Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 5de kapitel

Templets indvielse.

1 Saa var da alt, hvad Salomon havde gjort til Herrens hus, færdigt, og Salomon bragte, hvad hans fader David havde helliget; baade sølvet og guldet og alle redskaber nedlagde han blandt skattene i Guds hus.

2 Derpaa samlede Salomon i Jerusalem Israels ældste, alle stamfyrsterne og de fornemste fædre blandt Israels børn, for at bringe Herrens pagts ark op fra Davids stad, det er Zion;

3 og de samledes hver mand af Israel hos kongen paa festen, det er i den syvende maaned.

4 Alle Israels ældste kom, og Leviterne bare arken;

5 og de bragte arken op og forsamlingsteltet og alle de hellige kar, som var i teltet; præsterne og Leviterne bare dem op;

6 men kong Salomon og hele Israels menighed,som var forsamlet hos ham foran arken, ofrede smaat og stort kvæg, som ikke kunde tælles eller lægges sammen for mængde.

7 Præsterne bragte Herrens pagts ark til dens plads i koret, det er det allerhelligste, under tordenenglenes vinger;

8 og tordenenglene udbredte vingerne over arkens plads og de dækkede arken og dens bærestænger foroven;

9 og de drog stængerne saa langt ud, at knapperne af arkens bærestænger kunde sees foran koret, men udenfor naaede de ikke. Der var den indtil denne dag.

10 Der var ingen ting i arken uden de to tavler, som Mose havde lagt deri ved Horeb, da Herren sluttede pagt med Israels børn efter deres udgang fra Ægypten.

11 Da præsterne gik ud af helligdommen - alle præster, som fandtes der, havde nemlig helliget sig, og der var ingen, som holdt sig efte skifterne -

12 og Leviterne, sangerne, alle tilsammen, baade Asaf, Heman og Jedutun med deres sønner og brødre stode, iførte deres bomuldsklæder, med bækkener, lyrer og harper, østen for alteret, og 120 præster, som blæste i lurene, stode hos den,

13 da var det, som de, der blæste lurene, og de, som sang, lod sig høre enstemmig til at love og takke Herren; og da de hævede tonen paa lurene, med bækkenerne og al slags sangværk og med at love Herren, fordi han er god og hans miskundhed evindelig, da fyldtes Herrens hus inden i med en sky,

14 og præsterne kunde ikke staa og gjøre tjenesten for skyen, thi Herrens herlighed fyldte Guds hus.