Bibelen
III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog
Det 19de kapitel
Job klager over sine venner og.sine Lidelser; han trøster sig ved sin Forløser.
1 Saa tog Job Ordet og svarede:
2 Hvorlænge ville I trætte min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 ti Gange har I nu haanet mig; I skamme eder ikke, I behandle mig haardt.
4 Foer jeg virkelig vild, da blive Vildfarelsen hos mig,
5 men naar I virkelig vil ophøje eder over mig, da skulle I overbevise mig om min Skam;
6 vider dog, at Gud har nedtrykt mig og omringet mig med sit Garn;
7 se, jeg raaber over Vold, jeg faaer intet Svar; jeg skriger og faaer ingen Ret. -
8 Han omgjærdede min Vej, saa jeg ikke kunde komme over, og Han lagde Mørke paa mine Stier;
9 Han afklædte mig min Ære og tog Kronen fra mit Hoved;
l0 Han nedbrød mig fra alle Sider, saa jeg forgaaer; Han oprykkede mit Haab som et Træ;
l1 Han antændte sin Vredes Jld imod mig og agtede mig som sin Fjende;
12 Hans Herre kom samlede og banede deres Vej over mig, de lejrede sig trindt om mit Telt;
13 mine Brødre fjernede Han fra mig, og mine Bekjendte bleve og fremmede for mig;
14 mine Slægtninge forlode mig, mine Kyndinger glemte mig;
15 Gjæsterne i mit Hus og mine Tjenestepiger agtede mig som Fremmed ; ubekjendt var jeg bleven i deres Øjne;
16 jeg kalder ad min Tjener, han svarer mig ikke; med bønlige Ord maa jeg bede ham;
17 min Aande er modbydelig for min Hustru, og jeg skulde være en Gru for mit Livs Børn;
18 selv Børn foragte mig; jeg rejser mig, og de tale imod mig;
19 alle mine Fortrolige afsky mig; de, jeg elskede, vende sig imod mig;
20 mine Ben hænge ved Hud og Kjød, og jeg er næppe sluppen med Hud ved mine Tænder.
21 Forbarmer eder, forbarmer eder over mig, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig!
22 hvorfor forfølge I mig ligesom Gud og ere umættelige ved mit Kjød? -
23 Gid dog mine Ord kunde blive opskrevne, gid de kunde præntes i Bog,
24 gid de kunde hugges med Jernstil og Blystift i Klippen til evig Tid!
25 Jeg veed, at min Forløser lever, og han skal tilsidst staa paa Støvet,
26 og naar min Hud er fortæret, skal jeg dog beskue Gud af mit Kjød;
27 ja Ham skal jeg selv beskue med mine egne, ikke med en Fremmeds Øjne, skal jeg se Ham ; mine Nyrer ere fortærede i mit Liv.
28 Visselig maa I sige: Hvorfor forfølge vi ham? og hvorfor findes Roden til Trætten hos mig?
29 Frygter Sværdet! thi eders Heftighed er en Brøde, Sværdet værd! saa vider da, at der er Dom i vente.
|