Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Første Samtale.

Det 3dje kapitel

Jobs Klagemaal

1 Derpaa aabnede Job sin Mund for at bande sin Fødselsdag;

2 og han tog Ordet og sagde:

3 Fortabt vorde den Dag, paa hvilken jeg blev født, den Nat, da man sagde: En Mand er kommen til Verden!

4 denne Dag vorde mørk, Herren spørge ikke om den fra det Høje, ingen Glands omstraale den!

5 Mørke besmitte den og Dødens Skygge! en tyk Sky hvile over den, de forfærde den som Dagens Rædsler!

6 Hin Nat! - Mørket indtage den! den glæde sig ikke blandt Aarets Dage, den komme ikke ind i Maanedernes Tal!

7 Se, denne Nat vorde ufrugtbar, ingen Fryderaab fremkomme paa den! 8 Dagbesværgerne nævne den ved Navn, og de færdige Slangedølgere!

9 dens Morgenstjerner formørkes! den vente Lyset, men det komme ikke! den se ikke Morgenrødens Øjenlaage!

10 fordi den ikke lukkede mig Livets Døre, skjulte ikke Kummeren for mine Øjne. -

11 Hvorfor døde jeg. ikke under Moders Hjærte, opgav Aanden, da jeg kom af Moders Liv!

12 hvorfor stod Moderskjødet mig rede og Moderbrystet, at jeg kunde die det?

13 Ellers skulde jeg nu have ligget og haft Ro, jeg skulde sovet da og fundet Hvile

l4 med Kongerne og Jordens Styrere, som byggede sig de øde Borge;

15 eller med de Fyrster, som ejede Guld og fyldte deres Huse med Sølv!

16 Eller jeg skulde ikke været til som det skjulte utidige Foster, som de Spæde, der aldrig saae Lyset! -

17 Der standser de Ugudeliges Raseri, der hvile de, hvis Kraft er udtømt;

18 der ere de Bundne trygge, de høre ej Fogedens Røst;

19 der er Liden som Stor og Trællen fri for sin mægtige Herre! -

20 Hvorfor skjænker Han en Ussel Lyset, og Livet til dem, som ere bedrøvede i Sjælen?

21 dem, som længes efter Døden, men den kommer ikke, som søge den ivrigere end skjulte Skam!

22 dem, som glæde sig som til Dands og fryde sig, naar de finde Graven,

23 og den Mand, hvis Vej er skjult, for hvem Gud har Udvej spærret!

24 Thi førend jeg smager mit Brød, fremkommer mit Suk, og mine Hyl strømme som Vand;

25 thi hver Rædsel, jeg ræddedes for, er kommen over mig, og hvad jeg gruede for, ramte mig.

26 Jeg har ej Ro, ej Fred, ej Hvile; Uro kom over mig!