Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 7de kapitel

Samaria reddes efter Elisas forudsigelse

1 Da sagde Elisa: Hører Herrens Ord! saa siger Herren: Ved samme tid i morgen skal et maal hvedemel gjælde en sekel og to maal byg en sekel i Samarias port.

2 Men en vognkjæmper, til hvis haand kongen støttede sig, svarede den Guds mand og sagde: Om Herren gjorde vinduer paa himlen, kunde da dette Ord ske? men han sagde: Ja, du skal se det med dine øjne, men intet spise deraf.

3 Der var 4 spedalske mænd ved indgangen til porten, og de sagde den ene til den anden: Hvorfor blive vi her, til vi dø!

4 Dersom vi sagde: Lad os gaa ind i staden, saa er der hungersnød i staden, og vi maatte dø der; og dersom vi bleve her, maatte vi ogsaa dø; nu velan, lad os slaa os til Syrernes lejr; lade de os leve, saa leve vi; slaa de os ihjel, saa ere vi døde.

5 Saa rejste de sig i dæmringen for at komme til Syrernes lejr og kom til det yderste af Syrernes lejr, men se, der var ikke en mand der.

6 Herren havde nemlig ladet Syrernes lejr høre en bulder fa vogne og heste og en stor hær, og den ene havde sagt til den anden: Se, Israels konge har lejet Hetiternes konger og Ægyptens konger mod os til at komme over os;

7 derfor gjorde de sig rede og flygtede i dæmringen, og de lode deres telte, deres heste, deres æsler og lejren, som den stod, i stikken, og flygtede for at redde deres liv.

8 Disse spedalske kom altsaa til det yderste af lejren, de gik ind i et telt, spiste og drak, tog sølv og guld og klæder derfra og skjulte dem; og de kom igjen, gik ind i et andet telt, bar ogsaa ud derfra og gik og skjulte det.

9 Men saa sagde de, den ene til den anden: Vi gjøre ikke ret; denne dag er en dag med godt budskab; dersom vi tie og vente, til morgenen lyser frem, da rammer vor misgjerning os; men nu velan, lad os gaa ind og melde det i kongens hus. -

10 De kom da og raabte til stadens portvagt, meldte dem og sagde: Vi kom til Syrernes lejr, og se, der er ikke en mand eller menneskerøst der, men bundne heste og bundne æsler og teltene, ligesom de vare.

11 En af portvagten raabte, og de meldte det inde i kongens gaard.

12 Saa rejste kongen sig om natten og sagde til sine tjenere: Lad mig dog forklare eder, hvad Syrerne har gjort os: De har vidst, at vi lide hunger, de er dragne ud af lejren for at skjule sig paa marken, og de sige: Naar de drage ud af staden, vil vi fange dem levende og komme ind i staden.

13 Men en af hans tjenere tog ordet og sagde: ad dem dog tage 5 af de øvrige heste, som er tilbage herinde - se, dere som hele Israels mængde, der ere tilbage herinde, og se, de ville blive som hele Israels mængde herinde, der er gaaet til grunde - lad os sende dem og se.

14 Saa toge de to spand heste, og kongen sendte dem efter Syrernes hær og sagde: Gaaer og seer!

15 De drog da efter dem til Jorden, og se, hele vejen var fuld af klæder og tøj, som Syrerne havde kastet fra sig, da de skyndte sig, og buddene kom tilbage og meldet kongen det.

16 Saa gik folket ud og plyndrede Syrernes lejr, og ét maal hvedemel gjaldt en sekel, og to maal byg en sekel, efter Herrens Ord.

17 Men kongen havde sat den vognkjæmper, til hvis haand han havde støttet sig, over portvagten, og folket traadte ham ned i porten, saa han døde, ligesom den Guds mand havde sagt, som sagde det den gang, kongen kom ned til ham;

18 og det gik, som den Guds mand havde talet til kongen, da han sagde: To maal byg skal paa samme tid i morgen gjælde en sekel o get maal hvedemel en sekel i Samarias port;

19 og vognkjæmperen havde svaret den Guds mand og sagt: Se, om Herren gjorde vinduer paa himlen, mon det kunde gaa efter det Ord? og han havde sagt: ja, du skal se det med dine øjne, men intet spise deraf.

20 Det gik ham altsaa saaledes; thi folket traadte ham ned i porten, saa han døde.