Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Profeten Elia

Det 2det kapitel

Elias himmelfart. Elisa i Jeriko og Betel

1 Da Herren vilde tage Elia til himmels i stormen, gik Elia go Elisa fra Gilgal;

2 og Elia sagde til Elisa: Bliv her; thi Herren har sendt mig til Betel; men Elisa sagde: Saa sandt Herren lever, og saasandt din sjæl lever, om jeg vil forlade dig! Saa drog de ned til Betel;

3 og profeternes børn, som var i Betel, gik ud til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren idag vil tage din store herre fra dit hoved? Han svarede: Ja, jeg veed det,tier kun stille!

4 Derpaa sagde Elia til ham: Elisa, bliv dog her; thi Herren har sendt mig til Jeriko; men han sagde: Saadandt Herren lever, og saasandt din sjæl lever, om jeg vil forlade dig! Saa kom de til Jeriko.

5 Profeternes børn, som vare i Jeriko, traadte hen til Elia og sagde til ham: Veed du, at Herren idag vil tage din store herre fra dit hoved? Han svarede: Ja, jeg veed det, tier kun stille!

6 Derpaa sagde Elia til ham: Bliv dog her, thi Herren har sendt mig til Jordan, men han sagde: Saasandt Herren lever, og saasandt din sjæl lever, om jeg vil forlade dig! Saa gik de begge sammen.

7 Men 50 mænd af profeternes børn vare gaaede ud, og de stode ligeoverfor dem langt borte, men de to stode ved Jordan.

8 Saa tog Elia sin kappe, foldede den sammen og slog vandet, og det delte sig til begge sider, og de gik begge over paa det tørre. -

9 Da de vare gaaede over, sagde Elia til Elisa: Forlang, hvad jeg skal gjøre for dig, førend jeg borttages fra dig! og Elisa sagde: At to dele af din aand maa blive hos mig!

10 Han sagde: Det var en haard begjæring; dog, dersom du seer mig, naar jeg tages fra dig, skal det times dig saaledes; men hvis ikke, vil det ikke ske.

11 Da de gik videre frem og talede sammen, se, da kom det en ildvogn med ildheste, og de skilte dem ad, og Elia foer op til himlen i stormen;

12 og Elisa saae det og raabte: Min fader, min fader! Israels vogn og hans ryttere! og han saae ham ikke mere. Han tog da sine klæder og rev dem i to stykker;

13 og han tog Elias kappe op, som var falden af ham, og han vendte tilbage og stod paa Jordans bred;

14 og han tog Elias kappe, som var falden af ham, slog vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud? ja han! og han slog vandet, og det skiltes til begge sider, og Elisa gik over.

15 Da profeternes børn fra Jeriko, som stode ligeoverfor, saae dette, sagde de: Elias aand hviler paa Elisa! og de kom ham imøde og nedkastede sig til jorden for ham;

16 og de sagde til ham: Her er med dine tjenere 50 mænd, som ere stærke karle, lad dem dog gaa for at søge din store herre; at Herrens Aand ikke skulde have opløftet ham og kastet ham paa et af bjergene elle ri en af dalene; men han sagde: I skal ikke sende dem!

17 Men de nødte ham, saa det var en skam, og han sagde da: Lader dem gaa; og de udsendte 50 mænd, og de søgte i 3 dage, men fandt ham ikke.

18 Da kom de tilbage til ham - han var bleven i Jeriko - og han sagde til dem: Sagde jeg eder ikke nok, i skulle ikke gaa.

19 Bymændene sagde til Elisa: Se, kjære, her er godt at bo i denne stad, som min herre seer; men vandet er slet, og landet bringer utidige fødsler.

20 Han sagde: Henter mig en ny skaal og lægger salt deri, og de hentede den til ham.

21 Saa gik han ud til vandvældet, kastede saltet deri og sagde: Saa siger Herren: Jeg har gjort dette vand sundt; det skal ikke mere bringe død og utidige fødsler!

22 og vandet blev sundt indtil denne dag efter Elias ord, som han havde talet.

23 Derfra drog han op til Betel; men da han gik paa vejen, gik nogle unge knægte ud fra staden, og de drev spot med ham og sagde: Skaldemunk, kom herop! Skaldemunk, kom herop!

24 Da vendte han sig tilbage, saae paa dem og forbandede dem i Herrens navn; og der gik to bjørne ud af skoven og sønderrev 42 knægte af dem.

25 Men han gik derfra til Karmels bjerg; og derfra vendte han tilbage til Samaria.