Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Første Samtale.

Det 6te kapitel

Job undskylder sin Utaalsuodighed og ønsker sig Døden; han beklager sine Venners Ubillighed

1 Men Job tog Ordet og sagde:

2 Gid min Utaalmodighed maatte vejes og min Ulykke tillige lægges paa Vægtskaalen;

3 thi den er nu sværere end Havets Sand; derfor vares mine Ord kaade;

4 thi den Almægtiges Pile fæste i mig, min Aand drikker deres Gift, Guds Rædsler stille sig mod mig.

5 Skryder Vildæslet vel over Græsset, eller brøler Oxen over sit Foder?

6 spiser man det Smagløse uden Salt, eller er der Smag i Æggehviden?

7 Hvad min Sjæl undslog sig ved at røre, det er blevet som mit Brød -

8 Gid det maatte komme, som jeg begjærer, og Gud vilde opfylde mit Haab!

9 at Gud vilde knuse mig, løse sin Haand og gjøre det af med mig!

10 saa havde jeg endnu Trøst og vilde glæde mig i Smerten, naar han ikke vilde spare; thi jeg har dog ikke fornægtet de hellige Ord!

11 Men hvad er min Kraft, at jeg skulde holde ud, hvad vil min Ende blive, at jeg skulde forlange mit Liv?

12 Er min Kraft en Kraft af Sten? er mit Kjød af Kobber? -

13 Er der ingen Hjælp tilbage, og al Redning bortstødt fra mig?

14 Den Ulykkelige har Krav paa Kjærlighed af sin Ven, eller han opgiver Frygt for den Almægtige.

15 Mine Brødre have svigtet som Bækken; som Strømmen i Dalene fare de forbi;

16 de svulme op af Is, og Sneen skjuler sig i dem;

17 naar de sætte sig, forsvinde de, i Heden udslettes de fra deres Sted;

18 deres Vejs Baner krumme sig, de drage op i Ørken og tabe sig;

19 Rejseselskabet fra Tema seer efter dem, Vandringsmændene fra Saba haabe paa dem;

20 de blues, fordi de stolede paa dem; de komme til dem og bestemmes1

21 Saaledes ere I nu blevne et intet; I se min Rædsel og ræddes!

22 Har jeg vel sagt: Giver mig og bortskjænker noget af eders Formue for min Skyld!

23 eller: Redder mig af Fjendens Haand, udfrier mig af Voldsmænds Haand! -

24 Lærer mig, saa vil jeg tie, underviser mig, hvori jeg har fejlet!

25 O hvor svage ere Sandheds Ord; og hvad skal eders Straffetale udrette?

26 ville I optænke Ord til at straffe, og skal den Mistrøstiges Ord agtes for Mundsvejr?

27 Ja, I kaste Garnet over den Faderløse, I grave Graven for eders Ven.

28 Men vender eder nu til mig, om I ville, og det skal blive eder klart, om jeg lyver.

29 Begynder igjen, Kjære, men Uret være langt borte; begynder igjen, endnu er min Sag ret.

30 Var der nogen Uret paa min Tunge? men skulde min Gane ikke skjelne, hvad bittert er?

Jobs bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42