Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Det 31de kapitel

Job skildrer sin fromme vandel

1 Jeg havde sluttet Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru!

2 Hvad er da min Lod fra Gud herovenfra og min Arv fra den Almægtigste i det HøjeP

3 Er ikke Ulykke beredt den Uretfærdige, og Guds Fortørnelse gjerningsmænd?

4 Skulde Han ikke se mine Veje og tælle alle mine Skridt?

5 Har jeg vandret i Forfængelighed hastede min Fod til Svig:

6 da veje Han mig paa Retfærdigheds Vægtskaal, og Gud skal kjende min Uskyld.

7 Dersom mine Skridt bøjede fra Veien, og mit Hjærte fulgte mine Øjnes Lyst, og noget hængte ved mine Fingre,

8 da maa jeg saa, og en anden fortære det, og min Afkom oprykkes med Rode.

9 Dersom mit Hjærte daaredes af nogen Kvinde, eller jeg lurede ved min Næstes Dør,

10 da skal min Hustru male Korn som anden Mands Trælkvinde, og andre lægge sig hos hende;

11 thi det var en Vederstyggelighed, en Udaad for Dommerne,

12 en Ild, som fortærer til Fordærvelsen, og den skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller Tjenestepiges Ret, naar de havde Sag med mig,

14 hvad skulde jeg da gjøre, naar Gud rejste sig imod mig? hvad skulde jeg svare Ham, naar Han vilde hjemsøge mig?

15 har ikke Han, som skabte mig i Moders Liv, ogsaa skabt ham, og dannede denne Ene os ikke under Moders Hjærte? -

16 Dersom jeg har nægtet de Ringes Begjæring og ladet Enkers Øjne forsmægte,

17 dersom jeg.ene spiste min Bid, saa den Faderløse nød intet deraf; -

18 skjøndt han fra min Ungdom voxede op hos mig som hos en Fader, og jeg ledede hende fra min Barndom;

19 dersom jeg saae nogen omkomme af Mangel paa Klæder og den Fattige uden Dække;

20 og hans Lænder ikke velsignede mig, da han varmede sig ved mine Faars Uld;

21 dersom jeg rakte min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae, at jeg havde Bistand paa Tinget,

22 saa falde min Skulder fra Axlen, og min Arm brydes fra Armpiben!

23 Thi Fordærvelsen fra Gud var mig en Rædsel, og imod Hans højhed formaaede jeg intet.

24 Har jeg sat mit Haab til Guld eller sagt til det kostelige Malm: Du er min Tillid!

25 har jeg glædet mig over, at mit Gods var meget, og at min Haand havde erhvervet Overflod;

26 saae jeg til Himmellyset, naar det straalede, eller til Maanen, naar den herlig gaaer frem,

27 og lod mit Hjærte sig daare i Løn, at jeg kyssede paa Haanden ad dem?

28 ogsaa dette havde været straf værdig Udaad; thi dermed havde jeg nægtet Gud i det Høje.

29 Har jeg glædet mig over min Fjendes Fordærvelse; har jeg frydet mig, naar Ulykke ramte ham?

30 jeg tillod ikke min Tunge at synde, at kræve hans Sjæl ved Forbandeler.

31 Sagde ikke Mændene i mit Telt: Hvem fremstiller den, som ikke er bleven mæt af hans Retter?

32 Den Fremmede laa ikke Natten over paa Gaden; mine Døre aabnede jeg for Vandringsmanden.

33 Skjulte jeg som Adam mine Overtrædelser, og dulgte jeg min Brøde i Barmen,

34 fordi jeg skjælvede for den store Hob og ræddedes for Stammernes Foragt, saa jeg tav og gik ikke udenfor? -

35 Gid Han vilde høre mig! Se her mit Forsvarsskrift; den Almægtigste svare mig, eller min Modstander skrive Klagemaalet!

36 Sandelig, jeg vilde bære det paa min Ael, ombinde det som mit Hovedsmykke;

37 hvert af mine Skridt skulde jeg forklare ham og træde frem for ham som en Fyrste.

38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer klage tilhobe,

39 dersom jeg fortærede dets Kraft uden Betaling, og pinte Sjælen af dets Ejere,

40 da voxe mig Torne for Hvede og Ukrudt for Byg! Her ende Jobs Taler.

Jobs bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42