Bibelen

II. De tolv historiske bøger
8. Første Krønike-bog

Det 6de kapitel

Fortsættelse. Salomons indvielsesbøn.

1 Derpaa sagde Salomon: Herren har sagt, han vilde bo i det dunkle;

2 og jeg har bygget dig et boligs-hus, et fast hus, for at du skulde bo der evindelig!

3 Derpaa vendte kongen sig om, og velsignede hele Israels forsamling; og hele Israels forsamling stod op;

4 og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som med sin mund talede til min fader David og opfyldte det med sine hænder, da han sagde:

5 Fra den dag, jeg udførte mit folk fra Ægyptens land, har jeg ikke udvalgt en stad af alle Israels stammer til at man skulde bygge et hus, for at mit navn kunde være der, og jeg har ikke udvalgt en mand til at være fyrste over mit folk, Israel;

6 men jeg udvalgte Jerusalem, for at mit navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit folk Israel.

7 Og det laa min fader David paa hjærte at bygge et hus for Herrens, Israels Guds, navn;

8 men Herren sagde til min fader David: At det laa dig paa hjærte, at bygge mit navn et hus, det var godt gjort af dig, at det laa dig paa hjærte;

9 dog skal du ikke bygge huset, men din søn, som udgaaer af dine lænder, han skal bygge huset for mit navn.

10 Og Herren stadfæstede sit Ord, som han havde talet; jeg staaer i min fader Davids sted og sidder paa Israels trone, ligesom Herren har sagt, og jeg byggede huset for Herrens, Israels Guds, navn;

11 og der satte jeg arken, hvori Herrens pagt er, hvilken han oprettede med Israels børn. -

12 Han stod foran Herrens alter ligemod hele Israels forsamling og udbredte sine hænder.

13 Salomon havde gjort et kobberkar og sat det midt i gaarden; det var 5 alen langt, 5 alen bredt og 3 alen højt; ved det stod han, faldt paa sine knæ for hele Israels forsamling, udbredte sine hænder mod himlen

14 og sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i himlen og paa jorden, som bevarer pagten og kjærligheden mod dine tjenere, som vandre for dit ansigt af deres ganske hjærte,

15 du, som har holdt din tjener, min fader David, hvad du har tilsagt ham; du talede med din mund, og du opfyldte det med din haand, som det gaaer idag;

16 og nu Herre Israels Gud, hold din tjener, min fader David, hvad du har tilsagt ham, da du sagde: Du skal ikke fattes en mand for dit ansigt, som sidder paa Israels trone, kun at dine sønner ville vare paa deres vej, saa de vandre i din lov, som du har vandret for mit ansigt!

17 og nu Herre, Israels Gud! lad dit Ord blive sandt, som du talede til din tjener David!

18 Thi skulde Gud virkelig bo hos mennesket paa jorden! se, himlene og himlenes himle rumme dig ikke, hvorledes skulde da dette hus, som jeg har bygget, gjøre det!

19 men vend dit aasyn til din tjeners bøn og til hans suk, o Herre, min Gud, saa at du hører det raab og den bøn, som din tjener beder for dit ansigt,

20 at dine øjne maa være aabne over dette hus baade dag og nat, over det sted, hvorom du haver sagt, at du vilde sætte dit navn der for at høre den bøn, som din tjener beder paa dette sted.

21 Saa hør nu din tjeners og dit folk Israels suk, som de ville bede paa dette sted; hør du fra din boligs sted, fra himlen, hør du, og forlad du synder!

22 Naar en mand synder mod sin næste, og man lægger ham en ed for til at sværge, og denne ed kommer for dit alter i dette hus,

23 da høre du den fra himlen, saa gjøre du derefter og dømme dine tjenere, saa du betaler den ugudelige og lægger hans vej paa hans hoved, og erklærer den retfærdige retfærdig og giver ham efter hans retfærdighed. -

24 Dersom dit folk Israel bliver slagen af fjenden, fordi de have syndet imod dig, og de omvende sig, bekjende dit navn, bede og sukke for dit ansigt i dette hus,

25 da høre du fra himlen og forlade dit folk Israels synd og føre dem tilbage til det land, som du har givet dem og deres fædre. -

26 Naar himlen lukker sig, og det bliver ingen regn, fordi de har syndet imod dig, og de bede paa dette sted, bekjende dit navn og omvende sig fra deres synd, fordi du ydmyger dem,

27 da høre du i himlen, og forlade dine tjeneres og dit folk Israels synd; thi du vilde vise dem den gode vej, som de skulde vandre paa, og du give regn over dit land, som du gav dit folk i arv! -

28 Naar der bliver hungersnød i landet; naar der kommer pest, brand i kornet, rust, græshopper, høskæpper, nar fjenderne trænge hans porte i landet, under al plage og al sygdom,

29 naar da noget menneske eller nogen af dit folk Israel, som føler sin plage og smerte, beder og sukker og udbreder sine hænder mod dette hus,

30 så høre du fra himlen, din boligs sted, og forlade dem, og give hver efter alle hans veje, du som kjender hans hjærte, thi du alene kjende menneskens børns hjærte;

31 for at de maa frygte dig, saa de vandre dine veje alle de dagre, de leve i landet, som du har givet vore fædre. -

32 Ja ogsaa den fremmede, som ikke er af dit folk Israel, naar han kommer fra et fjernt land for dit store navns,din stærke haands og din udstrakte arms skyld, og de komme og bede ved dette hus;

33 saa høre du fra himlen, din boligs sted, og gjøre efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle jordens folk maa kjende dit navn og frygte dig, ligesom dit folk Israel, og vide at det hus, som jeg har bygget, er kaldet ved dit navn. -

34 Naar dit folk drager i krig mod sine fjender paa den vej du sender dem, og de bede til dig mod denne stad, som du har udvalgt, og det hus, som jeg har bygget for dit navn,

35 da høre du fra himlen deres bøn og deres suk, og du skaffe dem ret! -

36 Naar de synde mod dig - og der er intet menneske, som ikke synder - og du bliver vred paa dem og overgiver dem til deres fjender, og deres overvindere bortføre dem til et land, fjern eller nær,

37 og de tage sig det til hjærte i det land, hvorhen de ere førte som fanger, omvende sig, sukke til dig i deres fængsels land og sige: Vi have syndet, vi have handlet ilde og været ugudelige,

38 og de omvende sig til dig af deres ganske hjærte og deres ganske sjæl i deres fængsels land, som de holde dem fangne i, og de bede mod deres land, som de har givet deres fædre, staden, som du udvalgte, og huset, som jeg har bygget for dit navn,

39 saa høre du fra himlen, din boligs sted, deres bøn og deres suk, og du skaffe dem ret og tilgive dit folk, hvad de har syndet imod dig! -

40 Og nu min Gud! dine øjne være da aabne og dine øren opladte for hver en bøn fra dette sted!

41 Saa rejs dig nu, Herre Gud, til din rolighed, du og din krafts ark! lad dine præster, o Herre Gud, blive iførte frelse, og dine elskede glæde sig i hvad godt er!

42 Herre Gud! bortstød ikke din salvede! kom din kjærlighed ihu mod din tjener David!

Anden Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22