Bibelen

II. De tolv historiske bøger
7. Anden konge-bog

Det 9de kapitel

Jehu salves til konge. Han dræber Joram, Akasja og Jesabel

1 Profeten Elisa kaldte en af profeternes børn og sagde til ham: Læg bæltet om dine lænder, tag denne oliekrukke i din haand og gaa til Ramot i Gilead.

2 Og du skal gaa ind der, og se, der er Jehu, en søn af Josafat, Nimsis søn, og du skal gaa ind, lade ham rejse sig midt blandt sine brødre og føre ham fra kammer til kammer;

3 saa skal du tage oliekrukken, udgyde den over hans hoved og sige til ham: Saa siger Herren: Jeg har salvet dig til konge over Israel! og du skal aabne døren, flygte og ikke tøve.

4 Saa gik den unge mand, profetens svend, til Ramot i Gilead.

5 Han traadte ind, og se, krigshøvdingerne sad der, og han sagde: Jeg har et Ord til dig, o høvding! men Jesu sagde: Til hvem af os alle? Han svarede: Til dig, o høvding!

6 Saa rejste han sig og gik indenfor, og han gød olien paa hans hoved og sagde til ham: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg har salvet dig til konge over Herrens folk, Israel;

7 og du skal slaa din herre Akabs hus, og jeg vil tage hævn for mine tjeneres profeternes blod og alle Herrens tjeneres blod af Jesabels haand;

8 hele Akabs hus skal gaa til grunde; jeg vil udrydde af Akabs endog en lettelaar, den bundne og forladte i Israel;

9 og jeg vil gjøre Akabs hus som Jeroboams, Rebats søns, hus og som Baesas, Akias søns hus;

10 Hundene skal æde Jesabel paa Jisreels lod, og ingen begrave hende! Saa aabnede han døren og flygtede.

11 Jehu gik ud til sin herres tjenere, og man sagde til ham: Er alt vel? hvorfor kom denne sværmer til dig? Han svarede dem: I kjende manden og hans mening.

12 De sagde: Det er ikke sandt, fortæl os det dog! og han sagde: Saadan og saadan talede han med mig, idet han sagde: Saa siger Herren: Jeg har salvet dig til konge over Israel!

13 Da skyndte de sig, hver tog sin kappe, og lagde dem under ham paa selve trappen, og de stødte i basunen og sagde: Jehu er bleven konge!

14 Saa sammensvor Jehu, en søn af Josafat, Nimsis søn, sig mod Joram. - Joram havde ligget for Ramot i Gilead med hele Israel mod Syriens konge Hasael;

15 og kong Joram var dragen tilbage for at blive helbredet i Jisreel af de saar, Syrerne havde givet ham, da han kjæmpede mod Syriens konge Hasael. - Jehu sagde: Om i har sind dertil, da skal ingen mand slippe ud af staden for at gaa hen og melde det i Jisreel.

16 Saa satte Jehu sig op og foer til Jisreel; thi der laa Joram, og Judas konge Akasja var kommen ned for at se til Joram. -

17 Vagten, som stod paa taarnet i Jisreel, saae Jehus hær, da han kom; og han sagde: Jeg seer en hær; og Joram sagde: Hent en rytter, send ham dem imøde, og han skal sige: Er der fred?

18 Saa drog rytteren ham imøde og sagde: Saa siger kongen: Er der fred? men Jehu svarede: Hvad kommer freden dig ved, omkring, bag mig! Vagten meldte: Budet kom til dem, men kommer ikke tilbage.

19 Da sendte han en anden rytter; han kom til dem og sagde: Saa siger kongen: Er der fred? men Jehu sagde: Hvad kommer freden dig ved, omkring, bag mig!

20 Vagten meldte: Han kom til dem, men han kommer ikke tilbage; og der er en kjøren, som det kunde være Jehu, Nimsis søn; thi han kjører, som han var gal. -

21 Da sagde Joram: Spænd for! og man spændte for, og Israels konge Joram og Judas konge Akasja drog ud, hver paa sin vogt; og de drog Jehu imøde og traf ham paa Jisreeliten Nabots lod.

22 Da Joram saae Jehu, sagde han: Er der fred, Jehu? men han svarede: Hvad, fred! saalænge din moder Jesabels bolen og trolddomskunster ere mangfoldige!

23 Saa vendte Joram om og flygtede, og han sagde til Akasja: Forræderi, Akasja!

24 Men Jehu greb buen med kraft og skjød Joram mellem hans arme, saa pilen foer gjennem hjærtet og han segnede i vognen.

25 Derpaa sagde han til sin vognkjæmper Bidkar: Tag og smid ham ud paa Jisreeliten Nabots agerlod; thi husk paa, da jeg og du red sammen efter hans fader Akab, da fremførte Herren denne spaadom mod ham:

26 Har jeg ikke igaar seet Nabots og hans sønners blod? siger Herren, og jeg vil betale dig paa denne lod, siger Herren. Saa tag ham nu og smid ham paa denne lod efter Herrens Ord. -

27 Da Judas konge Akasja saae det, flygtede han ad vejen til havehuset, men Jehu satte efter ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa vogned ved opgangen til Gur, som ligger ved Jibleam. Han flygtede til Megiddo og døde der.

28 Men hans tjenere kjørte ham til Jerusalem og begravede ham i hans grav hos hans fædre i Davids stad;

29 men i Akabs søn Jorams ellevte aar var Akasja bleven konge over Juda.

30 Saa kom Jehu til Jisreel. Da Jesabel hørte det, sminkede hun sine øjne, smykkede sit hoved og saae ud gjennem vinduet.

31 Da Jehu kom i porten, sagde hun: Gik det vel Simri godt, som slog sin herre ihjel?

32 Da vendte han sig mod vinduet og sagde: Hvem er med mig, hvem? og to tre hofmænd kigede ud til ham.

33 Han sagde: Styrter hende ned! og de styrtede hende ned, og hendes blod bestænkede væggen og hestene, og de traadte hende under fødder. -

34 Saa gik han ind, spiste og drak. Derpaa sagde han: Sørger dog for denne forbandede og begraver hende, siden hun er en kongedatter.

35 De gik da ud for at begrave hende; men de fandt intet af hende uden hjerneskallen, fødderne og hænderne;

36 og de gik tilbage og meldte ham det, og han sagde: Det er Herrens Ord, som han talede ved sin tjener Tisbiten Elia, da han sagde: Paa Jisreels lod skal hundene æde Jesabels kjød;

37 og Jesabels døde krop skal være som møg paa Jisreels agerlod, saa ingen skal sige: Her ligger Jesabel.