Bibelen

Det 10de kapitel

De ugudeliges vrede. Bøn mod deres vold

1 Hvorfor, o Herre, staaer du fjern, skjuler dig i trængsels tid?

2 I hovmod forfølger den ugudelige de nedtrykte; de fanges i de rænker, han udtænkte;

3 thi den ugudelige roser sig af sin sjæls lyst; den gjerrige velsigner sig og foragter Herren.

4 I sit hovmod siger den ugudelige: Han histoppe spørger ej derom. "Der er ingen Gud," er af hans tanker;

5 hans veje ere faste i allen stund; dine domme ere ham for høje, ad alle sine fjender blæser han;

6 han siger i sit hjærte: Jeg rokkes ej; fra slægt til slægt det har ej nød.

7 Han har af eder, falsk og svig kun munden fuld; udaad og uret er under hans tunge;

8 i gaardene han sidder sidder paa lur, paa fjælested han myrder den uskyldige; hans øjne spejde efter fattigflokken;

9 som løven han lurer i sit skjul for at fange den fortrykte; han fanger den fortrykte, naar han drager ham i sit garn;

10 han bøjer sig, han lægger sig ned, han falder med sine stærke laller over fattigstokken;

11 han siger i sit hjærte: Gud har glemt det, han har skjult sit ansigt og seer i evighed ej mere.

12 Rejs dig, o Herre! Gud, opløft din haand! glem ej de fortrykte!

13 hvorfor skal den ugudelige foragte Gud og sige i sit hjærte: "Du spørger ej derom."

14 Du har seet det; thi du skuer udaad og fortræd, saa du tegner det i din haand, paa dig forlader fattigfolk sig, den faderløses hjælper er du.

15 Knus den ugudeliges arm; og den onde, ransag hans ondskab, indtil du finder den ej mer! -

16 Herren er konge evig og altid; hedningerne gaa til grunde af hans land.

17 De fortryktes bøn hører du, o Herre, du styrker deres hjærte, du lader dit øre mærke derpaa,

18 saa du skaffer den faderløse og ringe ret, saa at en jordisk mand ikke længer skal blive ved at trodse.