Bibelen
III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog
Det 14de kapitel
Fortsættelse. Job beklager det menneskelige Livs Korthed og sin egen Elendighed
1 Mennesket, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro;
2 som Blomsten skyder han op, visner, han flygter som Skyggen og bestaaer ikke ;
3 dog oplader du dine Øjne mod en Saadan og fører mig for Retten med dig!
4 Hvo vil gjøre en Ren af en Uren, ikke en Eneste.
5 Ere hans Dage bestemte, Tallet paa hans Maaneder fastsat hos dig, og du har sat ham Maalet, han ikke kan overstride,
6 da lad af fra ham, at han kan hvile, indtil han som Daglønner længes efter sin Dag.
7 Thi Træet har Haab, naar det afhugges, at det kan skyde igjen, og dets Spire forgaaer ikke;
8 ældes dets Rod i Jorden, og hendøer dets Stub i Støvet,
9 saa grønnes det dog igjen ved Vandets Duft og skyder Grene, som det var plantet;
10 men Manden døer, han ligger kraftløs, Mennesket opgiver Aanden, hvor er han da?
11 Vandet udrinder af Søen, Floden løber ud og bliver tør,
12 saaledes ligger Mandem han rejser sig ikke; indtil Himlene ej ere mere, vaagne de ikke og vækkes ej af deres Søvn. -
13 Gid du vilde gjemme mig i Underverdenen, skjule mig, til din Vrede vender bort, sætte mig en fast Tid og saa skamme mig ihu!
14 Naar Manden døer, lever han da op igjen? Da vilde jeg vente alle mine Stridsdage, til min Forvandling kom;
15 da skulde du kalde og jeg svare dig, og du skulde løftes ved dine Hænders Gjerning,
16 men nu tæller du mine Skridt, du bevarer mig ikke for min Synds Skyld.
17 Mine Overtrædelser ere forseglede i et Knippe, og du syer over min Brøde
18 I Sandhed! et Bjerg styrter og forgaaer, en Klippe oprykkes fra sit Sted,
19 Vand udhuler Stene, dets Strømme bortskylle Jordens Støv, og du gjør Menneskets Haab til intet,
20 du overvælder ham for stedse, saa han forgaaer; du forvender hans Aasyn og skikker ham bort!
21 hans Børn komme til Ære, han veed det ikke; de foragtes, og han mærker det ikke;
22 men i hans Kjøds Dage føler han Smerte, og hans Sjæl sørger over ham.
|