Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 33de kapitel

Manasse regjerer ugudelig, men omvender sig. Amons ugudelige regjering.

Manasse, Konge i Juda

1 Manasse var 12 Aar gammel, da han blev Konge, og han regjerede 55 Aar i Jerusalem.

2 Han gjorde, hvad ondt var i Herrens Øine, efter de Hedningers stygge Gjerninger, som Herren havde Uddrevet for Israels Børn.

3 Han byggede igjen de Høje, som hans Fader Ezekia havde forstyrret, han rejste Altere for Ba-alerne, indrettede Offerlunde, tilbad hele Himlens Hær og dyrkede dem.

4 Han byggede ogsaa Altere i Herrens Hus, hvorom Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn blive evindelig.

5 Han byggede Altere for hele Himlens Hær i begge Forgaardene ved Herrens Hus;

6 han ofrede sine Sønner i Ilden i Hinnoms Søns Dal; han var en Dagvælger, spaaede af Slanger og øvede Trolddom; han ansatte Dødningemanere og Sandsigere, og han gjorde meget Ondt for Herrens Øjne til at fortørne ham med;

7 han satte et udskaaret Billede, som han havde gjort, i Guds Hus, hvorom Herren havde sagt til David og hans Søn Salomon: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig;

8 og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vandre fra Landet, som jeg har beskikket eders Fædre, naar de kun vare paa at gjøre alt, hvad jeg har befalet dem, efter hele Loven, Skikkene og Budene ved Mose.

9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem, saa de gjorde det værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børn. -

10 Herren talede til Manasse og hans Folk, men de agtede ikke derpaa.

11 Derfor lod Herren Assyriens Konges Krigshøvdinger drage mod dem; de fangede Manasse i et Tjørnekrat, bandt ham med to Kobberlænker og lod ham vandre til Babel.

12 Da han var i Nød, anraabte han Herren sin Gud og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud,

13 og da han bad til ham, bønhørte han ham, hørte hans Suk og førte ham igjen til Jerusalem til hans Rige, og Manasse erkjendte, at Herren er Gud. -

14 Sidenefter byggede han den ydre Mur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, til man kommer ved Fiskeporten, og han førte den om til Ofel, og byggede den meget høj, og lagde Krigshøvdinger i alle Judas faste Stæder.

15 Han skaffede alle de fremmede Guder bort og det Billede af Herrens Hus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og kastede dem udenfor Staden,

16 han oprejste igjen Herrens Alter og ofrede paa det Lov- og Takofre og bød Juda at tjene Herren, Israels Gud.

17 Men Folket ofrede endnu paa Højene, men dog til Herren, deres Gud. -

18 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Manasse, hans Bøn til Gud, og de Seeres Ord, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, det staaer jo i Israels Kongers Saga.

19 Men hans Bøn, hvorledes han blev bønhørt, al hans Synd og Forgribelse, de Steder, hvor han rejste Offerhøje, indrettede Offerlunde og satte Afgudsbilleder, førend han ydmygede sig, det er jo beskrevet i Seernes Saga. -

20 Manasse laa hos sine Fædre, og man begravede ham i hans Hus. Hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

Amon, Konge i Stads

21 Amon var 22 Aar gammel, da han blev Konge, og han regjerede 2 Aar i Jerusalem.

22 Han gjorde, hvad ondt var i Herrens Øjne, ligesom hans Fader Manasse havde gjort; til alle de Billeder, som hans Fader Manasse havde gjort, ofrede Amon og dyrkede dem;

23 men han ydmygede sig ikke for Herren saaledes, som hans Fader Manasse havde ydmyget sig; men denne Amon lagde Brøde til Brøde.

24 Hans Tjenere sammensvor sig mod ham og dræbte ham i hans Hus;

25 men Landets Folk sloge alle dem ihjel, som havde sammensvoret sig mod Kong Amon; og Landets Folk satte hans Søn Josia til Konge i hans Sted.