Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 18de kapitel

Josafats Tag mod Syrerne i Forbindelse med Israels Konge Akab.

1 Josafat var meget rig og æret, men han besvogrede sig med Akab.

2 Efter nogle Aars Forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab ofrede til Ære for ham og Folket, som han havde med sig, en Mængde Faar og Oxer, og han overtalede ham til at drage op mod Ramot i Gilead.

3 Israels Konge Akab sagde nemlig til Judas Konge Josafat: Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead? og han svarede ham: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, og jeg vil være med dig i Krigen.

4 Josafat sagde endvidere til Israels Konge: Kjære, adspørg idag Herrens Ord!

5 Israels Konge samlede Profeterne, 400 Mand, og sagde til dem: Skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud vil give den i Kongens Haand.

6 Men Josafat sagde: Skulde her ikke endnu være en as Herrens Profeter, at vi kunde spørge ham?

7 Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu en Mand, ved hvem man kan adspørge Herren; men jeg hader ham, fordi han spaaer mig ikke godt, men altid ondt, og det er Mika, Jimlas Søn; men Josafat sagde: Kongen sige ikke saaledes! Saa kaldte Israels Konge en Hofmand og sagde: Hent snart Mika, Jimlas Søn.

9 Israels Konge og Judas Konge Josafat sad i deres Klæder hver paa sin Trone paa en aaben Plads ved Indgangen til Samarias Ting, og alle Profeterne spaaede for dem;

10 og Zedekia, Knaenas Søn, havde gjort sig Jernhorn og han sagde: Saa siger Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil du faaer Ende paa dem!

11 og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op mod Ramot i Gilead, og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand!

12 Budet, som var gaaet for at kalde Mika, talede saaledes til ham: Se Kjære, Profeternes Ord ere som af een Mund, gode for Kongen; lad da dit Ord blive som et af deres, og tal du godt!

13 Men Mika sagde: Saasandt Herren lever! hvad min Gud vil sige til mig, det vil jeg tale.

14 Saa kom han sor Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika! skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade det være? og han svarede: Drager op, værer lykkelige, og de skal gives i eders Haand!

15 Da sagde Kongen til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandhed i Herrens Navn.

16 Han sagde: Jeg saae hele Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der ikke have nogen Hyrde, og Herren sagde: De har ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Hus i Fred.

17 Saa sagde Israels Konge til Josafat: Sagde jeg dig ikke nok: Han vil ikke spaa mig godt, men ondt.

18 Men han sagde: Derfor hører Herrens Ord: Jeg saae Herren siddende paa sin Trone, og hele Himlens Hær stod ved hans højre og venstre Side;

19 og Herren sagde: Hvem vil overtale Israels Konge Akab, saa han drager op og falder ved Ramot i Gilead? og den ene sagde saa, den anden saa;

20 men saa gik en Aand ud, stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham! og Herren sagde til ham: Hvormed?

21 Han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund, og han sagde: Du vil overtale ham, og du kan gjøre det; gaa ud og gjør saaledes!

22 Og se nu, Herren har givet en løgnagtig Aand i disse dine Profeters Mund, men Herren har talet ondt over dig!

23 Men Knaenas Søn Zedekia traadte til, slog Mika under Øret og sagde: Ad hvilken Vej er Herrens Aand gaaet fra mig for at tale med dig?

24 Mika svarede: Se, det skal du faa at se paa den Dag, du gaaer fra Kammer til Kammer for at skjule dig. -

25 Men Israels Konge sagde: Tager Mika og fører ham tilbage til Øversten i Staden, Amon, og Kongens Søn Joas;

26 og I skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fangehuset, og spiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, til jeg kommer tilbage med Fred.

27 Men Mika sagde: Kommer du tilbage med Fred, har Herren ikke talet ved mig! og han sagde fremdeles: Hører dette, alle I Folk!

28 Israels Konge og Judas Konge Josafat drog sop mod Ramot i Gilead;

29 og Israels Konge sagde til Josafat: Forklædt vil jeg gaa i Kampen, men tag du dine Klæder paa! Saa forklædte Israels Konge sig, og de gik i Kampen.

30 Syriens Konge havde befalet Høvdinigerne over sine Vogne og sagt: I skal ikke kjæmpe mod Liden eller Stor uden mod Israels Konge alene.

31 Da Høvdingerne over Vognene saae Josafat, sagde de: Det er Israels Konge, og de vendte om for at stride mod ham. Josasat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham.

32 Da Høvdingerne over Vognene saae at han ikke var Israels Konge, holdt de fra ham.

33 Men en Mand havde spændt sin Bue paa Lykke og Fromme, og han skjød Israels Konge mellem Pandserringene. Da sagde han til Vognstyreren: Hold af, før mig ud af Hæren, thi jeg er saaret!

34 Kampen tog til paa denne Dag, og Jsraels Konge stod paa Vognen mod Syrerne indtil Aften, saa døde han ved Solens Nedgang.