Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Joram, konge i Israel

Det 3dje kapitel

Krigen med Moabiterne

1 Akabs søn Joram blev konge over Israel i Samaria i Judas konge Josafats ottende aar, og han regjerede i 12 aar.

2 Han gjorde, hvad ondt var i Herrens øjne, dog ikke som hans fader og moder; han borttog nemlig den Ba-als støtte, som hans fader havde rejst.

3 Dog blev han hængende i Jeroboams, Nebats søns, synder, hvormed han havde bragt Israel til at synde; fra demlod han ikke af.

4 Moabs konge Mesa havde store hjorde, og han svarede Israels konge 100.000 fede lam og 100.000 væddere med ulden;

5 men da Akab var død, faldt Moabs konge fra Israels konge.

6 Paa denne tid drog kong Joram ud fra Samaria og mønstrede hele Israel;

7 og han drog hen og sendte bud til Judas konge Josafat og lod sige: Moabs konge er falden fra mig; vil du drage med mig til krigen mod Moab? Han svarede: Jeg vil drage derop, og jeg vil være ligesom du: mit folk skal være som dit folk og mine heste som dine heste!

8 og han sagde: Ad hvilken vej skal vi drage op? Han svarede: Ad vejen gjennem Edoms ørk. -

9 Saa drog Israels, Judas og Edoms konge; men da de vare dragne 7 dagsrejser omkring, havde de intet vand til hæren og kvæget, som var med dem.

10 Israels konge sagde da: Ak, at Herren har kaldet disse 3 konger for at give dem i Moabs haand!

11 Men Josafat sagde: Er her ikke en Herrens profet, at vi kan adspørge Herren ved ham? og en af Israels konges tjenere tog ordet og sagde: Elisa, Safats søn, som gød vand paa Elias hænder, er her.

12 Josafat sagde: Herrens Ord er med ham! og Israels konge og Josafat og Edoms konge gik ned til ham.

13 Men Elisa sagde til Israels konge: Hvad har jeg med dig at skaffe? gaa du til din faders profeter og til din moders profeter! Israels konge svarede ham: Nej, thi Herren har kaldet disse tre konger for at give dem i Moabs haand.

14 Elisa sagde: Saasandt Herren, den Almægtigste, lever, for hvis aasyn jeg staaer, om jeg ikke tog hensyn til Judas konge Josafat, om jeg da vilde agte eller se paa dig;

15 men henter mig nu en harpespiller! Da harpespilleren rørte strængene, kom Herrens haand over ham,

16 og han sagde: Saa siger Herren: Gjører grav ved grav i denne dal!

17 thi saa siger Herren: I skal ikke se en vind, ikke heller se regn, men denne dal sakl fyldes med vand, og i skulle drikke, og eders kvæg og lastdyr;

18 og dette er en ringe ting for Herrens øjne; han vil ogsaa give Moab i eders haand;

19 og i skal nedslaa alle faste stæder, alle de bedste byer, fælde alle gode træer, tilstoppe alle vandkilder og fordærve hver god agerlod med stene! -

20 Om morgenen ved den tid, man bragte madofret, se, da kom der vand ad vejen fra Edom, og landet blev fuldt af vand. -

21 Da alle Moabiter havde hørt, at kongerne vare dragne op for at kjæmpe med dem, bleve de raabte sammen, alle, som vare gamle nok til at bære vaaben, og derover, og de stode paa grændsen.

22 Om morgenen vare de tidlig oppe, og solen kastede sine første straaler over vandet, og Moabiterne tvertoverfor saae vandet rødt som blod;

23 og de sagde: De er blod! Kongerne har ødelagt hverandre, den ene har slaaet den anden! og nu, til bytte Moab!

24 Saa kom de til Israels lejr; men Israeliterne rejste sig og slog Moabiterne, saa de flygtede for dem, og de trængte ind i landet og hærgede Moab;

25 de nedbrød stæderne; hver kastede de sin sten paa alle gode agerlodder og fyldte dem; de tilstoppede alle vandkilder; de fældede alle gode træer, indtil kun stenene i kirhareset vare tilbage; men den omringede blidekarlene og slyngede mod den.

26 Da Moabs konge saae, at krigen blev ham for stærk, tog han 700 mand, som drog sværdet, for at bryde igjennem ved kongen af Edom; men de kunde ikke;

27 saa tog hansin førstefødte søn, som skulde regjere efter ham, og bragte ham som et brændoffer paa muren. Da kom der en store vrede over Israel, saa de brød op fra ham og kom tilbage til deres land.