Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Det 36de kapitel

Elihu taler om Guds Prøvelse.

1 Elihu blev ved og sagde:

2 Giv mig endnu en liden Frist, og jeg vil undervise dig; thi Ordet gjælder endnu Gud.

3 Mine Grunde vil jeg tage fra det Fjerne; og min Skaber vil jeg skaffe Ret;

4 thi sandelig, Tant er ikke mit Ord; en oprigtig Mand staaer med Grunde for dig. -

5 Se! mægtig er Gud; dog Han foragter ingen; mægtig er Han i Forstands Styrke;

6 den Ugudelige lader Han ikke leve; de Elendige skaffer Han Ret;

7 Han unddrager ikke den Retfærdige sine Øjne; med Konger sætter Han dem Højsædet evindelig og ophøjer dem;

8 ja bindes de i Lænker, fanges de i Elendigheds Garn,

9 da forklarer Han dem deres Gjerning, deres Overtrædelser, fordi de bleve mangfoldige;

10 da aabner Han deres Øren for Tugtelsen og siger, at de skulle vende sig fra Uret.

11 Høre de da og tjene Ham, da skulle de ende deres Dage i Lykke, deres Aar i megen LifligIhed.

12 Men ville de ikke høre, skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, førend sI de vide det;

13 de Ryggesløse forøge Vreden; de raabe ikke til Gud, naar Han binder dem;

14 deres Sjæl skal dø i Ungdoms Aar, deres Liv forgaa blandt Skjørlevnere;

15 men den Elendige vil Han udrive fra hans Elendighed og aabne deres Øre i Trængslen.

16 Ogsaa dig skulde Han have ført af Trængslens Strube ud i det Fri, hvor der ikke er trangt, og Retterne paa dit Bord skulle været fyldte med Fedme;

17 men har du fyldt de Ugudeliges Dom, da skal Lov og Dom gribe dig.

18 Vogt dig for Hans Vrede; at Han ikke skal kaste dig i Fordærvelse og megen Forsoning skal ikke lade dig vige derfra.

19 Mon Han vil agte din Rigdom højt? nej, hverken det glimrende Guld eller al Krafts Styrke!

20 Hig ikke efter den Nat, da Folk bortrykkes fra deres Sted;

21 vogt dig, at du ikke vender dig til Uret; thi denne har du foretrukket for Elendighed. -

22 Se, Gud er ophøjet i sin Kraft; hvem er en Lærer som Han?

23 hvem vil bestemme Ham Hans Vei, og hvem kan sige: Du har gjort Uret.

24 Kom ihu, at du ophøjer Hans Gjerning, som Menneskene lovsynge;

25 hvert Menneske beskuer den ; Manden seer den i det Fjerne.

26 Se, Gud er stor; og vi kjende det ikke; Tallet paa Hans Aar kan ingen udregne.

27 Naar Han sammentrænger Vandets Draaber, udgyder Regnen sig dets Dampe;

28 Skyerne lade den flyde ned; i Mængde drypper den ned over Menneskene.

29 Hvem forstaaer vel, hvorledes Skyerne udbrede sig, og hvorledes Hans Bolig brager?

30 Se, Han spreder sit Lys om sig og skjuler Havets Dybder.

31 Thi ved dette dømmer Han Folkene, og ved dette giver Han dem Føde i Overflod.

32 Han skjuler Lynet i sine Hænder og byder det ud imod Fjenden;

33 Han kundgjør over ham sin Tordenstemme, over kvæget og hvad som opvoxer af Jorden.

Jobs bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42