Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 32de kapitel

Ezekias frelse fra Sankerib. Hans sygdom. Hans Rigdomme. Han døer.

1 Efter disse Begivenheder og denne Troskab kom Assyriens Konge Sankerib, drog ind i Juda, lejrede sig mod de faste Stæder og tænkte paa at erobre dem.

2 Da Ezekia saae, at Sankerib var kommen, og hans Hu stod til at kjæmpe mod Jerusalem,

3 raadførte han sig med sine Høvdinger og Kjæmper om at stoppe Vandet i de Kilder, som vare udenfor Staden, og de hjalp ham;

4 der samlede-sig meget Folk, de stoppede alle Kilder og den Bæk, som udgød sig midt i Landet, da de sagde, hvorfor skulde Assyriens mægtige Konge komme og finde meget Vand?

5 Derpaa rustede han sig, opbyggede hele Muren, som var reven ned; Taarnene byggede han højere, udenfor opførte han en anden Mur; han istandsatte Millo i Davids Stad, og lod en Mængde Vaaben og Skjolde gjøre.

6 Han satte Krigshøvdinger over Folket, samlede dem hos sig paa Torvet ved Stadsporten, talede til deres Hjerte og sagde:

7 Værer frimodige og stærke, frygter ikke og forsager ikke for Assyriens Konge og hele den Skare, som er med ham; thi der er en Større med os end med ham;

8 med ham er der en Arm af Kjød; mens med os er Herren, vor Gud, for at hjælpe oss og kjæmpe vor Kamp! og Folket forlod sig paa Judas Konge Ezekias Ord. -

9 Derpaa sendtes Assyriens Konge Sankerib sine Tjenere tilse Jerusalem - han laa nemlig med hele sin Magt for Lakis - til Judas Konge Ezekia og hele Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:

10 Saaledes siger Assyriens Konge Sankerib: Hvad forlade I eder paa, at I blive i Jerusalem under Belejringen?

11 har ikke Ezekia forført eder for at give eder til Døden ved Hunger og Tørst, da han siger: Herren vor Gud skal frelse os af Assyriens Konges Haand?

12 Er det ikke den samme Ezekia, som har bortskaffet hans Høje og hans Altere, og siger til Juda og Jerusalem: For eet eneste Alter skal I tilbede, og paa det skal I bringe Røgelsel.

13 Veed I ikke, hvad jeg og mine Fædre har gjort med alle Folk i Landene? mon Landenes Folks Guder formaaede at vriste deres Land af min Haand?

14 Hvem er der af alle disse Folkeguder, som mine Fædre har lyst i Band, som kunde vriste sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne vriste eder af min Haand!

15 Saa lader nu Ezekia ikke forføre eder og overtale eder paa denne Maade! troer ham ikke; thi ingen Gud over noget Folk og Rige har formaaet at vriste sit Folk af min Haand og af mine Fædres Haand, saa skal da eders Guder virkelig ikke vriste eder af min Haand.

16 Hans Tjenere talede endnu mere mod Gud Herren og hans Tjener Ezekia.

17 Han havde ogsaa skrevet Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og sagde i dem: Ligesom Folkeguderne i Landene ikke har vristet deres Folk af min Haand, saaledes skal Ezekias Gud ikke heller vriste sit Folk af min Haand.

18 Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Jerusalems Folk, som stod paa Muren, for at gjøre dem bange og forskrækkede, saa de kunde tage Staden;

19 og de talede om Jerusalems Gud som om Folkeguderne paa Jorden, der er Menneskehænders Gjerning. -

20 Men Kong Ezekia tog Profeten Jesaja, Amoz’ Søn, bad imod dette og raabte til Himlen. -

21 Saa sendte Herren en Engel, og han udslettede alle vældige Kæmper, Fyrster og Høvdinge i Assyriens Konges Lejr, saa han drog med Skamme tilbage til sit Land; og da han gik ind i sin Guds Hus, fældede de, som vare af hans eget Blod, ham der med Sværdet.

22 Saa frelste Herren Ezekia og Jerusalems Indbyggere af Assyriens Konge Sankeribs og alles Haand og vogtede dem rundt omkring;

23 og Mange bragte Herren Gaver til Jerusalem, og Judas Konge Ezekia Kostbarheder, saa at han siden stod højt i alle Hedningers Øine.

24 Paa denne Tid blev Ezekia dødssyg, men han bad til Herren, og han svarede ham og gav ham et Jærtegn;

25 men Ezekia betalede ikke denne Velgjerning mod ham; thi hans Hjærte hovmodede sig; og der kom en Fortørnelse over ham, over Juda og Jerusalem;

26 men Ezekia ydmygede sig, fordi hans Hjærte havde hovmodet sig, baade han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom Herrens Fortørnelse ikke over dem i Ezekias Dage.

27 Ezekia havde meget stor Rigdom og Anseelse; og han skaffede sig Skatte af Sølv, Guld, Ædelstene, vellugtende Urter, Skjolde og alle Slags Kostbarheder,

28 og Forraadshuse til hvad der kom ind af Korn, Most og Olie, Stalde til alt Slags Kvæg og Hjorder til Staldene.

29 Han byggede sig ogsaa Stæder og skaffede sig en Mængde Hjorder af smaat og stort kvæg, thi Gud gav ham overmaade meget Gods.

30 Ezekia shavde stoppet Vandløbet ved Øvre-Gihon og ledte det ned vesten for Davids Stad; og Ezekia havde Lykken med sig i al sin Gjerning;

31 men da der blev ham sendt Sendebud fra Fyrsterne i Babel for at spørge om det Jærtegn, som var skeet i Landet, forlod Gud ham, for at prøve ham og kjende alt, hvad der var i hans Hjærte. -

32 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Ezekia og hans Fromhed, det er jo beskrelvet i Profeten Jesajas, Amoz’ Søns, Syn og i Judas og Israels Kongebog. -

33 Ezekia laa hos sine Fædre, og de begravede ham ovenfor Davids Sønners Grave, og hele Juda og Jerusalems indbyggere gjorde Ære ad ham, da han var død. Hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

Anden Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36