Bibelen

II. De tolv historiske bøger
8. Første Krønike-bog

Det 21de kapitel

Folketælling. Pest. Ofring paa Ornans tærskeplads.

1 Satan stod Israel imod og tilskyndede David til at tælle Israel,

2 og David sagde til Joab og folkets høvdinger: Gaaer hen og tæller Israel fra Bersaba til Dan, og bringer mig det, for at jeg kan faa tallet paa dem at vide.

3 Men Joab sagde: Herren gjøre sit folk 100 gange saa talrigt, som det nu er! ere de ikke, o herre konge! alle min herres tjenere; hvorfor spørger min herre derom? hvorfor skal dette være til skyld over Israel?

4 Men kongens ord fik magt, og Joab drog ud, gjennemvandrede hele Israel og kom til Jerusalem.

5 Joab opgav David tallet paa folketællingen, og der var 1.100.000 vaabenføre mænd i hele Israel og 470.000 vaabenføre mænd i Juda;

6 dog havde han ikke optaget mandtallet mellem Leviterne og Benjaminiterne, thi dette kongebud var Joab vederstyggeligt. -

7 Men denne gjerning mishagede Gud og han slog Israel.

8 Da sagde David til Gud: Jeg har syndet højlig, da jeg gjorde dette, men borttag nu, kjære, din tjeners brøde, thi jeg har handlet meget daarlig.

9 Men Herren talede til Davids seer Gad, og sagde:

10 Gaa og tal saaledes til David: Saa sagde Herren: Tre ting lægger jeg dig for, vælg dig een af dem som jeg skal gjøre imod dig.

11 Saa gik Gad ind til David og sagde til ham: Saa sagde Herren: Tag du imod

12 enten tre hungersaar, eller tre maaneders nederlag af dine modstandere, saa dine fjenders sværd naa dig, eller at Herrens sværd, pesten nemlig, tre dage skal være i landet, og Herrens engel ødelægge i hele Israels landemærke; og se nu til, hvad svar jeg skal bringe ham, som sendte mig.

13 Davde sagde til Gad: Jeg er meget angest; kjære, jeg vil falde i Herrens haand, thi hans barmhjertighed er meget stor; i menneskers haand vil jeg ikke falde. -

14 Saa lod Herren en pest komme i Israel, og der faldt 70.000 mand af Israel;

15 og Gud sendte en engel til Jerusalem, for at ødelægge den; men da Herren saae ødelæggelsen, gjorde det ham ondt for denne ulykke, og han sagde til morderengelen: Det er nok, drag nu din haand tilbage, og Herrens engel stod ved Jebusiten Ornans tærskeplads. -

16 Da David opløftede sine øjne, saae han Herrens engel staaende mellem jorden og himlen, og han havde sit dragne sværd i sin haand udstrakt mod Jerusalem; da faldt David og de ældste, som vare iførte sørgedragten, paa deres ansigt;

17 og David sagde til Gud: Var det ikke mig, som bød at tælle folket, det er mig, som har syndet og handlet meget ilde; men disse faar, hvad have de gjort? Herre, min Gud! lad din haand være mod mig og min faders hus, men ikke mod dit folk til plage!

18 Da sagde Herrens engel til Gad, at han skulde sig til David: at David skulde drage op, for at rejse Herren et alter paa Jebusiten Ornans tærskeplads.

19 Saa drog David op paa Gads Ord, som han havde talet i Herrens navn.

20 Da Ornan, som just tærskede hvede, vendte sig om, saae han tilligemed hans fire sønner engelen, og de skjulte sig.

21 Men David kom til Ornan, og Ornan saae ud og fik øje paa David, og han gik ud af tærskepladsen og bøjede sit ansigt til jorden for ham.

22 David sagde til Ornan: Giv mig denne tærskeplads, saa vil jeg der bygge Herren et alter; for dens fulde værd skal du give mig den, for at plagen maa standse fra folket.

23 Ornan sagde til David: Tag du den, og min herre kongen gjøre, hvad godt er for hans øjne; se, jeg giver oxerne til brændofret, tærskeslæderne til brænde, hveden til madoffer; jeg giver det altsammen.

24 Men kong David sagde til Ornan: Ikke saa; thi jeg vil rent ud kjøbe det for fuld betaling; thi jeg vil ikke tage, hvad dit er, til Herren og bringe brændoffer, uden at betale det.

25 Saa gav David Ornan en sum af 600 guldsekler for dette sted;

26 og David rejste der et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre; han paakaldte Herren, og han svarede ham ved ild fra himlen paa brændofferalteret;

27 og Herreen talede til engelen, og han stak sit sværd i skeden igjen.

28 Da David dengang saae, at Herren bønhørte ham paa Jebusiten Ornans tærskeplads, ofrede han der;

29 Herrens bolig, som Mose havde bygget i ørken, og brændofferalteret, var nemlig den tid paa højen i Gibeon;

30 og David kunde ikke stædes for den for at spørge Gud, thi han var forfærdet for Guds engels sværd;

31 og David sagde: Her skal den Herre Guds hus være, og her alteret til Israels brændoffer.