmede, de ere blevne som markens urter og grønne spirer, som græs paa taget, som korn, der brændes, før det skrider.

27 Jeg kjender din bolig, din udgang og din indgang, og at du raser i mod mig;

28 men fordi din rasen imod mig og dit overmod er kommet for mine øren, vil jeg lægge min ring i din næse og mit bidsel i din mund, og føre dig tilbage ad den vej, hvorpaa du er kommen! -

29 Dette skal være dig tegnet: I dette aar skal man spise, hvad der er selvsaaet; i det andet aar, hvad der voxer frem af sig selv, men i det tredje aar skal i saa og høste, plante vingaarde og nyde deres frugt;

30 thi hvad som er reddet af Judas hus og er tilbage, skal atter slaa rødder under sig og bære frugt over sig.

31 Thi de overblevne skal udgaa fra Jerusalem, og de reddede fra Zions bjerg. Herrens nidkjærhed skal gjøre det! -

32 Derfor, saa siger Herren om kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne stad og ikke skyde en pil derind; han skal ikke komme for den med skjoldborg og ikke kaste vold op mod den;

33 ad den vej han kom, skal han vende tilbage, til denne stad skal han ikke komme, siger Herren;

34 thi jeg beskjærmer denne stad for at frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.

35 I samme nat gik Herrens engel ud og slog 185.000 i Assyriens lejr; og da de rejste sig om morgenen, se, da laa de der, alle de døde kroppe.

36 Da brød Assyriens konge Sankerib op, drog tilbage og boede i Ninive;

37 men da han tilbad i sin gud nisroks hus, sloge hans sønner Adramelek og Sarezer ham med sværd, og de undflyede til Ararats land, men hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted.

Anden Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25