Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Ezekia, Konge i Juda.

Det 29de kapitel

Ezekia indfører igjen den sande Gudsdyrkelse.

1 Ezekia blev Konge, da han var 25 Aar gammel, og han regjerede 29 Aar i Jerusalem. Hans Moder, som hed Abia, var en Datter af Zakarja.

2 Han gjorde, hvad ret var i Herrens Øine, i alle Maader som hans Fader David havde gjort.

3 I den første Maaned af sin Regjerings første Aar aabnede han Dørene paa Herrens Hus og satte dem istand;

4 han førte Præsterne og Leviterne derind og samlede dem paa den aabne Plads mod Østen;

5 og han sagde til dem: Hører mig I Leviter! helliger nu eder selv og helliger Herren eders Fædres Guds Hus, og fører al Urenhed ud af Helligdommen;

6 thi vore Fædre har handlet troløst, gjort, hvad ondt var i Herren vor Guds Øine, forladt ham, vendt deres Ansigt fra Herrens Bolig og vendt ham Ryggen;

7 de har endog lukket Dørene paa Vaabenhuset, slukket Lamperne, ikke ofret Røgelse eller bragt Brændofret i Helligdommen for Israels Gud.

8 Derfor er Herrens Fortørnelse over Juda og Jerusalem, og han gav dem hen til Forstyrrelse og Ødelæggelse, og til at pibes ud, saaledes som I se det for eders Øjne;

9 se, derfor ere vore Fædre faldne for Sværdet, vore Sønner, vore Døtre og vore Hustruer bortførte i Fangenskab!

10 Nu ligger det mig paa Hjærte at slutte en Pagt med Herren Israels Gud, for at hans heftige Vrede maa vende sig fra os.

11 Nu mine Børn! farer ikke vild; thi eder har Herren udvalgt til at staa for hans Ansigt for at tjene ham, til at være dem, som udføre Tjenesten og bringe Røgofferet.

12 Saa gjorde Leviterne sig rede, nemlig Makat, en Søn af Amasaj, og Joel, en Søn af Asarja, af Kahatiderne; af Merariderne Kis, en Søn af Abdi, og Asarja, en Søn af Jehalel; og af Gersoniderne Joa, en Søn af Simmaz og Eden, en Søn af Joa;

13 af Elizafans Sønner Simri og Jegiel; af Afafs Sønner Zakarja og Matanja;

14 af Hemans Sønner Jehiel og Sime-i, og af Jedutuns Sønner Semaja og Ussiel;

15 og de samlede deres Brødre, helligede sig, gik ind efter Kongens Befaling ved Herrens Ord for at rense Herrens Hus.

16 Præsterne gik indenfor i Herrens Hus for at rense det, og de bragte al Urenhed, som de fandt i Herrens Tempel, ud i Forgaarden ved Herrens Hus, og Leviterne tog imod det, for at føre det udenfor til Kedrons Bæk.

17 Paa den første Dag i første Maaned begyndte de at hellige sig, paa den ottende Dag i Maaneden gik de ind i Herrens Vaabenhus og helligede Herrens Hus i 8 Dage, og paa den sextende Dag i den første Maaned vare de færdige.

18 Derpaa gik de ind til Kong Ezekia og sagde: Vi har renset hele Herrens Hus, Brændofferalteret og alle dets Redskaber, Skuebrødsbordet og alle dets Redskaber,

19 og alle de Kar, som Kong Akas havde kastet bort i sin Regjeringstid, da han handlede troløst, dem har vi bragt tilveje og helliget, og se, de ere foran Herrens Alter. -

20 Kong Ezekia stod da tidlig op, samlede alle Høvdinger i Staden og gik op til Herrens Hus;

21 og de bragte 7 Oxer, 7 Væddere, 7 Lam og 7 Gedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda, og han sagde til Præsterne, Arons Sønner, at de skulde bringe Brændofret paa Herrens Alter.

22 De slagtede da Oxerne, Præsterne tog imod Blodets og stænkede det paa Alteret; saa slagtede de Vædderne og stænkede Blodet paa Alteret; derpaa slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret.

23 Dernæst førte de Gedebukkene til Syndofret frem for Kongen og Forsamlingen, og de lagde deres Hænder paa dem;

24 Præsterne slagtede dem, og rensede Alteret for Synd med deres Blod til at gjøre Forligelse for hele Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofret og Syndofret var for hele Israel.

25 Han stillede Leviterne i Herrens Hus med Bækkenet, Lurer og Harper, som David, Kongens Seer Gad og Profeten Natan havde anordnet, thi denne Befaling var fra Herren ved hans Profeter.

26 Leviterne stode med Davids Strængeleg og Præsterne med Lurene.

27 Ezekia bød at bringe Brændofret paa Alteret, og da Brændofret begyndte, begyndte Herrens Sang og Lurene tilligemed David Israels Konges Strængeleg;

28 hele Forsamlingen nedkastede sig, man sang Sangene og blæste i Lurene, og det altsammen indtil Brændofret var fortæret.

29 Da Ofringen var fuldendt, knælede Kongen og alle, som befandt sig hos ham, og de tilbade.

30 Derpaa bød Kong Ezekia og Høvdingerne Leviterne at love Herren med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med Glæde, bøiede sig og tilbade. -

31 Saa tog Ezekia Ordet og sagde: Nu har I taget Fuldmagten for Herren, træder nærmere, bringer Slagtofre og Takofre til Herrens Hus; og Forsamlingen bragte Slagtofre og Takofre, og enhver bragte Brændofre af et frivilligt Hjerte:

32 saa Tallet paa Brændofrene, som Forsamlingen bragte, var 70 Oxer, 100 Væddere, 200 Lam; alt dette var til et Brændoffer for Herren;

33 og der blev helliget 600 Oxer og 3000 Faar.

34 Men Præsterne vare for faa, saa de kunde ikke flaa alle Brændofrene; derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil Arbejdet var fuldendt og Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne havde været mere retskafne til at hellige sig end Præsterne.

35 Der var ogsaa en Mængde Brændofre tilligemed Fedmen af Takofrene og Drikofrene til Brændofret. Saa blev Tjenesten i Herrens Hus sat paa Fode igjen;

36 og Ezekia og hele Folket glædede sig over, at Gud havde beredet Folket dette; thi det skete hastigt.

Anden Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36