Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Det 17de kapitel

Fortsættelse. Job afviser sine venners Trøst

1 Min Aand er svag, mine Dage ere udslukte, Graven er for mig.

2 Kun Spottere ere om mig, ved deres Bitterhed dvæler mit Øie

3 Kjære! stil mig Borgen hos dig! hvo er der ellers, som giver mig Haandslag!

4 thi for disses Hjærte har du skjult Forstanden, derfor vil du ikke ophøje dem.

5 Hvo, som forraader sine Venner, hans Børns Øjne skulle forsmægte.

6 Dog har man fremstillet mig til et Ordsprog blandt Folk, og jeg bliver aabenlyst til Spot.

7 Derfor er mit Øje mørkt af Sorg, og mine Lemmer ere alle som en Skygge;

8 herover den Retskafne forfærdes, den Uskyldige rejse sig mod Hykleren!

9 Dog den Retfærdige bliver fast ved sin Vej; den, som har rene Hænder, skal vinde i Styrke. -

10 Men I kommer alle igjen ; og jeg finder ikke en Vis iblandt eder.

11 Mine Dage ere forbigangne, mine Tanker, som ejede mit Hjerne, ere oprykkede.

12 De gjøre Nat til Dag og Lyset Mørket næst;

13 om jeg end venter, er Underverden mit Hus; i Mørket reder jeg mit Leje;

l4 Graven kalder jeg min Fader, Forraadnelsen min Moder og Søster.

15 Hvor er da mit Haab? hvem øjner mit Haab?

16 I Underverdens Ensomhed stiger det ned, naar vi tilhobe skal hvile i Støvet.