Bibelen
III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog
Det 29de kapitel
Job skildrer sin forrige Lykke.
1 Job tog atter til sit Billedsprog og sagde:
2 Gid jeg var som i de svundne Maaneder, i de Guds Dage, Han bevarede mig;
3 da Hans Lampe skinnede over mit Hoved, og jeg vandrede gjennem Mørket ved Hans Lys;
4 da jeg var i min Ungdoms Dage; da Guds skjulte Forsorg var over mit Telt;
5 da den Almægtigste endnu var hos mig, og mine Tjenere trindt om mig:
6 da jeg tvættede mine Fjed i Mælk, og Klippen udgod Oliebække ved min Side;
7 da jeg gik ud til Stadens Ting og rejste mig Sæde paa Torvet.
8 Drengene saae mig og skjulte sig; Oldinger rejste sig og bleve staaende;
9 Høvdinger standsede. deres Tale og lagde Fingeren paa Munden;
10 Fyrsters Røst dulgte sig; deres Tunge klæbede ved Ganen;
11 Øret hørte og prisede mig, Øjet saae og lovede mig.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som klagede, den Faderløse, som var uden Hjælper;
13 den Fortabtes Velsignelse kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjærte;
l4 jeg iførte mig Retfærdighed og den klædte mig; min Dom var som min Kappe og Hovedsmykke;
l5 jeg var den Blindes Øie og den Haltes Fod ;
16 Fader var jeg for de Fattige; den Trætte, jeg ikke kjendte, undersøgte jeg,
17 jeg brød den Uretfærdiges Kindtænder sønder og lod ham slippe Byttet af sine Tænder -
18 Jeg sagde: "I min Rede vil jeg dø og lade mine Dage blive mange som Sandet;
19 min Rod ligger aaben for Vandet, og Duggen hviler sig om Natten paa mine Grene;
20 min Herlighed bliver ny hos mig, min Bue vinder ny Kraft i min Haand."
21 Man hørte mig og ventede og tav til mit Raad;
22 mod mit Ord toge de ikke til Gjenmæle; min Tale strømmede over dem;
23 de ventede paa mig som paa Regn, de opspærrede deres Mund som efter sildig Regn;
24 lo jeg til dem, bleve de ikke dristige; mit Ansigts Lys lodede ikke falde;
25 valgte jeg deres Omgang, sad jeg øverst; jeg boede som en Konge iblandt Krigsmænd og en Trøster mellem Sørgende.
|