Bibelen

II. De tolv historiske bøger
9. Anden Krønike-bog

Det 9de kapitel

Dronningen af Saba. Salomons herlighed. Han døer.

1 Dronningen af Saba havde hørt rygtet om Salomon, og for at prøve ham med mørke taler kom hun til Jerusalem med en meget stor skare af kameler, som bare en mængde vellugtende urter og guld samt ædelstene, og hun kom til Salomon og talede med ham om alt, hvad hun havde foresat sig;

2 men Salomon forklarede hende det altsammen; der blev ikke et ord skjult for ham, som han ikke forklarede hende.

3 Da dronningen af Saba saae Salomons visdom, huset han havde bygget,

4 retterne ved hans bord, boligen for hans tjenere, hvorledes hans tjenere stod, hvorledes de vare klædte, hans mundskjænke, og hvorledes de vare klædte, og opgangen, hvorpaa han gik til Herrens hus, da var hun ude af sig selv;

5 og hun sagde til kongen: Det var et sandt ord, som jeg hørte i mit land om dine ting og din visdom;

6 jeg troede ikke de ord, inden jeg kom og saae med mine egne øjne; man har ikke sagt mig det halve om din store visdom; du har mer, end rygtet gaaer, som jeg har hørt;

7 salige er dine mænd, salige disse dine tjenere, som altid staa for dit ansigt og høre din visdom.

8 Lovet være Herren din Gud, han har velbehag til dig, saa han satte dig paa sin trone som konge for Herren din Gud; fordi din Gud elsker Israel, saa han vil befæste ham evindelig, satte han dig til konge over dem for at gjøre ret og retfærdighed!

9 Hun gav kongen 12+ centner guld, vellugtende urter i stor mængde og ædelstene, og der var ikke mage til saadanne vellugtende urter, som dronningen af Saba havde givet kong Salomon. -

10 Men Hurams og Salomons tjenere, som havde bragt guld fra Ofir, havde ogsaa bragt sandeltræ og ædelstene.

11 Af sandeltræet gjorde kongen trapper til Herrens hus og til kongens hus, og harper og lyrer til sangerne; tilforn havde man ikke seet mage til dem i Juda land.

12 Kong Salomon gav dronningen af Saba alt, hvad han havde lyst til, som hun begjærede, dog ikke af de sager, hun havde bragt kongen; og hun vendte tilbage og drog til sit land med sine tjenere.

13 Vægten paa det guld, der kom til Salomon i eet aar, var 666 centner guld;

14 foruden hvad der kom ind fra tolderne, og hvad kjøbmændene bragte, og alle kongerne i Arabien og lensmænd i landet bragte kong Salomon i guld og sølv.

15 Kong Salomon gjorde 200 skjolde af drevet guld; 600 sekler guld lod han gaa paa hvert skjold;

16 og 300 smaaskjolde af drevet guld; 200 sekler guld hlod han gaa paa hvert smaaskjold; og kongen opstillede dem i Libanons skovhus.

17 Kongen gjorde ogsaa en stor filsbenstrone og den beslog han med purt guld;

18 der var sex trin op til tronen, - fodskamlen var af guld, - og de vare fastgjorte til troenen; den havde armlæner paa begge sider af sædet, og der stod to løver ved armlænerne;

19 og der stod 12 løver der paa de 6 trin paa hver side. Saadant er ikke gjort i noget rige.

20 Alle kong Salomons drikkekar vare af guld; alle karrene i Libanons skovhus var af massivt guld; sølvet regnedes for ingen ting i kong Salomons dage;

21 thi kongen havde svære kjøbmandsskibe, som gik med Hurams tjenere; een gang hvert tredje aar kom kjøbmandsskibene hjem ladede med guld, sølv, filsben, abekatte og paafugle.

22 Kong Salomon var mægtigere end alle jordens konger i rigdom og visdom:

23 og alle konger i landet søgte Salomons aasyn, for at høre hans visdom, som Gud havde givet hans hjærte;

24 og de bragte hver sin gave: kar af sølv, kar af guld, klæder, vaaben, vellugtende urter, heste og mulæsler, hvert aars afgift i sit aar.

25 Kong Salomon havde 4000 stalde til heste og vogne og 12.000 ryttere, og han lod dem ligge i vognstæderne og hos kongen i Jerusalem;

26 og han herskede over alle konger fra floden til Filisternes land og Ægyptens grændse;

27 og kongen gjorde sølvet saa almindeligt i Jerusalem som stenene, og cedertræet som morbærtræerne i lavlandet.

28 Man udførte heste fra Ægypten og alle lande til Salomon.

29 Hvad der iøvrigt var at fortælle om Salomon, hans første som hans sidste gjerninger, det er jo beskrevet i profeten Natans sagabog, i Siloniten Akias profeti og i seeren Jeddis syner mod Nebats søn Jeroboam.

30 Salomon regjerede 40 aar i Jerusalem over hele Israel;

31 og Salomon laa hos sine fædre, og man begravede ham i hans fader Davids stad, men hans søn Roboam blev konge i hans sted.

Anden Krønikebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27