Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 6te kapitel

Elisa bringer en øxe til at svømme. Syrerne blive slagne med blindhed. Hungersnøden under Samarias belejring

1 Profeternes børn sagde til Elisa: Se, kjære, det sted, hvor vi bo for dit ansigt er os for trangt!

2 Lad os gaa til Jordan og hver hente en bjælke derfra, og lad os der bygge os et sted til at bo i; og han sagde: Gaaer!

3 En af dem sagde: Kjære, vil du, da gaa du ogsaa med dine tjenere; og han svarede: Jeg vil gaa med.

4 Saa gik han med dem, de kom til Jordan og de fældede træer;

5 men da den ene huggede en bjælke til, faldt øxen i vandet, og han raabte og sagde: Ak min herre! og den var laant!

6 Men den Guds mand sagde: Hvor faldt den? Han viste ham stedet. Saa huggede han et træ af og kastede derhen; og han kom øxen til at svømme;

7 og han sagde: Tag den op! og han udrakte sin haand og tog den.

8 Syriens konge havde krig med Israel; og han raadslog med sine tjenere og sagde: Paa det og det sted skal min lejrplads være.

9 Men den Guds mand sendte bud til Israels konge og lod sige: Vogt dig, at du ikke forsømmer dette punkt; thi der ville Syrene drage ned.

10 Saa sendte Israels konge folk til det sted, som den Guds man havde sagt og varet ham ad, at han vogtede sig der; og det skete ikke en eller to gange.

11 Men Syriens konges hjærte bruste derover, han kaldte sine tjenere og sagde til dem: Kan i ikke forklare mig, hvem af vore der har bragt det til Israels konge?

12 Men en af hans tjenere sagde: Nej, min herre konge; thi det er profeten Elisa, som er i Israel, der melder Israels konge de Ord, som du taler i dit sengekammer. -

13 Han sagde: Gaaer og seer, hvor han er, saa vil jeg sende folk og tage ham; og man meldte ham og sagde: Se, han er i Dotan.

14 Han sendte da heste og vogne og en stor hær derhen; de kom om natten og omringede staden.

15 Den Guds mands tjener stod tidlig op om morgenen for at gjøre sig færdig, og han gik ud, men se, en hær omringede staden med heste og vogne, og hans dreng sagde til ham: Ak min herre, hvad skal vi gjøre?

16 Han svarede: Frygt ikke! thi der ere flere med os end med dem;

17 og Elisa bad og sagde: Herre, oplad du dog hans øjne, at han maa se! da aabnede Herren drengens øjne, saa han saae og se, bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne trindt om Elisa.

18 Da de kom ned til ham, bad Elisa til Herren og sagde: Kjære, slaa dette folk med blindhed! og han slog dem med blindhed efter Elisas ord;

19 og Elisa sagde til dem: Det er ikke vejen og det er ikke staden; følger efter mig, saa vil jeg føre eder til den mand, i søge om; og han førte dem til Samaria.

20 Da de vare komne til Samaria, sagde Elisa: Herre, oplad øjnene paa dem, at de maa se! og Herren aabnede deres øjne, saa at de saae, og se, de vare midt i Samaria.

21 Da Israels konge saae dem, sagde han til Elisa: Maa jeg slaa dem, maa jeg slaa dem, min fader?

22 Men han sagde: Du maa ikke slaa dem; dem, som du fanger med dit sværd og din bud, dem maa du slaa; sæt brød og vand for dem, at de kan spise og drikke og drage til deres herre.

23 Han anrettede da et stort maaltid for dem; de spiste og drak; derpaa sendte han dem bort, og de drog til deres herre; men Syrernes strejfetropper kom ikke tiere i Israels land.

24 Sidenefter samlede Syriens konge Benhadad hele sin lejr, drog op og belagde Samaria;

25 og der blev en stor hungersnød i Samaria; thi se, de belejrede den, indtil et æsels hoved gjaldt 80 sølvsekler.

26 Da Israels konge gik over paa muren, raabte en kvinde efter ham og sagde: Hjælp mig, min herre konge!

27 Han svarede: Vil Herren ikke hjælp dig, hvormed skal jeg da hjælpe dig? fra laden eller vinpersen?

28 Kongen sagde endvidere til hende: Hvad fattes dig? Hun svarede: Denne kvinde sagde til mig: Giv din søn hed, saa vil vi fortære ham idag; og i morgen vil vi fortære min søn;

29 og saa kogte vi min søn og fortærede ham, men da jeg anden dagen sagde til hende: Giv din søn hid, for at vi kan fortære ham, da havde hun skjult sin søn.

30 Da kongen havde hørt kvindens ord, sønderrev han sine klæder, og da han gik paa muren, saae folket og se, han havde sørgedragt indenfor paa sit legeme.

31 Og han sagde: Saadan og saadan gjøre Gud mod mig og hvad værre er, om Safats søn Elisas hoved idag skal blive paa ham. -

32 Elisa sad i sit hus, og de ældste sade hos ham; men han sendte en mand foran sig. Men førend budet kom til ham, sagde han til de ældste: Har i seet, at denne morders søn har sendt en, for at tage mit hoved? seer til, naar budet kommer, at i lukke døren og trykker ham tilbage med døren. Er ikke lyden af hans herres trin efter ham?

33 Medens han endnu talede med dem, se, da gik budet ned til ham og sagde: Se, denne ulykke er fra Herren, hvad skal jeg mere vente af Herren.