Bibelen

2. Psalmerne

Det 10de kapitel

De ugudeliges vrede. Bøn mod deres vold

1 Hvorfor, o Herre, staaer du fjern, skjuler dig i trængsels tid?

2 I hovmod forfølger den ugudelige de nedtrykte; de fanges i de rænker, han udtænkte;

3 thi den ugudelige roser sig af sin sjæls lyst; den gjerrige velsigner sig og foragter Herren.

4 I sit hovmod siger den ugudelige: Han histoppe spørger ej derom. "Der er ingen Gud," er af hans tanker;

5 hans veje ere faste i allen stund; dine domme ere ham for høje, ad alle sine fjender blæser han;

6 han siger i sit hjærte: Jeg rokkes ej; fra slægt til slægt det har ej nød.

7 Han har af eder, falsk og svig kun munden fuld; udaad og uret er under hans tunge;

8 i gaardene han sidder sidder paa lur, paa fjælested han myrder den uskyldige; hans øjne spejde efter fattigflokken;

9 som løven han lurer i sit skjul for at fange den fortrykte; han fanger den fortrykte, naar han drager ham i sit garn;

10 han bøjer sig, han lægger sig ned, han falder med sine stærke laller over fattigstokken;

11 han siger i sit hjærte: Gud har glemt det, han har skjult sit ansigt og seer i evighed ej mere.

12 Rejs dig, o Herre! Gud, opløft din haand! glem ej de fortrykte!

13 hvorfor skal den ugudelige foragte Gud og sige i sit hjærte: "Du spørger ej derom."

14 Du har seet det; thi du skuer udaad og fortræd, saa du tegner det i din haand, paa dig forlader fattigfolk sig, den faderløses hjælper er du.

15 Knus den ugudeliges arm; og den onde, ransag hans ondskab, indtil du finder den ej mer! -

16 Herren er konge evig og altid; hedningerne gaa til grunde af hans land.

17 De fortryktes bøn hører du, o Herre, du styrker deres hjærte, du lader dit øre mørke derpaa,

18 saa du skaffer den faderløse og ringe ret, saa at en jordisk mand ikke længer skal blive ved at trodse.

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34