Bibelen
2. Psalmerne
Den 108te kapitel
Bøn i Farens Stund.
1 Psalmesang af David.
2 Fast er mit Hjærte, o Gud! jeg vil synge, ja og min Ære skal juble.
3 Vaagn op, o Citar og Harpe, jeg vil vaagne med Morgenrøden;
4 jeg vil prise dig blandt Folkene, o Herre! jeg vil lovsynge dig blandt Folkefærd!
5 thi større end over Himlen er din Kjærlighed, og til Skyerne din Sandhed!
6 Gud, hæv dig over Himlene, din Herlighed over al Jorden!
7 for at dine Elskelige maatte udfries. Saa frels da med din højre Haand og bønhør os!
8 Gud taler i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sikem, jeg vil maale Sukkots Dal;
9 mig tilhører Gilead, mig tilhører Manasse, Efraim er min Hovedstyrke, Juda min Bannerfører;
10 Moab er mit Vaskebækken; til Edom vil jeg kaste mine Sko, jeg jubler over Filisterland!
11 Hvo vil føre mig til den faste Stad? hvo vil lede mig til Edom?
12 Vil du det ej, o Gud, som forkastede os, vil du, o Gud, ej drage ud med vore Hære?
13 Giv os Hjælp i Trængslen; thi forfængelig er Menneskers Frelse;
14 ved Gud ville vi gjøre mægtige Gjerninger, og han skal nedtræde vore Fjender.
|