Bibelen

III. De fem skjaldbøger
1. Jobs bog

Det 9de kapitel

Job svarer Bildad, taler om Guds Almagt, klager over sine Lidelser.

1 Derpaa tog Job Ordet og sagde:

2 Sandelig, jeg veed, at det er saa, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud!

3 Haver Han Lyst til at gaa i Rette med ham, kan han ikke svare Ham paa et af tusinde;

4 viis er Han af Hjærte og stærk af Kraft! hvem forhærdede sig mod ham og havde Fred?

5 Han, som flytter Bjerge, og de mærke det ikke, som styrter dem i sin Vrede;

6 han, som ryster Jorden fra dens Sted, saa dens Grundpiller skjælve,

7 han, som taler til Solen, og den staaer ikke op, som sætter sit Segl for Stjernerne,

8 som ene udspander Himlen og vandrer paa Havets Høje;

9 som skaber Karlsvogm, Himmelstormer, Syvstjernen og Sydens Lønkamre,

lO som gjør Storværk, det ingen udgrunder, Undergjerninger uden Tal;

11 se, han gaaer forbi mig, og jeg seer ham ikke, han strider forbi, og jeg mærker ham ikke.

12 Se, han borttager; hvem vil nøde ham til at give det tilbage, hvem vil sige ham: Hvad gjorde du?

13 Gud tager ikke sin Vrede tilbage, under ham maa den Hovmodiges Hjælipere bøje sig.

14 Hvorledes skulde jeg da svare ham, vælge mine Ord for ham?

15 Var jeg end retfærdig, jeg vilde ikke svare; min Dommer vil jeg bede om Naade.

16 Om han end svarede, naar jeg udæskede ham, vil jeg ikke tro, han laante Øre til min Røst;

17 han, som knuser mig i Stormen, mangfoldiggjør mine Saar uforskyldt;

l8 han tilstæder mig ikke at drage min Aande, han mætter mig med bitre Smerter.

19 Greb jeg til den Stærkes Magt, vilde han sige: "Ih se!" eller til Retten: "Hvem vil stævne mig?"

20 Var jeg end retfærdig, skulde min Mund fordømme mig; var jeg end uskyldig, skulde den fælde mig.

21 Var jeg end uskyldig, kjendte jeg ikke mig selv; jeg foragter mit Liv;

22 det er ens, derfor siger jeg: Han ombringer den Retskafne og den Ugudelige.

23 Dersom Svøben pludselig dræber, spotter han de Uskyldiges Anfægtelse;

24 Landet gives den Ugudelige i Vold, han skjuler dets Dommeres Aasyn. Er det ej ham, hvem er det da?

25 Mine Dage vare hurtigere end Løberen, de flyede bort, saae intet Godt,

26 de svandt med de hurtig fejlende Skibe, som Druen flyver paa sit Bytte.

27 Siger jeg: Jeg vil glemme min Klage, lade fare mit mørke Aasyn og; styrke mig,

28 da frygter jeg alle mine Lidelser; jeg veed, du holder mig ikke for uskyldig. 29 Jeg maa være ugudelig, hvorfor udmatter jeg mig da forgjæves?

30 tvættede jeg mig end i Snevand og vaskede mine Hænder i Lud,

31 dypper du mig i Graven, saa mine Klæder væmmes ved mig.

32 Thi han er ikke et Menneske som, jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde mødes sammen for Retten;

33 der er ingen Dommer mellem os, som kan lægge sin Haand paa os begge.

34 Han tage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke,

35 saa vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi det er ikke saa, jeg veed det med mig selv.

Jobs bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42