Bibelen

II. De tolv historiske bøger
11. Nehemja

Det 2det kapitel

Nehemja faaer Fuldmagt til at befæste Jerusalem.

1 I Maaneden Nisan i Kong Artasastas tyvende Aar, stod Vinen for ham, jeg tog Vinen og rakte Kongen den, og jeg har aldrig staaet utilfreds for hans Ansigt.

2 Men Kongen sagde til mig: Hvorfor seer du saa ilde ud? du er dog vel ikke syg? det er ikke det, men du er tung om Hjertet. Da frygtede jeg saare,

3 og sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke se ilde ud, da den Stad, hvori mine Fædres Gravsteder er, ligger øde, og Ilden har fortæret dens Porte!

4 Men Kongen sagde til mig: Hvad søger du da om? Jeg bad til Gud i Himlen,

5 og sagde til Kongen: Dersom det maatte behage Kongen, og dersom din Tjener er i Naade hos dig: at du da sender mig til Juda til mine Fædres Gravsteders By, at jeg maa opbygge den.

6 Da sagde Kongen og Dronningen, som sad hos ham, til mig: Hvorlænge vil din Rejse vare, og naar vil du komme igjen? Det behagede Kongen, og han sendte mig, og jeg satte ham en bestemt Tid;

7 og jeg sagde til Kongen: Dersom det maatte behage Kongen, lad dem da give mig Breve med til Landshøvdingerne hinsides Floden, at de skal føre mig igjennem, indtil jeg kommer til Juda;

8 og Brev til Asas, som vogter Kongens Lysthave, at han giver mig Træ til Portbjælker til Husets Borg og Stadsmuren, og det Hus, jeg tager ind i. Og Kongen gav mig det efter min Guds gode Haand over mig. -

9 Saa kom jeg til Landshøvdingerne hinsides Floden, gav dem Kongens Breve, og Kongen sendte Krigshøvdinger og Ryttere med mig.

10 Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Lensmand Tobia hørte det, var det dem saare meget imod, at her var kommet en Mand for at søge Israels Børns Bedste.

11 Da jeg var kommen til Jerusalem og havde været der i 3 Dage,

12 rejste jeg mig om Natten tilligemed nogle faa Mænd, og jeg sagde ingen, hvad Gud havde givet mit Hjærte at gjøre mod Jerusalem, og jeg havde ikke noget Lastdyr med mig, uden det jeg red paa.

13 Jeg tog da ud af Dalporten om Natten, mod Slangekilden til Møddingporten, og jeg maalte Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som Ilden havde fortæret;

14 og jeg drog over Kildeporten og Kongedammen, og der var ikke Plads til at Dyret kunde bære mig;

15 og jeg drog op i Dalen om Natten, maalte Muren, vendte tilbage og gik ind ad Dalporten og kom hjem.

16 Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaet hen og hvad jeg tog mig for, og jeg havde hidtil ikke ladet Jøderne, Præsterne, Adelsmændene, Forstanderne og de øvrige, som arbejdede paa Værket, vide det.

17 Men nu sagde jeg til dem: I se den Ulykke, vi ere i: at Jerusalem ligger øde, dens Porte ere afbrændte; velan, lad os nu bygge Jerusalems Mur, at vi ikke længer skal være til Spot!

18 og jeg fortalte dem min Guds gode Førelse med mig, og Kongens Ord, som han havde talet til mig; og de sagde: Lad os rejse os og bygge; og de fattede Mod til den gode Gjerning.

19 Men da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Lensmand Tobia og Araberen Gesem hørte det, spottede de os og foragtede os, og sagde: Hvad er det, I tage eder for, vil I gjøre Opstand mod Kongen?

20 Men jeg svarede og sagde dem: Himlens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere vil rejse os og bygge; men I har hverken Del eller Ret eller Mindefest i Jerusalem.

Nehemja
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13