Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Josia konge i Juda

Det 34de kapitel

Josia indfører den sande Gudsdyrkelse.

1 Josia var 8 Aar gammel, da han blev Konge, og han regjerede 31 Aar i Jerusalem.

2 Han gjorde, hvad ret var i Herrens Øjne, vandrede sin Fader Davids Veje og veg hverken til Højre eller Venstre.

3 I sit ottende Regjeringsaar, da han endnu var ung, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte begyndte han at rense Juda og Jerusalem for Højene, Offerlundene, de skaarne og støbte Billeder.

4 De nedbrod Ba-alsalterne for hans Øine, og han afbrød de Solguder, som var ovenpaa dem; Offerlundene nedbrød han, de skaarne og støbte Billeder sønderbrød han, knuste dem smaat og strøede dem paa deres Grave, som havde ofret til dem;

5 og Præsternes Ben brændte han paa deres Altere; og han rensede Juda og Jerusalem;

6 ligesaa gjorde han i Manasses, Efraims og Simons Stæder lige til Naftali i deres ødelagte Byer trindt omkring;

7 Alterne og Offerlundene huggede han ned; de skaarne Billeder knuste han smaat, og alle Solguderne brød han af i hele Israels Land, og saa vendte han tilbage til Jerusalem.

8 Da han havde renset Landet og Huset, sendte han i sit attende Regjeringsaar Azaljas Søn Safan, Stadens Hovedsmand Magaseja og Historieskriveren Joa, Joakas' Søn, for at istandsætte Herrens, hans Guds, Hus.

9 De kom til Ypperstepræsten Hilkia og gav ham Pengene, som vare bragte til Guds Hus, hvilke Leviterne, der vare Dørvogtere, havde samlet af Manasse og Efraim og alle Tilbageblevne af Israel og af hele Juda og Benjamim, og vare komne tilbage med til Jerusalem;

10 de gav dem til Haandværkerne, som vare satte over Herrens Hus, og disse gav dem til de Haandværkere, som arbejdede paa Herrens Hus for at udbedre og istandsætte det;

11 de gav dem nemlig til Tømmerfolkenes og Bygningsmændene til at kjøbe hugne Sten og Tømmer til Sparrer og Bjelker i Bygningerne, som Judas Konger havde ladet forfalde. -

12 Mændene indførte trolig Arbejdet, og de, som vare satte over dem, vare Jahat og Obadja, Leviter af Merariderne; Zakarja og Mesullam as Kahatiderne til at være Formænd, og alle de Leviter, som forstod sig paa Strængeleg;

13 men over Lastdragerne og Formændene for alle Haandværksfolkene ved ethvert Arbejde vare Skrivere, Fogeder og Dørvogtere af Leviterne.

14 Da de tog Pengene ud, som vare bragte ind i Herrens Hus, fandt Præsten Hilkia Herrens Lovbog af Mose;

15 og Hilkia tog til Orde og sagde til Skriveren Safan : Lovens Bog har jeg fundet i Herrens Hus! og Hilkia gav Safan Bogen.

16 Safan bragte Bogen til Kongen, og han gav ogsaa Kongen Underretning og sagde:· Alt, hvad der var overdraget dine Tjenere, have de gjort;

17 de samlede Pengene, som fandtes i Herrens Hus, og gav dem til Tilsynsmændene og Haandværkerne;

18 og Skriveren Safan fortalte Kongen og sagde: Præ sten Hilkia gav mig en Bog; og Safan læste den for Kongen. -

19 Da Kongen hørte Lovens Ord, sønderrev han sine Klæder;

20 og Kongen bød Hilkia, Safans Søn Akikam, Mikas Søn Abdon, Skriveren Safan og Kongens Tjener Asaja og sagde:

21 Gaaer, adspørger Herren for mig og for dem, som ere blevne tilbage i Israel og Juda, om denne Bogs Ord, som er funden; thi det er en stor Herrens Vrede, som er udøst over os, fordi vore Fædre ikke har holdt Herrens Ord, saa de gjorde efter alt, hvad der er skrevet i denne Bog.

22 Saa gik Hilkia og de, som, Kongen havde sendt, til Profetinden Hulda, som var gift med Sallum, en Søn af Tokhat, Kasras Søn, som havde Opsyn med Klædekamret, og hun boede i det andet Kvarter i Jerusalem, og de talede med hende derom.

23 Hun sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til, mig:

24 Saa siger Herren: Se, jeg fører en Ulykke over dette Sted og alle dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i Bogen, som man læste for Judas Konge;

25 fordi de forlod mig og bragte Røgelse til andre Guder, til at fortørne mig med alle deres Hænders Gjerninger, er min Vrede udghdt mod dette Sted, og den vil ikke slukkes.

26 Men til Judas Konge, som sendte eder, for at adspørge Herren, skal I sige saaledes: Saa siger Herren Israels Gud: Angaaende de Ord, som du har hørt,

27 da, fordi dit Hjærte blev blødt, og du hdmygede dig for Guds Ansigt, da du hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, ja ydmygede dig for mit Ansigt, sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, har jeg ogsaa hørt det, siger Herren;

28 se, jeg vil samle dig til dine Fædre, du skal gaa i din Grav med Fred, og dine Øjne skal ikke se al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted og dets Indbhggere! Dette Svar bragte de Kongen.

29 Derpaa sendte Kongen Bud og samlede alle Ældste i Juda og Jerusalem;

30 og Kongen gik op i Herrens Hus tilligemed alle Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere, Præsterne og Leviterne og hele Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene af Pagtens Bog, som var fundet i Herrens Hus.

31 Kongen stod paa sin Plads, og han sluttede Pagten for Herrens Aasyn om at vandre efter Herren, holde hans Bud, Love og Skikke af ganske Hjærte og ganske Sjæl, til at holde Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog;

32 og han lod alle, som fandtes i Jerusalem og Benjamin, træde ind i Pagten; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt;

33 0g Josia afskafsede alle afskyelige Skikke i alle de Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt alle dem, som fandtes i Israel, til at tjene Herren, deres Gud; og, saalænge han levede, veg de ikke fra Herren, deres Fædres Gud.

Anden Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36