Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 36de kapitel

Joakas, Jojakim, Jojakin og Zedekia, Hunger i Juda. Det bavyloniske Fangenskab. Kyros.

Joakas, Konge i Juda.

1 Landets Folk tog Josias Søn Joakas og satte ham til Konge i hans Faders Sted i Jerusalem.

2 Joakas var 23 Aar gammel, da han blev Konge, og regjerede 3 Maaneder i Jerusalem;

3 thi Kongen i Ægypten afsatte ham i Jerusalem og brandskattede Landet paa 100 Centner Sølv og et Centner Guld;

4 og Kongen i Ægypten satte hans Broder Eljalim til Konge over Juda og Jerusalem, og forandrede hans Navn til Jojakim, men hans Broder Joakas havde Neko taget og førte ham til Ægypten.

Jojakim, Konge i Juda.

5 Jojakim var 25 Aar gammel, da han blev Konge; han regjerede Aar i Jerusalem og gjorde, hvad ondt var i Herrens, hans Guds, Øine.

6 Babels Konge Nebukadnezar drog imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel;

7 af Herrens Huses Kar førte Nebukadnezar nogle til Babel og opstillede dem i sit Tempel i Babel.

8 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Jojakim og hans stygge Gjerninger, han øvede, og som fandtes hos ham, det er jo beskrevet i Israels og Judas Kongebog. Hans Søn Jojakin blev Konge efter ham. Jojakim Konge i Juda.

9 Jojakin var 8 Aar gammel, da han blev Konge, han regjerede 3 Maaneder og 10 Dage i Jerusalem, og gjorde, hvad ondt var for Herrens Øjne.

10 Da Aaret var omme, sendte Kong Nebukadnezar Bud og lod ham føre til Babel tilligemed kostbare Kar af Herrens Hus, og han satte hans Broder Zedekia til Konge over Juda og Jerusalem.

Zedekia, Konge i Juda.

11 Zedekia var 21 Aar gammel, da han blev Konge og regjerede 11 Aar i Jerusalem.

12 Han gjorde, hvad ondt var i Herrens, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremja, som talede af Guds Mund;

13 han gjorde Oprør mod Kong Nebukadnezar, som havde taget ham i Ed ved Gud; han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjærte, saa han ikke omvendte sig til Herren, Israels Gud;

14 ogsaa alle Fyrster blandt Præster og Folket handlede saare troløst efter alle Hedningernes stygge Gjerninger, og de besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem;

15 og Herren, deres. Fædres Gud, sendte dem trolig og idelig sine Sendebud; thi han skaanede sit Folk og sin Bolig;

16 men de spottede Guds Sendebud, foragtede hans Ord og drev Gjæk med hans Profeter, indtil Herrens Vrede mod hans Folk voxede, saa der var ingen Redning.

17 Han lod Kaldærnes Konge drage mod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Hus, han sparede hverken Ungersvende eller Piger, Gamle eller Udlevede; alle gav han dem i hans Haand;

18 og alle Guds Huses Kar, baade store og smaa, Skattene i Herrens Hus, Kongens og hans Høvdingers Skatte, førte han altsammen til Babel;

19 Guds Hus brændte de af, Jerusalems Mur brøde de ned, alle dens Paladser stak de Ild paa, saa alle dens Kostbarheder bleve ødelagte,

20 og dem, som Sværdet havde levnet, bortførte han til Babel, og- de bleve Trælle hos ham og hans Sønner, indtil Persernes Rige fik Magten;

21 saa at Herrens Ord ved Jeremja blev opfyldt, indtil Landet havde betalt sine Hvileaar; det hvilede under hele Ødelæggelsen i fulde 70 Aar.

Kyroø, Konge i Persien.

22 I Perserkongen Kyros første Aar, opvakte Herren for at fuldkomme sit Ord ved Jeremja Perserkongen Kyros Aand, saa han lod bekjendtgjøre over hele sit Rige, endog skriftlig, og sige:

23 Saa siger Kyros, Persernes Konge: Herren, Himlens Gud, har givet mig alle Riger i Landet, og han har befalet mig at bygge ham et Hus i Jerusalem, som er i Juda; hvem der nu er blandt eder af hele hans Folk, med ham være Herren, hans Gud, og han drage derop!