Bibelen2. Psalmerne Femte Bog. Den 107te kapitel De Frelste 1 Priser Herren, thi han er god, thi evig er hans Kjærlighed! 2 Det maa de sige, de Herrens Gjenløste, som han frelste af Fjendevold; 3 de, som han samlede fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og Strand; 4 de, som fore vild i Ørk, paa øde Vej, fandt ingen Stad til Bo, 5 hungrige, ja tørstige deres Sjæl svæltede i dem. 6 Men de raabte til Herren i deres Nød, af deres Trængsler han frelste dem; 7 han førte dem paa rette Vej til at vandre til en Stad, hvori de kunde bo. 8 Lad dem prise Herren for hans Kjærlighed, og hans Undere mod Menneskens Børn! 9 fordi han mætted tørstig Sjæl og fyldte hungrig Sjæl med Godt. 10 De, som sad i Mørke og Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern; - 11 thi de havde været gjenstridige mod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad; 12 derfor ydmygede han ved Ulykken deres Hjærte, - de faldt, men ingen hjalp. 13 Da raabte de til Herren i deres Nød, han frelste dem af deres Trængsler; 14 han førte dem ud af Mørke og Dødens Skygge, og deres Baand han sønderrev. 15 Lad dem prise Herren for hans Kjærlighed og hans Undere mod Menneskens Børn; 16 thi han brød Porte af Kobber og sønderbrød Slaaer af Jern. 17 Daarer for deres Overtrædelsers Vandel plagedes for deres Misgjerninger; 18 deres Sjæl fik Lede til al Slags Mad, og de vare Dødens Porte næst; 19 saa raabte de til Herren i deres Nød, han frelste dem fra deres Trængsler; 20 han sendte sit Ord og lægede dem og frelste dem fra deres Undergang. 21 Lad dem prise Herren for hans Kjærlighed og hans Undere mod Menneskens Børn, 22 og bringe Takofre og forkynde hans Gjerninger med Frydesang. 23 De, som fare ud paa Havet til Skibs, udføre deres Gjerning paa de store Vande, 24 de har seet Herrens Gjerninger, hans Undere paa Dybet; 25 han talede, og han lod staa en Storm, og den taarnede dets Bølger; 26 de fore op mod Himlen og styrted ned mod Afgrunden; deres Mod hensmelted i Ulykkenx; 27 de svinglede, de ravede som drukken Mand, og al deres Visdom var forbi. 28 Saa raabte de til Herren i deres Nød, af deres Trængsler førte han dem ud; 29 han lod Stormen stille af, og Bølgerne tav ; 30 og de bleve glade, da de fik Stille, og han førte dem til deres Ønskers Havn. 31 Lad dem prise Herren for hans Kjærlighed og hans Undere mod Menneskens Børn; 32 lad dem ophøje ham i Folkets Forsamling, prise ham i Oldingelag! 33 Han gjør Strømme til Ørk, Vandvæld til tørstigt Land, 34 frugtbar Jord til Saltgrund for Indbyggernes Ondskab. - 35 Han gjør Ørk til vandfuld Sø, og tør Bund til Vandvæld; 36 han lader Hungrige bo der, og de grundlaegge deres Boelsby, 37 de saae Marker, plante Vingaarde, og de bære Grødens Frugt; 38 han velsignede dem, og de bleve saare mange, og deres kvæg lod han ikke blive saa. 39 Men saa mindstes de og kues af Trængsel, Ulykke og Nød! - 40 Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i vejløst Øde. - 41 Han ophøjer Fattigmand af Elendighed og gjør hans Slægt som Faareflokken. -f 42 De Retsindige maa se det og glæde sig, men al Uretfærdighed lukke sin Mund! 43 Hvo som er viis, han gjemme dette og faa Forstand paa Herrens Kjærlighed! |
Salmernes bog |