Bibelen

2. Psalmerne

Den 116de kapitel

Takkesang for Frelse.

1 Jeg elsker Herren, fordi han hører min Røst, min ydmyge Begjæring ;

2 thi han bøjede sit Øre til mig, derfor vil jeg paakalde ham i mine Dage.

3 Dødens Garn omspaendtes mig; Helvedangst fandt mig; Trængsel og Bedrøvelse fandt jeg.

4 Men jeg paakaldte Herrens Navn: Herre kjære, frels min Sjæl!

5 Naadig er Herren og retfærdig, og vor Gud er barmhjærtig!

6 Herren bevarer de Enfoldige; jeg var ringe, men han frelste mig.

7 Kom da tilbage, min Sjæl, til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig;

8 thi du friede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Fald;

9 jeg skal vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Land.

10 Jeg troede, derfor talede jeg; jeg var saare plaget ;

11 jeg sagde i min Angst: Hvert Menneske er en Løgner.

12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?

13 Frelsens Kalk vil jeg opløfte, Herrens Navn vil jeg paakalde;

14 mine Løfter vil jeg betale Herren, ja for hele hans Folks Øjne.

15 Dyrebar er i Herrens Øjne hans Frommes Død.

16 Herre kjære! ja jeg er din Tjener, jeg er din Tjener, Søn af din Tjenerinde, du har løst mine Baand!

17 Dig vil jeg ofre Takoffer, og Herrens Navn vil jeg paakalde;

18 mine Løfter vil jeg betale Herren, ja for hele hans Folks Øjne,

19 i Herrens Huses Forgaarde, i din Midte, Jerusalem! Halleluja!