Bibelen

II. De tolv historiske bøger
8. Første Krønike-bog

Det 16de kapitel

Davids lovsang. Anordningen af Gudstjenesten.

1 Saa førte de Guds ark ind og stillede den midt i teltet, som David havde rejst for den, og de bragte brændofre og takofre for Guds ansigt;

2 og da David var færdig med at ofre brændofrene, velsignede han folket i Herrens navn;

3 og han uddelte til alle Israeliter baade mænd og kvinder en brødkage, et stykke oxesteg og en druekage til hver;

4 og han satte tjenere af Leviterne foran Herrens ark til at prise, takke og love Herren, Israels Gud;

5 Asaf var formanden, næst efter ham var Zakarja; Jegiel, Semiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed Edom og Jegiel lod sig høre med lyrer og harper, men Asaf med bækkener,

6 og præsterne Benaja og Jehasiel altid med lurene foran Guds pagts ark.

7 Paa denne dag udsatte David først denne sang, til at takke Herren, ved Asaf og hans brødre:

8 Takker Herren, paakalder i hans navn, kundgjører hans store gjerninger blandt folkene;

9 nynner for ham, synger psalmer for ham, besynger alle hans undere;

10 roser eder i hans hellige navn; deres hjærte, som søge Herren, fryde sig;

11 spørger efter Herren og hans magt, søger altid hans ansigt;

12 mindes hans undere, som han gjorde, hans jærtegn og dommene af hans mund,

13 du Israels, hans tjeners, æt i Jakobs børn, hans udvalgte! -

14 Han er Herren, vor Gud; han dømmer paa den ganske jord;

15 kommer hans pagt evindelig ihu, - det Ord, han har befalet til tusinde slægter -

16 hvilken han sluttede med Abraham, og han ed til Isak;

17 som han stadfæstede for Jakob til en ret, for Israel til en evig pagt;

18 idet han sagde: Dig vil jeg give Kana-ans land som eders arvelod;

19 dengang i vare en liden flok som en haandfuld folk, ja fremmede i det;

20 og de vandrede fra folk til folk, og fra et rige til et andet folk.

21 Han tillod ingen at undertrykke dem, og for deres skyld straffede han konger saaledes:

22 "Rører ikke ved mine salvede, gjører ikke mine profeter fortræd!" -

23 Synger for Herren hele landet, bebuder dag for dag hans frelse;

24 fortæller hans herlighed blandt hedningerne, hans undere blandt alle folkene!

25 Thi stor er Herren og saare priselig, og frygtelig er han over alle guder;

26 thi afguder ere alle folkenes guder, men Herren skabte himlene.

27 Hæder og ære er for hans ansigt; lovsang og glæde i hans bolig.

28 Giver da Herren, i folkenes slægter, giver Herren ære og lov;

29 giver Herren hans navns ære, bringer gave, stædes for hans ansigt, knæler for Herren i hellig prydelse;

30 skjælver for hans ansigt, det ganske land, ja jorden skal staa fast, saa den ikke skal vakle;

31 himlene glæde og jorden fryde sig, og man sige blandt hedningerne: Herren er konge.

32 Havet bruse og hvad der fylder det, marken frydes og alt, hvad de rer paa den.

33 Da skal træerne i skoven juble for Herrens ansigt, naar han kommer for at dømme jorden. -

34 Takker Herren, thi han er god; thi evig er hans kjærlighed;

35 og siger: frels os, vor Frelses Gud; du samle os og udfri os fra hedningerne til at takke dit hellige navn og rose os af din lovsang.

36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed til evighed! O ghele folket sagde Amen og lovprisnin for Herren.

37 Der lod han Asaf og hans brødre blive tilbage foran Herrens pagts ark til altid at gjøre tjenesten foran arken, hver dags gjerning paa sin dag;

38 og Obed Edom og 68 af deres brødre, Obed Edom, Jedutuns søn, nemlig og Kosa som dørvogtere,

39 og præsten Zadok og hans brødre præsterne foran Herrens bolig, paa højen, som er i Gibeon,

40 for at de altid morgen og aften skulde bringe Herren brændofre paa brændofferalteret og efter alt, hvad som er skrevet i Herrens lov, som han havde befalet Israel;

41 og med dem vare Heman og Jedutun og de øvrige udvalgte, som med navns nævnelse vare bestemte til at takke Herren, fordi hans kjærlighed er evig;

42 med disse vare altsaa Heman og Jedutun over dem, som lod sig høre med lure og bækkener og med Guds sangværk; og Jedutuns sønner vare ved porten. -

43 Saa gik hele folket, hver til sit hus, og David vendte tilbage for at velsigne sit hus.

Første Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29