Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Akas, Konge i Juda.

Det 28de kapitel

Kong Akas regjere ugudelig.

1 Akas var 20 Aar gammel, da han blev Konge, og han regjerede 16 Aar i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad ret var for Herrens Øjne, som hans Fader David.

2 Han vandrede Israels Kongers Vej; han gjorde endog støbte Billeder af Ba-alerne;

3 han ofrede Røgelse i Hinnoms Søns Dal, han brændte sine Sønner i ilden efter de Hedningers afskyelige Skikke, som Herren havde uddrevet for Israels Børn,

4 han ofrede og bragte Røgelse paa Højene, Bakkerne og under alle grønne Træer -

5 Derfor gav Herren, hans Gud, ham i Syriens Konges Vold; de slog ham, bortførte en stor Mængde Fanger fra ham og bragte dem til Damask, og han blev ogsaa given Israels Konge i Vold, og han slog ham med et stort Nederlag.

6 Remaljas Søn Peka ihjelslog nemlig paa en Dag 120,000 i Juda, som alle vare dygtige Folk, fordi de havde forladt Herren, deres Fædres Gud;

7 og Sikri, en Helt fra Efraim, dræbte Kongens Søn Magaseja, Husfogeden Asrikam og Elkana, som var den næste efter Kongen;

8 og Israels Børn bortførte af deres Brødre 200,000 Koner, Sønner og Døtre og gjorde et stort Bytte hos dem, og Byttet bragte de til Samaria.

9 Men der var en Herrens Profet, som hed Oded, han gik ud mod denne Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: Se, fordi Herren, eders Fædres Gud, er vred paa Juda, har han givet dem i eders Haand: men I har i Vrede hugget ned iblandt dem, saa det naaer til Himlen;

10 og nu tænke I, at I ville undertvinge Judas Børn og Jerusalem til at være eders Slaver og Slavinder; har I endnu ikke paadraget eder Skyld nok for Herren, eders Gud?

11 Saa hører mig nu! bringer de Fangne tilbage, som I har bortført fra eders Brødre; thi Herrens strænge Vrede er over eder.

12 Saa rejste nogle Mænd sig af Høvdingerne blandt Efraims Børn, nemlig Johanans Søn Asarja, Mesillemots Søn Berekja, Sallums Søn Ezekia og Hadlajs Søn Amasa, mod dem, som kom fra Hæren,

13 og de sagde til dem: I maa ikke føre de Fangne herind; thi det vilde blive en Brøde paa os for Herren; I tænke paa at forøge vor Skyld og vor Brøde, skjøndt vor Skyld og Herrens strænge Vrede mod Israel er stor.

14 Saa forlod Krigsfolkene de Fangne og Byttet for Høvdingernes og hele Forsamlingens Øjne.

15 Da rejste de ovennævnte Mænd sig, toge Fangerne, klædte de Nøgne blandt dem paa af Byttet, gav dem baade Klæder og Sko paa, gav dem at spise og drikke, salvede dem, førte alle de Svage iblandt dem paa Æsler og bragte dem til Palmestaden, Jeriko, til deres Brødre, og drog saa tilbage til Samaria.

16 Paa samme Tid sendte Kong Akas Bud til Assyriens Konger, at de skulde hjælpe ham.

17 Edomiterne vare nemlig komne igjen, de hærgede i Juda og bortførte Fanger;

18 og Filisterne havde udplyndret Stæderne i Lavlandet og Judas Sydland; og de toge Betsemes, Ajalon, Gederot, Soko med dens Aflæggere, Timna med dens Aflæggere og Gimzo med dens Aflæggere, og de boede der;

19 thi Herren ydmygede Juda for Israels Konge Akas Skyld; thi han havde gjort Juda tøjleslos og handlet saare troløst mod Herren.

20 Assyriens Konge Tilgat-Pilneser kom til ham; han ængstede ham, men styrtede ham ikke;

21 skjønt Akas havde taget en Del as Herrens Hus, af Kongens og Høvdingernes Huse, og gav Assyriens Konge det ; men det hjalp ham ikke;

22 og i sin Nød handlede han endnu mere troløst mod Herren. Saadan var Kong Akas!

23 Han ofrede til Guderne i Damask, som havde slaaet ham, og han sagde: Fordi Syriens Kongers Guder har hjulpet dem, vil jeg ofre til dem, for at de kan hjælpe mig; men de bleve ham og hele Israel til Fald.

24 Akas samlede Karrene af Guds Hus, han sønderbrød Karrene, som hørte til Guds Hus, han lukkede Dørene til Guds Hus og rejste sig Altere i alle Kroge i Jerusalem;

25 og i alle Stæder i Juda indrettede han Offerhøje til at bringe Røgelse for fremmede Guder, og han fortørnede Herren, hans Fædres Gud.

26 Hvad der iøvrigt var at fortælle om ham og alle hans Handlinger, de første som de sidste, det er jo beskrevet i Judas og Israels Kongebog.

27 Akas laa hos sine Fædre, og de begravede ham-i Staden, i selve Jerusalem, thi de førte ham ikke ind i Israels Kongegrave; og hans Søn Ezekia blev Konge efter ham.

Anden Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30