Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 23de kapitel

Josia afkaster afguderiet. Han holder paaske. Efter ham blive Joakas og Jojakim konger.

1 Derpaa sendte kongen bud, og man samlede alle de ældste i Juda og Jerusalem om ham,

2 og kongen gik op i Herrens hus tilligemed alle Judas mænd og Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne og hele folket, baade store og smaa, og han læste for deres øren alle Ordene af pagtens bog, som var funden i Herrens hus;

3 og kongen stod ved støtten, og han sluttede pagten for Herrens aasyn om at vandre efter Herren, holde han bud, love og skikke af ganske hjærte og ganske sjæl, saa at denne pagts Ord, som ere skrevne i denne bog, maatte staa ved magt; og hele folket stod ved pagten.

4 Derpaa bød kongen ypperstepræsten Hilkia og præsterne af anden rang og dem, som vogtede døren, at de skulde føre alle de redskaber, som vare gjorte til Ba-al, Astarte og hele himlens hær, ud af Herrens tempel, og de brændte dem op udenfor Jerusalem paa Kedrons marker, og asken af dem bragte man til Betel.

5 Han gjorde ende paa afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at bringe røgelse paa højene i Judas stæder og omkring Jerusalem, og dem, som bragte røgelse til Ba-al, solen, maanen, himmeltegnene og hele himlens hær.

6 Han førte Astartes billede ud af Herrens hus udenfor Jerusalem til Kedrons dal og brændte det i Kedrons dal, knuste det til sten og kastede støvet af det paa folkets børns grave;

7 han nedbrød de kipper, som vare ved Herrens hus, hvori kvinderne vævede teltetæpper til Astarte;

8 han lod alle præsterne komme fra Judas stæder, og han vanhelligede de høje, hvorpaa præsterne havde bragt røgelse, fra Geba til Bersaba, og han nedbrød husene paa højene ved tingene, som vare ved indgangen til byfogeden Josvas ting, der var paa den nørre side af stadstinget.

9 Men højenes præster ofrede ikke paa Herrens alter i Jerusalem, men de spiste dog usyret brød med deres brødre.

10 Han vanhelligede Tofet, som er i Hinnoms børns dal, for at ikke nogen der skulde ofre sin søn eller datter til Molok.

11 Han afskaffede de heste, som Judas konger havde givet til solen, ved indgangen til Herrens hus ved hofmanden Netanmeleks bolig, som var i Parvarim; og solens vogne brændte han op.

12 De altere, som vare paa taget af Akas' sal, som Judas konger havde bygget, og de altere, som Manasse havde bygget i begge forgaardene ved Herrens hus, nedbrød kongen, og han skyndte sig derfra og kastede støvet af dem i Kedrons dal.

13 Højene, som vare østen for Jerusalem, som vare paa sydsiden af Fordærverbjerget, hvilke Israels konge Salomon, havde bygget for Astarte, Sidoniernes fæle gudinde, for Kamos, Moabs fæle afgud, for Milkom, Ammoniternes stygge afgud, vanhelligede kongen;

14 han afbrød afgudsstøtterne, omhuggede offerlundene og fyldte deres plads med menneskeben.

15 Ogsaa alteret, som var i Betel, og huset paa højen, som Nebats søn Jeroboam havde gjort, hvormed han havde bragt Israel til at synde, baade dette alter og dette hus paa denne høj nedbrød han; han brændte huset, knuste det til støv og brændte offerlunden af.

16 Da Josia vendte sig, saae han de grave, som vare der paa bjerget, og han sendte folk og tog benene af gravene, brændte dem paa alteret og vanhelligede det efter Herrens Ord, som den Guds mand havde raabt, der havde forkyndt de samme Ord.

17 Og han sagde: Hvad er det for et gravminde, som jeg seer? Bymændene svarede ham: Det er den Guds mands grav, som kom fra Juda og udraabte, hvad du nu har gjort mod alteret i Bete.

18 Da sagde han: Lad ham hvile, ingen flytte hans ben! og hans ben reddede den profets ben, som var kommen fra Samaria.

19 Alle husene paa højene, som vare i Samarias stæder, som Israels konger havde indrettet til en fortørnelse, afskaffede Josia ogsaa, og han gjorde med ham i alle maader, som han havde gjort i Betel.

20 Han slagtede alle præsterne ved højene, som vare der, paa alterne og brændte menneskeben paa dem. Derpaa tog han tilbage til Jerusalem. -

21 Dernæst gav kongen hele folket denne befaling: Holder paaske for Herren, eders Gud, efter hvad skrevet staar i denne pagts bog.

22 Thi der var ikke holdt en paaske som denne fra Dommernes tid, der dømte Isreal, og i alle Israels og Judas konges dage;

23 men i kong Josias attende aar blev denne paaske holdt for Herren i Jerusalem.

24 Men manerne, sandsigerne, husguderne, de fæle afgudsbilleder og alle de vederstyggeligheder, som man havde seet i Judas land og i Jerusalem, havde Josia udryddet for at holde lovens Ord, som vare skrevne i dne bog, som præsten Hilkia havde fundet i Herrens hus.

25 Hans lige var der ikke før ham, en konge, som omvendte sig til Herren af sit ganske hjærte, sin ganske sjæl og al sin formue efter hele Moselov, og efter ham opstod ikke hans lige.

26 Dog havde Herren ikke vendt sig fra sin store vredes ild, hvormed hans vrede var optændt mod Juda for al den fortørnelse, hvormed Manasse havde fortørnet ham;

27 og Herren sagde: Ogsaa Juda vil jeg bortkaste fra mit ansigt, ligesom jeg har bortkastet Israel, og jeg vil forkaste denne stad, som jeg udvalgte, Jerusalem, og det hus, hvorom jeg sagde: Der skal mit navn være. -

28 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Josia, og alt, hvad han gjorde, det er jo beskrevet i Judas kongekrønike.

29 Men i hans dage var Ægyptens konge, Farao Neko, dragen op mod Assyriens konge til Eufratfloden; og kong Josia drog ham imøde; men han dræbte ham i Megiddo, da han havde seet ham;

30 og hans tjenere førte hans lig paa en vogn fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans grav; men landets folk tog Josias søn Joakas, salvede ham og satte ham til konge i hans faders sted.

Joakas, konge i Juda

31 Joakas var 23 aar gammel, da han blev konge, og han regjerede 3 maaneder i Jerusalem. Hans moder, som hed Hamutal, var en datter af Jeremja fra Libna.

32 Han gjorde, hvad ondt var i Herrens øjne, i alle maader som hans fædre havde gjort.

33 Men Farao Neko fængslede ham i Ribla i Hamats land, for at han ikke skulde regjere i Jerusalem, og han lagde en brandskat af 100 centner sølv og et centner guld paa landet;

34 og Farao Neko indsatte Josias søn Eliakim til konge i hans fader Josias sted og forandrede hans navn til Jojakim; men Judas havde han taget, og han kom til Ægypten og døde der.

35 Men sølvet og guldet havde Jojakim givet Farao; ja han havde skyldsat landet for at betale pengene efter Faraos befaling, og han havde aftvunget hver mand af landets folk sølv og guld efter hans skyldsætning for at betale det til Farao Neko.

Jojakim, konge i Juda

36 Jojakim var 25 aar gammel, da han blev konge, og han regjerede 11 aar i Jerusalem, hans moder, som hed Sebuda, var en datter af Pedaja fra Ruma.

37 Han gjorde, hvad ondt var for Herrens øjne, i alle maader som hans fædre havde gjort.

Anden Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25