Bibelen

2. Psalmerne

Den 103dje kapitel

Lovsang for Syndsforladelsen

1 Af David. Min Sjæl, lov Herren, og hele mit Indre hans hellige Navn!

2 Min Sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger!

3 Han forlader dig al din Brøde, han læger alle dine Sygdomme;

4 han gjenløser dit Liv fra Grasven, han kroner dig med Kjærlighed og Barmhjærtighed!

5 med Godt han mætter din Alderdom, saa din Ungdom fornyer sig som Ørnen.

6 Herren skikker Retfærdighed og Ret for alle Fortrykte;

7 han kundgjorde Mose sine Veje og Israels Børn sit Storværk.

8 Barmhjærtig og naadig er Herren, langmodig og rig paa Kjærlighed;

9 han gaaer ikke for stedse i Rette og bærer ej Nag evindelig;

10 han handler ikke med os efter vore Synder, og betaler os ikke efter vore Misgjerninger;

11 thi saa høj Himmel er over Jord, saa stor er hans Kjærlighed mod dem, som frygte ham;

12 saa langt som Øst er fra Vest, fjerner han vore Synder fra os;

13 som Fader forbarmer sig over Børn, forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham; thi han kjender vor Skabning; han mindes paa, at vi er Støv.

15 Mennesket! som Græs er hans Dage, som Blomst paa Mark saa blomstrer han!

16 naar Vejret farer over den, den er ej mer, dens Sted man kjender ikke mer;

17 men Herrens Kjærlighed er fra Evighed til Evighed mod dem, ham frygte, og hans Retfærdighed mod Børnebørn,

18 mod dem, som holde hans Pagt og komme hans Bud ihu, saa de gjøre efter dem.

19 Herren har grundfæstet sit Højsæde i Himlen, og hans Kongemagt hersker over alt.

20 Lover Herren, I, hans Engle, Vældige i Kraft, som udføre hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!

21 Lover Herren alle hans Hærskarer, I, hans Tjenere, som gjøre hans Villie!

22 Lover Herren alle hans Gjerninger, allensteds i hans Rige! min Sjæl! lov du Herren!