Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Første Samtale.

Det 7de kapitel

Job fortsætter sit Klagemaai.

1 Er der ej Kamp for Mennesket paa Jorden? ere hans Dage ej som Daglønnerens Dage?

2 Som en Træl, der higer efter Skygge, som en Daglønner, der venter sin Løn;

3 saaledes blev min Lod kun Maaneder af Smerte; Kummers Nætter blev min Del.

4 Naar jeg lægger mig, jeg tænker: Naar skal jeg staa op? naar skal Natten naa sit Maal? og jeg bliver mæt af at kaste mig til Morgengry.

5 Mit Kjød er klædt i Orme og en Skarpe Muld, min Hud kun læges for at bryde op;

6 hurtigere end Bæverskøtten henfoer mine Dage, de svandt foruden Haab!

7 Betænk, mit Liv er kun et Aandepust, mit Øje skuer aldrig gode Dage mer.

8 Det Øie, som nu seer mig, skal mig ej skue mer; dit Øje vil se efter mig, og jeg er ej mer.

9 Som Skyen svinder og gaaer bort, saa skal og den, som stiger ned i Dødens Bo, ej stige op derfra;

10 han skal ej vende tilbage til sit Hus, hans Sted ham kjender ikke mer.

11 Derfor vil jeg ikke lægge Baand paa min Mund; jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed. -

12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du skulde sattes Vagt over mig?

13 Naar jeg tænkte: Min Seng skal trøste mig, mit Leje lindre min Klage,

14 da skrækker du mig i Drømme, forfærder mig med Syner;

15 saa min Sjæl foretrækker at vorde kvalt, ja Døden fremfor disse mine Ben.

16 Jeg svinder bort, jeg lever aldrig mer; lad af fra mig, thi mine Dage ere et Intet. -

17 Hvad er en Mand, at du skulde gjøre stort ad ham, at du skulde vende din Hu til ham?

18 at du hver Morgen skulde hjemsøge ham og prøve ham hvert Øjeblik?

19 Hvorlænge vil du ikke se bort fra mig og lade af fra mig et lidet Øjeblik!

20 Jeg har syndet! hvad skal jeg gjøre mod dig, du Menneskets Vogter? hvorfor har du sat mig til en Skive for dig, saa jeg er bleven mig selv til Byrde?

21 Hvorfor vil du ikke borttage min Brøde og forlade min Synd; thi snart skal jeg ligge under Mulde; og søger du mig om Morgenen, da er jeg ikke mer.