Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 30de kapitel

Ezekia holder Paaske.

1 Ezekia sendte Bud til hele Israel og Juda, og han skrev ogsaa Breve til Efraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Hus i Jerusalem for at holde Paaske for Herren, Israels Gud;

2 og Kongen raadførte sig med sine Høvdinger og hele Forsamlingen i Jerusalem om at holde Paasken i den anden Maaned;

3 thi de kunde ikke holde den paa sin Tid, fordi Præsterne ikke havde helliget sig tilstrækkelig, og Folket var ikke samlet i Jerusalem;

4 og dette fandt Kongens og hele Forsamlingens Bifald;

5 saa de stadfæstede dette, at de vilde lade udraabe over hele Israel fra Bersaba til Dan, at de skulde komme for at holde Paaske for Herren, Israels Gud, i Jerusalemz, thi i lang Tid havde de ikke holdt den efter Skriften.

6 Løberne gik da med Breve fra Kongen og hans Høvdinger gjennem hele Israel og Juda efter Kongens Befaling og sagde: I Israels Børn vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa vil han vende sig om til dem, som ere reddede og blevne tilbage hos eder af Assyriens Kongers Haand;

7 og bærer ikke som eders Fædre og eders Brødre, der have handlet troløst mod Herren, deres Fædres Gud, saa han gav dem hen til Ødelæggelse, saaledes som I se;

8 forhærder nu ikke eders Nakke som eders Fædre, giver Herren eders Haand, kommer til hans Helligdom, som han har helliget sig evindelig, og tjener Herren, eders Gud, saa skal hans heftige Vrede vende sig bort fra eder;

9 thi naar I vende eder til Herren, skal eders Brødre og Børn finde Barmhjærtighed hos dem, som føre dem i Fangenskab, saa at de komme tilbage til dette Land; thi naadig og barmhjcertig er Herren, eders Gud og han vil ikke vende sit Ansigt fra eder, naar I omvende eder til ham. -

10 Løberne gik da fra Stad til Stad i Efraims og Manasses Land lige til Sebulon; men de lo dem ud og spottede dem;

11 dog ydmygede nogle sig af Aser, Manasse og Sebulon og kom til Jerusalem;

12 ogsaa i Juda var Guds Haand med, saa han gav dem eet Hjærte til at gjøre efter Kongens og Høvdingernes Befaling ved Herrens Ord;

13 og der samledes meget Folk i Jerusalem for at holde de usyrede Brøds Fest i den anden Maaned, en meget stor Forsamling -

14 De rejste sig og bortskaffede de Altere som vare i Jerusalem, og de skaffede alle Røgelsealtere bort og kastede dem i Kedrons-Bæfk. -

15 Den fjortende Dag i den anden Maaned slagtede de Paaskelammet, og Præsterne og Leviterne bekjendte deres Skam, helligede sig og førte Brændofrene til Herrens Hus;

16 og de stod paa deres Plads efter deres Skik, efter den Guds Mand Moses Lov, og Præsterne stænkede Blodet af Leviternes Haand;

17 thi der vare Mange i Forsamlingen, som ikke hav-de helliget sig, derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren;

18 thi en stor Mængde af Folket af Esraim, Manasse, Isaskar og Sebulon havde ikke renset sig, men spiste Paaskelam udenfor Skriften; men Ezekia bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for

19 hver, som har beredt sit Hjærte til at søge Gud Herren, hans Fædres Gud, om han end ikke har den hellige Renhed!

20 og Herren hørte Ezekia og lægede Folket. -

21 Saa holdt Israels Børn, som befandt sig i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid i 7 Dage med stor Glæde, og Leviterne og Præsterne lovede Herren Dag for Dag med Herrens højtklingende Strængeleg;

22 og Ezekia talede hjærtelig med alle Leviter, som gave god Undervisning om Herren. De spiste Festofre i 7 Dage, da de ofrede Takofre og takkede Herren, deres Fædres Gud. -

23 Hele Forsamlingen raadslog om at holde Fest endnu 7 andre Dage, og de holdt den endnu 7 Dage med Glæde;

24 thi Judas Konge Ezekia havde givet Forsamlingen en Hæving af1000 Oxer og 7000 Faar; Høvdingerne havde givet Forsamlingen en Hæving as 1000 Oxer og 10,000 Faar; og mange Præster helligede sig;

25 og hele Forsamlingen af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne, og hele Forsamlingen af dem, som vare komne af Israel, de Fremmede, som vare komne fra Israels Land, og de, som boede i Juda;

26 og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Israels Konge Salomons, Davids Søns, Dage var saadant ikke skeet i Jerusalem. -

27 Præsterne og Leviterne rejste sig og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himlen.