Bibelen

2. Psalmerne

Den 105te kapitel

Herren med Israel.

1 Priset Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Storværk blandt Folkene!

2 synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans Undere!

3 priser eder i hans hellige Navn; glæde sig deres Hjærte, som søge Herren!

4 spørger efter Herren og hans Magt, søger altid hans Ansigt!

5 mindes hans Undere, som han har gjort, hans Jærtegnog hans Munds Domme,

6 I, hans Tjener Abrahams; Sæd, hans Udvalgte, Jakobs Børn!

7 Han er Herren vor Gud, hans Domme er over al Jorden. -

8 Han mindes evig sin Pagt, det Ord, han befalede til tusinde Slægter,

9 som han sluttede med Abraham, og sin Ed til Isak,

10 hvilken han satte Jakob til Lov, Israel til evig Pagt,

11 da han sagde: Dig giver jeg Kana-ans Land, eders Arvelod. -

12 Da vare de en liden Flok, faa og fremmede deri;

13 og de vandrede fra Hedning til Hedning, fra Rige til andet Folk;

14 han tillod ej Menneske at kues dem, for deres Skyld han revsed Konger:

15 Rører ikke mine Salvede, og gjører mine Profeter intet Ondt. -

16 Han kaldte Hunger over Jorden, al Brødstav han sønderbrød;

17 en Mand han sendte foran dem, til Træl blev Josef solgt;

18 i Stok de tvang hans Fod, han selv kom i Jern,

19 indtil hans Ord traf ind, Herrens Ord, som havde lutret ham.

20 Da sendte Kongen Bud og fried ham, Folkeherskeren og løfte ham;

21 han satte ham til Herre over sit Hus, til Hersker over alt sit Gods,

22 til at knytte hans Fyrster til hans Sjæl og lære hans Ældste Visdom. -

23 Saa kom Israel til Æghpten, Fremmed blev Jakob i Kams Land;

24 og han gjorde sit Folk saare frugtbart, stærkere end dets Fjender;

25 han forvendte deres Hjærte til at hade hans Folk, til at handle trædsk mod hans Tjenere.

26 Han sendte sin Tjener Mose, Aron, som han havde Udvalgt;

27 de forestillede dem hans underfulde Ord, og Jærtegn i Kams Land;

28 han sendte Mulm og lod det blive mørkt, og de modstode ikke hans Ord.

29 Deres Vande forvandled han til Blod, og deres Fiske dræbte han;

30 deres Land vrimlede af Fluer selv i deres Kongers Lønkamre;

31 han talede, saa kom der Fluesværm og Myg i hele deres Landemærke;

32 han gjorde deres Regn til Hagel, Lueild i deres Land;

33 deres Vinstok slog han ned og deres Figentræ, og knuste Træer i deres Landemærke;

34 han talede, saa kom der græshopper og Gnavere uden Tal,

35 og aad hver Urt i deres Land, ja aad deres Markers Grøde;

36 og hver en Førstefødt han slog i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft;

37 og han førte dem ud med Sølv og Guld, og i deres Stammer vakled ingen;

38 Ægypten selv var glad, da de drog ud; thi Rædsel for dem var faldet over dem.

39 En Sky han bredte over dem til Skjul, og Ild til Lys om Nat.

40 De kræved op, saa lod han Vagtler komme, med Himmelbrød han mætted dem.

41 Han aabned Klippen, Vande vælded ud og løb som Flod i tørren Land;

42 han kom sit hellige Ord ihu og sin Tjener Abraham.

43 Saa førte han sit Folk med Glæde ud, med Jubel sine Udvalgte;

44 og han gav dem Hedningers Land, hvad Folk havde arbejdet, det arved de;

45 for at de skulde holde hans Bud og bevare hans Love! Hallelujal