Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 4de kapitel

1 En kvinde af profeternes børns hustruer raabte til Elisa og sagde: Din tjener, min mand, er død, og du veed selv, at din tjener frygtede Herren; og nu kommer udlaaneren for at tage mine to drenge til sine trælle!

2 Elisa sagde til hende: Hvad skal jeg gjøre for dig? forklar mig, hvad du har i huset! Hun sagde: Din tjenerinde har slet intet i huset uden en oliekrukke.

3 Han sagde til hende: Gaa, laan dig kar derude fra alle dine naboer; det skal være tomme kar, og lad det ikke blive faa;

4 saa skal du gaa ind og lukke døren efter dig og dine sønner, og du skal øse i alle disse kar, og naar et er fuldt, skal du sætte det hen.

5 Hun gik da fra ham, lukkede døren efter sig og sine sønner; de bare til hende, og hun øste i.

6 Da hun havde fyldt karrene, sagde hun til sin søn: Bring mig endnu et kar; men han svarede hende: Her er ikke flere kar, og saa stod olien der!

7 Saa kom hun og meldte den Guds mand det, og han sagde: Gaa hen og sælg olien og betal din gjæld, og af hvad der bliver tilovers, skal du og dine sønner leve.

8 Det skete en dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig kone, som holdt paa ham, for at han skulde spise brød; og det skete, at saa tidt han drog derigjennem, tog han derind for at spise brød.

9 Hun sagde til sin mand: Se, kjære, jeg mærker, at den Guds mand, som altid kommer ind til os, er hellig;

10 lad os dog indrette et lille kammer ovenpaa med vægge og sætte der en seng til ham, et bord, en stol og en lampe, og naar han kommer til os, kan han tage derind.

11 Da han engang kom derhen og gik op paa kammeret og laa der,

12 sagde han til sin dreng Gihesi: kald paa denne Sunamitinde! og han kaldte paa hende, og hun stod for ham.

13 Se, du har haft omsorg for os med al denne omhyggelighed, hvad kan vi gjøre for dig? Er der noget, jeg kunde tale til kongen og krigshøvdingen om for dig? Men hun sagde: Jeg boer midt iblandt mit folk! -

14 Derpaa sagde han: Hvad kan vi gjøre for hende? Gihesi sagde: Sandelig, hun har ingen søn, og hendes mand er gammel.

15 Han sagde da: Kald paa hende. Han kaldte paa hende, og hun stod i døren.

16 Han sagde: Paa denne samme tid i næste aar skal du tage en søn i din favn! Men hun sagde: Min herre, du Guds mand, maa ikke lyve for din tjenerinde!

17 Konen blev frugtsommelig og fødte en søn paa den samme tid i næste aar, som Elisa havde sagt til hende.

18 Drengen blev stor, og det skete en dag, at han gik ud til sin fader til høstfolkene;

19 men han sagde til sin fader: Mit hoved, mit hoved! og han sagde til en af karlene: Bær ham til hans moder.

20 Han tog ham og bar ham til hans moder, og han sad paa hendes skjød til om middagen, saa døde han.

21 Men hun bar ham op og lagde ham paa den Guds mands seng, lukkede i for ham og gik ud.

22 Saa kaldte hun sin mand og sagde: Send mig dog en af drengene og en af æselinderne, for at jeg kan ile til den Guds mand og komme tilbage.

23 Men han sagde: Hvorfor vil du gaa til ham idag; det er hverken nymaane eller sabbat; men hun sagde: Fred være med dig!

24 Hun sadlede æselinden og sagde til sin dreng: Driv fort, stands mig ikke i at ride, uden jeg siger dig det.

25 Saa drog hun bort og kom til Karmels bjerg til den Guds mand; men da den Guds mand saae hende tværtoverfor, sagde han til sin dreng Gihesi: Se, det er Sunamitinden!

26 løb hende nu dog imøde og siig til hende: Har du, din mand og drengen det vel? og hun svarede: Ja!

27 Saa kom hun til den Guds mand paa bjerget, og hun holdt fast ved hans fødder; men Gihesi gik til for at støde hende bort; men den Guds mand sagde: Lad hende være, thi hun er bedrøvet i sjælen, og Herren har skjult det for mig og ikke forklaret mig det.

28 Da sagde hun: Har jeg vel forlangt en søn af min herre? sagde jeg ikke: Du maa ikke bedrage mig!

29 Da sagde han til Gihesi: Bind bæltet om dine lænder, tag min stav i din haand og gaa; naar du møder nogen, skal du ikke hilse ham, og du skal lægge min stav paa drengens ansigt.

30 Men drengens moder sagde: Saasandt Herren lever, og saasandt din sjæl lever, om jeg forlader dig! Saa rejste han sig og gik efter hende.

31 Gihesi var gaaet foran dem, og han lagde staven paa drengens ansigt; men der var ingen lyd og ingen følelse. Saa gik han tilbage for at møde ham, meldte ham det og sagde: Drengen er ikke opvaagnet.

32 Da Elisa kom i huset, se, da var den døde dreng lagt paa hans seng;

33 og han gik ind, lukkede døren for dem begge og bad til Herren;

34 og han steg op og lagde sig over drengen; han lagde sin mund paa hans mund, sine øjne paa hans øjne og sine hænder paa hans hænder, og han strakte sig over ham, saa at drengens legeme blev varmt.

35 Saa stod han op og gik engang op og ned i huset; derpaa steg han op og strakte sig over ham; og drengen nyste syv gange, og drengen aabnede sine øjne.

36 Saa kaldte han paa Gihesi og sagde: Kald paa Sunamitinden! Han kaldte paa hende; hun gik ind til ham, og han sagde: Tag din søn!

37 Da kom hun, faldt ned ved hans fødder og nedkastede sig paa jorden, og hun tog sin søn og gik ud.

38 Elisa kom atter til Gilgal, og der var hungersnød i landet, og profeternes børn sad for hans ansigt. Da sagde han til sin svend: Sæt den store gryde over og kog en grød til profeternes børn.

39 Saa gik en af dem ud for at samle urter og fandt vilde ranker og samlede sit klæde fuldt af vilde agurker; og da han kom hjem, skar han dem op i grødgryden, thi de kjendet dem ikke.

40 Saa øste de op for mændene, for at de skulde spise; men da de spiste af grøden, raabte de og sagde: Du Guds mand! Døden er i gryden! og de kunde ikke spise det.

41 Men han sagde: Saa tager noget hvedemel! og det kastede han i gryden og sagde: Øs op til folket, for at de kan spise! og saa var der intet ondt i gryden.

42 Der kom en mand fra Ba-al Salisa og bragte den Guds mand 20 rugbrød af den første afgrøde og stødt korn i en pose; og han sagde: Sæt det for folket, for at de kan spise.

43 Men hans tjener sagde: Hvorledes skal jeg sætte dette for 100 mænd; men han svarede: Giv folket det, for at de kunde spise; thi saa siger Herren: De skal spise, og der skal blive tilovers!

44 Saa satte han for dem og de spiste, og levnede efter Herrens Ord.

Anden Kongebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25