Bibelen

II. De tolv historiske bøger
11. Nehemja

Det 5te kapitel

De Fattiges klager· Nehemjas Uegennyttighed.

1 Men der rejste sig et stort Skrig af Folket og deres Hustruer mod deres Brødre Jøderne,

2 og der var nogle som sagde: Vore Sønner og Døtre og vi ere mange, og vi har maattet optage Korn, for at vi kunne spise og leve;

3 og andre sagde: Vore Jorder, vore Vingaarde og vore Huse har vi sat i Pant og taget Korn i denne Hungersnød;

4 og andre sagde: Vi have laant Penge til at betale de kongelige Skatter af vore Jorder og Vingaarde;

5 og nu er dog vore Legemer ligesaa gode som vore Brødres, og vore Børn ligesaa gode som deres Børn, men se, vi maa lade vore Sønner og Døtre gjøre til Trælle, nogle af vore Døtre ere undertvungne og ere ikke i vor Magt, og vore Jorder og Vingaarde ere blevne andres.

6 Da jeg hørte deres Raab og disse Ord, blev jeg meget vred;

7 jeg overvejede Sagen i mit Hjerte, jeg skjændte paa Adelsmændene og Forstanderne og sagde til dem: Vil I tage Aager, den ene af den anden? og jeg satte en stor Forsamling imod dem;

8 og jeg sagde til dem: Vi har løskjøbt vore Brødre, Jøderne, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I ville ogsaa sælge eders Brødre, og de skulde vel sælges til os? Men de tav stille og havde intet at svare,

9 og jeg sagde: Det er ikke godt, hvad I gjøre; skulde I ikke vandre i Guds Frygt for Hedningerne, vore Fjenders, Forsmædelses Skyld?

10 og tager jeg, mine Brødre og mine Tjenere Penge og Korn i Rente af dem? lad os dog eftergive denne Skyld;

11 og giver dem dog paa denne Dag deres Jorder og Vingaarde, deres Olivenhaver og Huse tilbage, den Hundrededel, I har taget af dem af Penge, Korn, Most og Olie.

12 De sagde da: Vi vil give det tilbage og ikke søge dem; vi vil gjøre, ligesom du har sagt. Saa kaldte jeg Præsterne og lod dem sværge paa, at de vilde gjøre saaledes;

13 jeg rystede ogsaa Fligen as min Kjortel ud og sagde: Saaledes ryste Gud hver Mand, som ikke vil lade dette Ord staa ved Magt, ud fra sit Hus og sit Arbejde, og han blive ligesaa bar og udtømt! Hele Forsamlingen sagde Amen, de lovede Herren og Folket gjorde efter dette Ord.

14 Ogsaa fra denne Dag, Kongen havde i sat mig til at være Landshøvding i Juda Land, det er fra Kong Artasastas tyvende til hans to og tredivte Aar, i 12 Aar, nød jeg og mine brødre ikke, hvad der var tillagt Landshøvdingen;

15 men de forrige Landshøvdinger foran mig havde besværet Folket, havde taget Brød og Vin af dem og dernæst 40 Sekler Sølv, og deres Tjenere havde hersket over Folket, men jeg havde ikke gjort saaledes, fordi jeg frygtede Gud;

16 jeg tog ogsaa fat paa Arbejdet paa denne Mur; vi kjøbte ingen Jorder, og alle mine Tjenere vare der samlede ved Arbejdet;

17 af Jøderne og Forstanderne spiste 150 Mand tilligemed dem, der kom til os fra Hedningerne rundt omkring os, ved mit Bord;

18 og til een Dag blev der anrettet en Oxe, sex udsøgte Faar og Fugle og mellem hver 10 Dage en mængde af al Slags Vin, og med alt dette krævede jeg ikke, hvad der var tillagt Landshøvdingen; thi Tjenesten laa svært paa dette Folk.

19 Min Gud! kom ihu, mig til Bedste, alt, hvad jeg har gjort mod dette Folk.

Nehemja
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13